Slutspilsteori

Bondeslutspil

Den grundlæggende forskel mellem bondeslutspil og slutspil med officerer er, at en officer kan bevæge sig “uendeligt langt”, mens en bondes er begrænset til maksimalt 6 træk. Heraf følger, at bevægelser af materialet, der kan udveksles, i bondeslutspil hurtigt er opbrugt, og dette desto hurtigere, hvis begge parters bønder er på samme linje, som det ofte sker. Hvis vi sætter en hvid bonde på a2 og en sort bonde på c7, kan begge spillere lave 5, muligvis 6 bondetræk (a4 osv. eller a3 osv.). Men hvis vi sætter en hvid bonde på a2 og en sort bonde på a7, så kan hver af disse to bønder maksimalt gøre to træk: 1.a3 a6 2.a4 a5 og bønderne er fastlagte.

Bønder mod bønder

Dette uddrag fra “Euwe’s Slutspilsteori” dækker over slutspil med konge og en eller flere bønder mod konge og en eller flere bønder, kort sagt “bondeslutspil”, nogle gange også mindre korrekt kaldet “kongeslutspil”.

Vi dispenserer fra denne gruppe fra en opdeling i kapitler, fordi værdien af ​​genstande i det hele faktisk udgør ét stort kapitel, og derfor nøjes vi med en opdeling i grupper, som stort set stemmer overens med metoden fulgt af Berger og Robinowitsch. Denne opdeling, som udelukkende afhænger af mængden af ​​eksisterende materiale, giver følgende grupper:

Den vigtigste af disse grupper er to-mod-en-slutspillet, da bondeslutspillets finesser er tydeligst i dette. Berger skelner, hvad angår dette slutspil, mellem forskellige formationer – en underafdeling, som vi til gengæld accepterer med en lille tilføjelse. Hvor opdeling af gruppen “to mod en” bliver:

Slutspillet “konge og bonde (bønder) mod konge alene” hører ikke til dette afsnit; det er blevet dækket i et tidligere afsnit. De principper, der præsenteres der, gælder dog også for de her omtalte slutspil.

I alle bondeslutspil er kongernes rolle af største betydning. Kongen måtte beskytte sine egne bønder og angribe de fjendtlige; han skal sørge for, at ingen fjendtlig fribonde vil stå udenfor hans kvadrat; han skal holde sin “kollega” indenfor tremmerne og helst skubbe ham tilbage.

Den, der ikke kan eller vil lave et bondetræk, skal spille med kongen, og det er ofte ensbetydende med at afgive territorium til modpartens konge. Det væsentlige i bondespillene er derfor et uafbrudt arbejde med tvangstræk, dvs. ikke et åbent slag, men en blokadekrig. Alle træk skal beregnes nøje, da det mest afhænger af, hvem der i sidste ende har oppositionen. Begrebet “opposition” er velkendt, og dets store betydning bør fremgå af de følgende eksempler. I alle bondeslutspil er målet at “forvandle” en fri bonde, og her, hvis nogensinde, “den der kommer først til møllen, får først malet”.

Reglen om kvadratet

Lad os kaste et blik på reglen om kvadratet. Tegn en linje fra bondens stående felt til forvandlingsfeltet og opret en firkant med denne linje…

Find en springergaffel

Hvid i trækket

  • Brikkerne kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. Har du brug for et hint til det første træk, klik på redningskransen.

    Er du stadig i tvivl om det første træk, så klik på lyssignalet for at få det serveret. God fornøjelse 🙂

1.Te8+! Txe8 (1…Kxf7 2.De6#) 2.Dxg7+! Kxg7 3.fxe8S+! (3.fxe8D Dd6 4.Tg1+ Kf6 (4…Kh7 5.Dg8+ Kh6 6.Dh8#) 5.Tg6+ Kf5 6.Txd6 Sxd6 7.De7) Selv den, der ingen springere har, skal altså tænke på springergafler! Men det må siges, at springerforvandling næppe spiller en rolle i mere end ét af tusind mesterpartier.

Tårn; En mod én

Bonde-e3 er rykket længere frem end b4-bonden, og derudover er den hvide konge fastlåst på nederste række. Det forhindre dog ikke…