London 1851

Vi nærmer os nu året 1851, der er et vendepunkt i skakspillets historie. Efterhånden voksede den tanke sig stærk, at man ville arrangere ikke blot een, men en række matcher mellem de stærkeste europæiske mestre. Denne begivenhed må anses for den første skakturnering i nyere tid.

Den egentlige baggrund for denne turnering var, at den første verdensudstilling blev arrangeret i London samme år. I skakkredse udsprang tanken om at arrangere en turnering med deltagelse af alle kendte mestre fra hele verden. Det var St. George’s Chess Club, der først fostrede ideen, der vandt almindelig bifald og begejstring fra alle sider.

Lidt gniderier fulgte naturligvis med, men det endte dog med, at arrangørerne sendte indbydelser rundt til forskellige lande. Overalt mødtes man med entusiasme af uforbeholden styrke, og tilmeldelserne strømmede ind. Slutresultatet blev en turnering med deltagelse af 16 spillere: 9 englændere og 7 udlændinge. Man spillede ikke efter systemet alle mod alle, som det efterhånden blev almindeligt. Man anvendte det såkaldte “slå ud-system”. Først parredes spillerne to og to i matcher, og den, der først vandt to partier, havde vundet matchen. Taberen gled helt ud af kampen om præmierne, der androg otte i alt.

De otte første vindere mødtes igen to og to, de fire vindere på samme måde, og til sidst var der kun to tilbage, der spillede om sejren. Første runde fastlagdes ved lodtrækning. I nedenstående viser vi turneringstabellen:

Man havde i England ikke forestillet sig, at Staunton ikke ville vinde turneringen. En nøgtern vurdering ville dog kunne have sagt alle, at en mand med dårligt hjerte ikke kunne holde til de overmenneskelige anstrengelser, der var en følge af, at man spillede med ubegrænset betænkningstid. Interessant er Stauntons beretning om hans match mod Williams. “Når partierne bliver trukket ud i ti, tretten og tyve timer, og enkelte træk tager op til to og en halv time, kan man let forestille sig virkningerne på en syg mand.” Her har Staunton ganske ret.

Turneringen blev til alles overraskelse vundet af Adolf Anderssen fra Breslau, en hidtil temmelig ukendt tysk skolelærer, hvem ingen på forhånd havde troet på. Dermed var Stauntons dage som verdens anerkendt stærkeste spiller forbi. Selv har han nok været klar over det, selv om han havde svært ved at indrømme det over for omverdenen.

PARTIEKSEMPLER FRA TURNERINGEN LONDON 1851
Vi viser i nedenstående en lille oversigt over de partier, der vil blive gennemgået fra turneringen. Vi viser i alt fire partier fra turneringen; alle er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.

  • Staunton-Brodie, Skotsk parti. Dette parti viser den store forskel i spillestyrken. Brodie var sluppet med på grund af nogle udenlandske mestres udebliven, og, som partiet viser, var han et let bytte.

  • Adolf Anderssen havde fornøjelsen at møde Kieseritsky, med hvem han gjorde kort proces. Kieseritsky spillede som et barn og lavede grove fejl, der utvivlsomt ikke viste hans sande styrke. Det var i øvrigt ham, der lagde ryg til det såkaldte “udødelige” parti, som Anderssen vandt. Hvornår og ved hvilken lejlighed partiet er spillet, vides ikke med sikkerhed, men vi bringer det her, da forbavsende mange ikke kender det.

  • Staunton mødte i anden omgang Horwitz og vandt 4-3 efter at have tabt de første tre partier. Vi vil se lidt nærmere på det syvende og sidste parti, der klart viser Stauntons overlegne forståelse af at lægge en plan og gennemføre den.

  • Endelig i tredje omgang mødtes Staunton og Anderssen, der satte det officielle punktum for Stauntons regeringstid. Anderssens sejr var klar. Cifrene var 4-1. Staunton spillede uden rigtig kraft og var i virkeligheden et let bytte. I det ene parti forsøgte han at tage den såkaldte “testamentebonde” og slap overordentlig dårligt fra det.

