[Event "4 bønder mod 3 bønder"]
[Site "?"]
[Date "????.??.??"]
[Round "?"]
[White "Stahlberg, Gideon"]
[Black "Tartakower, Saviely"]
[Result "1-0"]
[Annotator "Jensen,John Oland"]
[SetUp "1"]
[FEN "8/pp4p1/4k1P1/8/2pP4/8/4K2P/8 w - - 0 1"]
[PlyCount "39"]
[SourceVersionDate "2022.09.06"]
{Fire bønder mod tre bønder; et eksempel fra partiet, Stahlberg-Tartakower,
Lodz 1938. [#] I vores generelle betragtninger af tre-mod-to bondeslutspillet
(se afsnittet, Tre bønder mod to bønder, eksempel 1) er det allerede blevet
sagt, at en ekstra bonde generelt kan bruges mere bekvemt, hvis der stadig er
mere materiale tilgængeligt. At vinde med to bønder mod en kan være et
problem, med tre mod to er ting generelt meget nemmere, og det er endnu mere
sandt i slutspillet med fire mod tre bønder, såvel som i stillinger med
endnu flere bønder. Vi kan derfor se bort fra simple eksempler på fire mod
tre bønder. Men selv de mest indviklede fire-mod-tre slutspil kommer ned til
i det væsentlige det samme som forklaret i to-mod-tre og to-mod-en. Overvej
for eksempel følgende stilling, taget fra partiet, Stahlberg-Tartakower, Lodz
1938:} 1. h4 a5 2. h5 a4 3. Kd2 $1 b5 4. d5+ Kd7 5. h6 a3 6. Kc2 $1 (6. Kc3 $2
b4+ $1 7. Kc2 $2 ({Bedre er dog} 7. Kxb4 {ikke} a2 8. hxg7 a1=Q 9. g8=Q {
men nu vil hvid næppe kunne undgå evig skak.} Qb2+ 10. Kc5 Qf2+ 11. Kb4 Qb2+
$11) 7... b3+ 8. Kb1 a2+ 9. Ka1 c3 {og hvid vinder. Der kan eventuelt følge:}
10. hxg7 c2 11. Kb2 a1=Q+ 12. Kxb3 c1=Q 13. Kb4 (13. g8=Q Qaa3#) 13... Qaa3+
14. Kb5 Qcc5#) 6... b4 7. hxg7 b3+ 8. Kb1 a2+ 9. Ka1 $1 c3 10. g8=Q {og her
opgav sort. Vi viser lige, hvorledes hvid kunne vinde:} c2 11. Qe6+ Kd8 12. Qe1
b2+ 13. Kxb2 a1=Q+ 14. Qxa1 Kc7 15. Kxc2 Kd6 16. g7 Kxd5 17. g8=Q+ Kc5 18. Qe5+
Kb6 19. Qb3+ Ka6 (19... Kc6 20. Qbb5#) 20. Qa1# {Et eksempel på "fire mod
tre", som faktisk hører til et emne, der allerede er dækket (se partiet,
Stoltz-Nimzowitsch, tre bønder mod to bønder, eksempel 3). Vi vil derfor
nøjes med to særligt lærerige eksempler fra gruppen på fire mod tre
bønder.} 1-0
[Event "4 bønder mod 3 bønder, eksempel 1"]
[Site "?"]
[Date "????.??.??"]
[Round "?"]