[Event "London 1851"] [Site "?"] [Date "1851.02.28"] [Round "?"] [White "Staunton, Howard"] [Black "Brodie, Alfred"] [Result "1-0"] [ECO "C44"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "29"] [EventDate "1851.??.??"] [SourceDate "2017.02.28"] 1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. d4 exd4 4. Bc4 Bb4+ $2 {Udviklingen af forsvarskunsten i skak er gået frem skridt for skridt. Men allerede på daværende tidspunkt var gode folk som Staunton klar over, at det ikke kunne betale sig at søge at vinde en bonde eller to i åbningen på bekostning af officersudviklingen. Nu ser vi et eksempel på, hvorledes udviklingen af officerne i spillets første fase afgør partiet i få træk.} (4... Nf6 5. O-O (5. e5 d5 6. Bb5 Ne4 7. Nxd4 Nc5 8. Bc4 Ne4 9. Bb5 Bd7 10. Bxc6 bxc6 11. O-O Bc5 12. Be3 Qb8 13. Nc3 Nxc3 14. bxc3 Bb6 15. a4 a5 16. c4 O-O 17. c5 Bxc5 18. Nxc6 Bxc6 19. Bxc5 Re8 20. f4 Qc8 21. Ra3 Qf5 22. g4 Qd7 23. Bd4 Bxa4 24. Rf2 Rac8 25. f5 c5 26. e6 fxe6 27. Bxg7 Qxg7 28. f6 Qf7 29. Rxa4 e5 30. Rxa5 e4 31. g5 e3 32. Rg2 Re5 33. h4 e2 34. Rxe2 Qh5 35. Re1 Qxh4 36. Rxe5 Qg3+ 37. Kh1 Qh3+ 38. Kg1 Qg3+ 39. Kh1 { 1/2-1/2 (39) Short,N (2682)-Gupta,A (2604) Gauteng 2011}) (5. Ng5 Ne5 6. Bb3 h6 7. f4 hxg5 8. fxe5 Nxe4 9. Bd5 Nc5 10. O-O Ne6 11. Qf3 Qe7 12. Nd2 f6 13. Ne4 c6 14. exf6 gxf6 15. Nxf6+ Kd8 16. Bxe6 Qxe6 17. Bxg5 Kc7 18. Rae1 Qxa2 19. Ne8+ Kb6 20. Bd8+ Kc5 21. c3 Qd5 22. b4+ Kc4 23. Qe2+ d3 24. Qa2+ Kxc3 25. Rc1+ Kxb4 26. Qb2+ {1-0 (26) Brandenburg,D (2535)-Smeets,J (2647) playchess.com INT 2011}) 5... Nxe4 6. Re1 d5 7. Bxd5 Qxd5 8. Nc3 Qa5 9. Nxe4 Be6 10. Bg5 h6 11. Bh4 Bb4 12. c3 dxc3 13. bxc3 Ba3 14. Qb1 O-O 15. Nf6+ gxf6 16. Rxe6 Bb2 17. Rxf6 Qxc3 18. Qf5 Ne7 19. Qg4+ Ng6 20. Rd1 Qc2 21. Ne1 Qc3 22. Nd3 Qd4 23. Rf4 Qg7 24. Nxb2 Qxb2 25. Bf6 Qc2 26. h4 h5 27. Qxh5 Rad8 28. Rf1 Rd6 29. Qh6 Rxf6 30. Rxf6 Qc3 31. Qg5 Kh7 32. h5 {1-0 (32) Savchenko,B (2632)-Karjakin,S (2760) Moscow 2010}) 5. c3 (5. Bd2 Bxd2+ (5... d6 6. Bxb4 Nxb4 7. Nxd4 Nf6 8. c3 Nc6 9. Nxc6 bxc6 10. O-O O-O 11. Re1 Be6 12. Nd2 Rb8 13. Bb3 d5 14. e5 Nd7 15. Nf3 f6 16. Nd4 Qe8 17. Nxc6 Rb6 18. Bxd5 Rxb2 19. exf6 Rxf6 20. Qg4 Nf8 21. Nd4 Rb6 22. Re3 Qf7 23. Nxe6 Nxe6 24. Rae1 Rg6 25. Qc4 Rb2 26. Bxe6 Rxe6 27. Qxe6 { 1-0 (27) Cihal,J (1902)-Haslinger,E (1718) Brno 2010}) (5... Qe7 6. Qe2 d6 7. Bxb4 Nxb4 8. Nxd4 Nf6 9. Nc3 O-O 10. O-O Re8 11. a3 Nc6 12. Nxc6 bxc6 13. Rfe1 Rb8 14. b3 Qe5 15. Qf3 d5 16. exd5 Qxe1+ 17. Rxe1 Rxe1+ 18. Bf1 Ba6 {0-1 (18) Gonnermann,J (1693)-Ritscher,G (2019) Griesheim 2006}) 6. Qxd2 Nf6 7. e5 d5 8. Bb5 Ne4 9. Qxd4 O-O 10. Bxc6 bxc6 11. Nc3 Ng5 12. Nxg5 Qxg5 13. h4 Qh6 14. O-O Bf5 15. Rac1 Rfe8 16. Rfe1 Re6 17. Ne2 Rg6 18. Ng3 Bg4 19. h5 Bxh5 20. Qh4 Bg4 21. Qxh6 Rxh6 22. f3 Be6 23. Re3 Rh4 24. Rc3 Bd7 25. Rd1 Ra4 26. a3 Be8 27. Nf5 Kf8 28. Rd4 Ra6 29. Rh4 h6 30. Nd4 Rb6 31. Rf4 Kg8 32. e6 fxe6 33. Nxe6 Bf7 34. Nd4 g5 35. Rf5 Bg6 36. Re5 Re8 37. Nxc6 Kf8 38. Rxe8+ Bxe8 39. Nd4 c6 40. b4 Bd7 41. Kf2 Ke7 42. g4 Ra6 43. Kg3 Ra4 44. f4 a5 45. Nf5+ Bxf5 46. gxf5 axb4 47. Re3+ Kf6 48. fxg5+ Kxg5 49. axb4 Rxb4 50. Re6 Rc4 {0-1 (50) Moncamp,G (2207)-Petrossian,A (2421) Marseille 2009}) 5... dxc3 6. O-O Qf6 $2 {[#] Fuskertræk nr. 2. I dag ved enhver begynder, at man skal vare sig for at bringe sin dronning for tidligt i spil, da den let bliver et angrebsobjekt for modstanderens bønder og lette officerer. Den jages rundt, kostbar tid går tabt og partiet i reglen også.} 7. e5 Qe7 8. a3 cxb2 9. Bxb2 Bc5 10. Nc3 d6 11. Nd5 Qd8 12. exd6 Bxd6 13. Bxg7 Bg4 14. Re1+ Nge7 {Der var forskellige måder at forlænge dødskampen på, men Brodie foretrækker en afslutning og udfører sit bedste træk i hele partiet.} 15. Nf6# 1-0 [Event "London 'Immortal game'"] [Site "London"] [Date "1851.??.??"] [Round "?"] [White "Anderssen, Adolf"] [Black "Kieseritzky, Lionel"] [Result "1-0"] [ECO "C33"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "45"] [EventDate "1851.??.??"] [EventType "game"] [EventRounds "1"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "MainBase"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] {Adolf Anderssen havde fornøjelsen at møde Lionel Kieseritzky, med hvem han gjorde kort proces. Kieseritzky spillede som et barn og lavede grove fejl, der utvivlsomt ikke viste hans sande styrke. Det var i øvrigt ham, der lagde ryg til det såkaldte "udødelige" parti, som Anderssen vandt. Hvornår og ved hvilken lejlighed partiet er spillet, vides ikke med sikkerhed, men vi bringer det her, da forbavsende mange ikke kender det.} 1. e4 e5 2. f4 exf4 3. Bc4 Qh4+ 4. Kf1 {Hvid har givet en bonde og rokaden for at få bondeovervægt i centrum og den hurtigere udvikling. Hvem der nu er i defensiven, kan man strides om. Her synes sort at mene sig berettiget til at spille aktivt, og han ofrer nu en bonde i sagens interesse.} b5 5. Bxb5 Nf6 {Der må ligge et eller andet subtilt bag det sorte spil, ting der ikke åbenbarer sig umiddelbart for det menneskelige øje. Man venter uvilkårligt en løberudvikling til b7, men i stedet udvikles springeren til f6. Den logiske forbindelse mellem b5 og Nf6 er ikke let at få øje på.} 6. Nf3 Qh6 7. d3 Nh5 {Det var altså meningen. Fiduser! Der truer nu Ng3+, og det kan jo være, at hvid ikke ser det. Kf2 strander nu på Qb6+. Ak ja, ak ja! Hvid gør nu en hurtig ende på de sorte hundekunster.} 8. Nh4 ({Her forsatte Jaenisch med} 8. Ke2 g5 9. Nc3 Nc6 10. Nd5 g4 11. Nxc7+ Kd8 12. Bxc6 gxf3+ 13. gxf3 Qxc6 14. Nxa8 Be7 15. Qg1 Qxa8 16. Qg4 Nf6 17. Qxf4 Rg8 18. Be3 Qc6 19. c3 Rg2+ 20. Kf1 Rxb2 21. Bd4 Qe6 22. c4 Qh3+ 23. Ke1 Qg2 24. Bxb2 Qxh1+ 25. Kf2 Nh5 26. Qe5 Bh4+ 27. Ke3 Qg2 28. Qa5+ { og fik remis. ½-½ (28) Von Jaenisch,C-Kieseritzky,L London 1851}) 8... Qg5 9. Nf5 c6 10. g4 Nf6 11. Rg1 {Hvid giver en officer i udviklingens interesse, og der er nu ingen tvivl om, hvem der skal forsvare sig. Man kan spørge sig selv: Hvorledes skal sort gribe sagen an? Hans dronning er klemt inde, og hvid truer åbenlyst med at vinde den. Sorts tanke er: Officer er officer, og lad os se, hvad der kommer. Dronningen skal jeg nok redde.