[White "Berger, Johann Nepomuk"]
[Black "Rinck, Henri"]
[Result "1-0"]
[Annotator "Jensen,John Oland"]
[SetUp "1"]
[FEN "8/8/6kp/p7/1p4P1/1P3K2/P1P5/8 w - - 0 1"]
[PlyCount "17"]
[SourceVersionDate "2022.09.07"]
{Fire bønder mod tre bønder; eksempel 1; et flot gennembrud. [#] Denne
stilling fremkom i korrespondancepartiet, J. Berger-H. Rinck, 1889-1891. Hvid
har bagvedstående bønder på a2 og c2, mens den hvide konge kun kan dække
bonde-g4 under meget specifikke forhold. Derfor har vente træk ikke noget
formål. At vinde hænger i en tynd tråd, men det kan stadig tvinges. Hvid er
nødt til at ofre tre bønder for at nå sit mål.} 1. c4 $1 bxc3 {Tvunget
selvfølgelig.} 2. Ke3 $1 Kg5 3. a4 $1 Kxg4 4. b4 $1 {Pointen med den hvide
kombination.} axb4 5. Kd3 $3 {Endnu et særligt fint træk.} ({På det
nærliggende} 5. a5 $2 {ville sort overraskende nok kunne opnå remis efter:}
b3 6. Kd3 b2 7. Kc2 Kf3 8. a6 Ke2 9. a7 b1=Q+ $1 10. Kxb1 Kd1 $1 11. a8=Q c2+
12. Ka2 c1=Q) 5... h5 6. a5 h4 7. a6 h3 8. a7 h2 9. a8=Q 1-0
[Event "4 bønder mod 3 bønder, eksempel 2"]
[Site "?"]
[Date "????.??.??"]
[Round "?"]
[White "Lasker, Emanuel"]
[Black "Lasker, Emanuel"]
[Result "1-0"]
[Annotator "Jensen,John Oland"]
[SetUp "1"]
[FEN "8/k7/3p4/p2P1p2/P2P1P2/8/8/K7 w - - 0 1"]
[PlyCount "53"]
[SourceVersionDate "2022.09.07"]
{Fire bønder mod tre bønder; eksempel 2; den indirekte værdi af en
dobbeltbonde; Hvid i trækket vinder, sort i trækket holder remis. En analyse
af E. Lasker. Hvid i trækket vinder, da sort hverken kan bruge c6-feltet til
oppositionen eller til en trekantsbevægelse med kongen, og derved kommer i
træktvang. Vi har set noget lignende før. Berger sagde engang, at
"opposition" i sidste ende ikke betyder andet end passende brug af ledig plads.
En rigtig fin definition, som også inkluderer den "hensigtsmæssige
opposition", vi introducerede. [#] Dette er et af de slutspil, som forskellige
teoretikere har polemiseret så voldsomt (sammenlign vores overvejelser fra
Tre bønder mod to bønder, eksempel 4). Ikke fordi løsningen er så
ekstraordinært svær, men fordi der var uenighed om, hvorvidt
oppositionssystemet skulle bruges her eller de tilhørende felters system. Med
det praktiske standpunkt, vi har udviklet, er tingene enklere: vi holder fast
i det, vi har kaldt "hensigtsmæssig opposition". Vi vil understrege, at det,
der betyder noget, ikke er kongernes simple opposition, men først og fremmest
konsekvenserne af denne opposition.} 1. Kb1 $1 {Springerafstand til 5 felter!
Den ene konge står på hvidt, den anden på sort.} Ka8 {Fører til den
karakteristiske variation, da det hurtigt viser sig, at det igen er
utilgængeligheden af c6-feltet, der forhindrer sort i at hævde
springerafstands-oppositionen på det rigtige tidspunkt. Sort i trækket kan
holde remis, f.eks.: 1...Kb7! (eller Kb8!) 2.Ka2 Kb8 3.Ka3 Kb7 4.Kb3 Kc7 5.Kb2
Kc8 6.Kc1 Kb7 7.Kc2 Kb8! (7...Kb6? 8.Kd2! og hvid vinder) 8.Kd1 Kc7 9.Kd2 Kc8
10.Kc2 Kb8 11.Kc3 Kb7 12.Kd3 Kc7 13.Kc4 Kb6 osv. med remis, da hvid ikke kan
vinde det afgørende tempo.} ({1:) Ud fra nedenstående vinderproces kan vi se,
hvordan hvid skal gå videre i alle andre varianter:} 1... Kb7 2. Kc1 $1 Kc8 3.
Kd2 $1 Kd7 4. Kc3 $1 Kc7 5. Kd3) ({2:)} 1... Kb8 2. Kc2 $1 Kc7 3. Kd3 $1 Kd7 ({
eller} 3... Kb6 4. Ke3 Kc7 5. Kf2 Kd7 6. Kg3 $18 {og hvid går via h5 mod
bonden på f5.}) ({hvis} 3... Kd8 {så følger} 4. Kc4 Kc7 5. Kb5 Kd7 6. Kxa5
$18 {og hvid vinder}) 4. Kc4 $18) ({3:)} 1... Ka6 2. Kc2 $1 {med overgang til
Hovedvarianten.} Kb6 3. Kd2 $1 Kc7 4. Kd3 Kb6 5. Ke2 Kc7 6. Kf2 Kd7 7. Kg3 Ke7
8. Kh4 Kf6 9. Kh5 $18) 2. Kb2 $1 {Hævder springerafstands-oppositionen.} ({
Efter} 2. Kc1 $2 Kb7 $1 3. Kb2 Ka8 $11 {ville denne opposition gå til sort.})
({Eller} 2. Kc2 $2 Kb8 $1 3. Kb1 Ka7 $11 {ville denne opposition gå til sort.}
) 2... Ka7 {Sort forsøger at holde stand på a-linjen af indlysende
årsager: 1) Hvids konge kan ikke gå til c-linjen, da sort opnår
springerafstands-oppositionen: 3.Kc3? eller Kc1? Kb7! 3.Kc2? Kb8!, men ikke 3.
Kc2? Kb6?, da hvid så fortsætter med 4.Kd2!, og den sorte konge har ikke de
tilsvarende oppositionsfelter c6 og c8 til sin rådighed; 2) så snart den
sorte konge kommer til a6, kan springerafstands-oppositionen ikke længere
tages fra b4.} 3. Kb3 $1 Ka6 {På 3...Ka8 eller Kb8 ville Kb3-c4-b5 allerede
afgøre. 3...Kb6 fører også direkte til tab på grund af 4.Kc4 Ka6 5.
Kd3---h5. Efter 3...Kb7 hævder hvid med 4.Kc3! springafstands-oppositionen.}
4. Kc2 $1 {Hermed opgiver hvid midlertidigt springerafstands-oppositionen for
at udnytte det faktum, at den sorte konge har utilstrækkelig
bevægelsesfrihed på sjette række. Efter 4.Kc3? Kb7! ville den sorte konge
genvinde sin fulde bevægelsesfrihed.} Kb6 {Kongen skal gå til b-linjen,
ellers afgør kongemarchen Kc2 til h5. På 4...Kb7 følger 5.Kc3!. Med
teksttrækket kommer sort til springerafstands-oppositionen, men glæden er
kortvarig.} 5. Kd2 $1 {Nu skulle sort spille 5...Kc6 eller 5...Kc8, men ingen
af disse træk er mulige. Og da sort også skal parere truslen Kd2---h5,
er følgende træk tvunget.} Kc7 6. Kd3 $1 {Hvid genvinder
springerafstands-oppositionen og sætter nu endelig sort i træktvang.} Kb7 7.
Ke3 {[#] og vinder med kongemarchen Ke3---h5.} Kc7 8. Kf2 Kd7 9. Kg3 Ke7 10.
Kh4 Kf6 11. Kh5 Kg7 12. Kg5 Kg8 13. Kf6 Kh7 14. Ke6 Kg8 15. Kxd6 Kf7 16. Kc7
Ke7 17. d6+ Ke6 18. d7 Kd5 19. d8=Q+ Kc4 20. d5 Kb3 21. d6 Kc4 22. d7 Kb4 23.
Qg8 Kxa4 24. d8=Q Kb4 25. Qd1 a4 26. Qd4+ Ka3 27. Qc3# {Hvid i trækket vinder,
da sort hverken kan bruge c6-feltet til oppositionen eller til en
trekantsbevægelse med kongen, og derved kommer i træktvang. Vi har set noget
lignende før. Berger sagde engang, at "opposition" i sidste ende ikke betyder
andet end passende brug af ledig plads. En rigtig fin definition, som også
inkluderer den "hensigtsmæssige opposition", vi introducerede.} 1-0