} cxb5 12. h4 Qg6 13. h5 Qg5 14. Qf3 Ng8 {Springeren har ikke andre felter.} 15. Bxf4 Qf6 16. Nc3 {[#] Lad os kaset et blik på stillingen og se, hvad hvid har fået for sin officer. Sort har gjort i alt to træk: Qf6 og b5. Resten af hans brikker står på plads. Hvid har gjort 13 træk! Hans forspring i udvikling er formidabelt. Herfor har hvid betalt med en officer mod en bonde, altså en temmelig lille materiel indsats. Det sorte spil bør bryde sammen meget hurtigt. Det vi ser her, er den mest primitive form for forsvar, som tænkes kan. Man spørger sig selv: Hvorledes er det muligt, at to af samtidens store spillere kan spille et sådant parti?} Bc5 {Da alle sorts træk er utilstrækkelige, er der ingen grund til at fordybe sig i, om dette er godt eller dårligt, men en variant vil vi dog bringe.} (16... Qc6 $142 17. a4 b4 18. Nb5 d6 19. Nfxd6+ Bxd6 20. Nxd6+ Kf8 21. g5 Be6 22. d4 Ne7 23. d5 Bxd5 24. exd5 Qxd5 25. Kf2 Qxf3+ 26. Kxf3 Nbc6 27. Rad1 Rd8) 17. Nd5 Qxb2 18. Bd6 Qxa1+ {Siden dette parti blev spillet, har det været alle spilleres drøm at kunne udføre det såkaldte dobbelte tårnoffer. Der findes en lang række eksempler på, at det er lykkedes, smukke og korrekte kombinationer.} 19. Ke2 Bxg1 $4 {[#] Her må vi trods alt sætte spørgsmålstegn. Dette er at stikke hånden i løvens gab. Med Qb2 havde sort sat hvid over for svære problemer. Se blot nedenstående variant.} ({Her er} 19... Qb2 {langt bedre end teksttrækket} 20. Bxc5 Qxc2+ 21. Kf1 Qxc5 22. Qf4 Ne7 23. Nd6+ Kd8 24. Nxf7+ Ke8 25. Nd6+ Kd8 26. Nf7+) 20. e5 {Der truer nu mat i to træk begyndende med Nxg7+. Dette parerer sort med} Na6 {Men der truer også mat i 3 træk på en anden måde, og hvid får nu lejlighed til at ofre også dronningen.} 21. Nxg7+ Kd8 22. Qf6+ Nxf6 23. Be7# { Således ser det "udødelige" parti altså ud. En værre gang fusk skal man lede efter med lys og lygte for at finde mage til. Til belysning af spørgsmålet om, hvorledes det korrekte forsvar skal føres, eller hvorledes det korrekte angreb bør spilles, giver partiet kun eet svar: I hvert fald ikke på denne måde.} 1-0 [Event "London knockout"] [Site "London"] [Date "1851.??.??"] [Round "2.7"] [White "Staunton, Howard"] [Black "Horwitz, Bernhard"] [Result "1-0"] [ECO "A10"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "91"] [EventDate "1851.05.27"] [EventType "k.o."] [EventRounds "4"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "EXT 2002"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2001.11.25"] 1. c4 {Dette åbningstræk, der i vor tid spilles i stort omfang, var et af Stauntons yndlingstræk. Intet er nyt under solen.} e6 2. Nc3 f5 3. g3 Nf6 4. Bg2 c6 {Sort vil spille d5, hvilket er en udmærket plan. Men forberedelsen med c6 er unødvendig.} 5. d3 Na6 {Hermed afslører sort, at han ikke har forstået, hvad det hele drejer sig om. Det rigtige var d5 straks. Kampen om centrum er i fuld gang, og fra a6 får springeren ingen indflydelse herpå. Langsomt og sikkert deplaceres de sorte officerer.} (5... d5 6. cxd5 exd5 7. Nf3 Be7 8. O-O O-O 9. a3 Na6 10. b4 Nc7 11. Bb2 Be6 12. Nd4 Qd7 13. Qd2 Rad8 14. Na4 Bf7 15. Rac1 Bg6 16. Rc2 Ne6 17. Rfc1 Rfe8 18. e3 Bf8 19. Nxe6 Qxe6 20. Bd4 a6 21. Nb6 Nd7 22. a4 Nxb6 23. Bxb6 Rd7 24. Bd4 h6 25. h4 Bh5 26. Rb1 Rc8 27. Qc1 Bd6 28. Qb2 Re7 29. Rbc1 Ra8 30. Qb3 Be5 31. Bc5 Rd7 32. b5 axb5 33. axb5 Bf7 34. d4 Bf6 35. bxc6 bxc6 36. Ra2 Rxa2 37. Qxa2 Kh7 38. Qa6 Be8 39. Ba7 Rf7 40. Bh3 g5 41. hxg5 hxg5 42. Qd3 Bg7 43. Bc5 Rf6 44. g4 Qe4 45. Qxe4 fxe4 46. Ra1 Bf8 47. Ra7+ Kg6 48. Bxf8 Rxf8 49. Bf1 Rf7 50. Rxf7 Kxf7 51. f3 { 1/2-1/2 (51) Molina,F (2290)-Natalucci,F (2230) Bratto 1998}) 6. a3 Be7 7. e3 O-O 8. Nge2 Nc7 9. O-O d5 {Endelig tager sort sig sammen til at spille dette træk. Det er klart, at hvid vil spille sin e-bonde frem og helst helt op på c5, hvor den indesnører det sorte spil og understreger svagheden på de sorte felter.} 10. b3 Qe8 11. Bb2 Qf7 12. Rc1 Bd7 13. e4 fxe4 14. dxe4 Rad8 15. e5 Nfe8 {Kampens første fase er overstået. Sort er trængt tilbage på de to bageste rækker med sine officerer. Såvel løberne og springerne står miserabelt. De hvide officerer arbejder harmonisk sammen. Alt er klar til eksekutionen.} 16. f4 dxc4 17. bxc4 Bc5+ 18. Kh1 Be3 $2 {Et slag i luften. Løberen jages før eller senere tilbage. Den skulle have holdt sig på e7 til forsvar for felterne d6 og f6.} 19. Rb1 g6 $2 {Hvorfor frivilligt svække feltet f6?} 20. Qb3 Bc8 21. Ne4 Bb6 22. Rbd1 Na6 23. Qc3 Rxd1 24. Rxd1 Nc5 25. Nd6 {Partiets første fase fremskaffede svaghederne i den sorte stilling. Nu følger den næste: De svage felter besættes. Sidste fase er tilintetgørelsen. I hele sit anlæg og gennemførelsen kunne partiet have været spillet af en moderne mester.} Qc7 26. Qc2 Ng7 27. g4 Qe7 28. Bd4 Qc7 { Sort har ingen plan.} 29. a4 {Truer med officersgevinst med a5.} Na6 30. c5 Ba5 31. Qb3 b6 32. Ne4 bxc5 $2 {Sort bør slå med springeren for at få den afbyttet mod en af de dødsensfarlige hvide officerer. Nu vinder han ganske vist en bonde, men hvilken bonde! Det hvide angreb sætter nu afgørende ind.} 33. Nf6+ Kh8 34. Qh3 Ne8 35. Ba1 Nxf6 {Sort har ikke nerver til at have den hvide springer stående på f6 og bytter nu. Men det bliver ikke lettere af den grund. Løberdiagonalen fra a1 åbnes, og en garderet fribonde på f6 etableres.} 36. exf6 Kg8 37. Be5 Qb7 38. Be4 Qf7 {[#] Et kort blik på den sorte stilling vil vise uden mange ord, hvad der er ivejen. Løberen på c8 har spillet tilskuerens rolle gennem hele partiet, og placeringen af to officerer på a-linien er katastrofalt inaktiv. Nu truer hvid med springermanøvren: Sg1-f3-g5 og løberoffer på g6.} 39. Ng1 $1 Bd8 40. g5 { Springeren går lige så godt til h4 for at ofres på g6.} Bb7 41. Nf3 Re8 42. Bd6 Bxf6 {Dermed erklærer han sig for slået. Hvorfor ikke opgive?} 43. gxf6 Qxf6 44. Ng5 Qg7 45. Be5 Qe7 46. Bxg6 {Opgivet.} 1-0 [Event "London knockout"] [Site "London"] [Date "1851.??.??"] [Round "3.5"] [White "Anderssen, Adolf"] [Black "Staunton, Howard"] [Result "1-0"] [ECO "C01"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "87"] [EventDate "1851.05.27"] [EventType "k.o."] [EventRounds "4"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "EXT 2002"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2001.11.25"] 1. e4 e6 2. d4 g6 {En noget usædvanlig opstilling, der da også er forladt af moderne teori. Det vil sagt i almindelighed ikke være helt fair at sammenligne datidens teoretiske stade med vor tids. Al udvikling må have sin tid.} 3. Bd3 Bg7 4. Be3 c5 5. c3 cxd4 6. cxd4 Qb6 (6... Nc6 7. Ne2 Nge7 8. O-O O-O 9. Nbc3 d5 10. e5 f6 11. f4 fxe5 12. fxe5 a6 13. Qd2 Nb4 14. Bg5 Nxd3 15. Qxd3 Bd7 16. Qh3 Qe8 17. Ng3 Rc8 18. Rxf8+ Qxf8 19. Rf1 Qe8 20. Qh4 Nf5 21. Nxf5 gxf5 22. Rf3 Bb5 23. Rg3 Rc7 24. Bf6 f4 25. Qxf4 Qf8 26. Nxb5 axb5 27. Qh6 Kh8 28. Rxg7 Rxg7 29. Kf2 Kg8 30. Qxg7+ Qxg7 31. Bxg7 Kxg7 32. g4 b4 33. h4 b5 34. Ke3 b3 35. a3 {1-0 (35) Morphy,P-Anderssen,A Paris 1858}) 7. Ne2 Qxb2 $2 { Dette er "testamentebonden", der fik sit navn efter den mand, der havde indflettet en bestemmelse i sit testamente om, at arvingerne måtte love aldrig at tage denne bonde. Hvid får nu et udviklingsforspring, der opvejer bonden og bringer sort i vanskeligheder, som han aldrig kommer ud af.} 8. Nbc3 Qb6 9. Rc1 Na6 {"En springer i randen", men det bliver værre endnu.} 10. Nb5 Bf8 {Hvid har nu lavet 8 træk og sort 3, og det har kun kostet hvid en ret uvigtig bonde.} 11. O-O d6 12. d5 Qa5 13. Bd4 e5 14. Bc3 Qd8 {Det bliver værre og værre. Nu er vi oppe på 11 træk mod 4, hvoraf det ene er et svækkende og overflødigt træk som g6. I virkeligheden er det nu kun et spørgsmål om, hvorledes hvid vil udføre eksekutionen.} 15. f4 f6 16. fxe5 fxe5 {Nu har det endvidere lange udsigter med rokaden, og den sorte konge bindes til midten.} 17. Qa4 Bd7 18. Bb4 Nh6 19. Kh1 Nf7 20. Qa3 Nc5 $2 { Der var ingen grund til at give hvid bonden tilbage, men på den anden side er det vanskeligt at dække d6. Det kunne forsøges med Db8 eller Sxb4, der dog lægger c7 åbnet for springerskakken.} 21. Nxd6+ Bxd6 22. Bxc5 Bxc5 23. Qxc5 Qe7 24. Qc7 {Nu må sort enten opgive rokaden eller bonde på b7. Han vælger det første.} Nd6 25. Qa5 h5 {Et ganske hovedløst træk.} 26. Rc7 Rf8 27. Rfc1 a6 {I den slags stillinger dukker der som regel en kombination op, og det er også tilfældet her.} 28. Nd4 $1 Rc8 29. Ne6 {[#] En trøstesløs stilling for sort.} Rxc7 ({Sorts bedste chance under de foreliggende omstændigheder var måske} 29... Bxe6 {Efter} 30. Rxe7+ Kxe7 {er der mat i bunden, som tager hvids tid, og sort kan forsvare sig længe. Det bliver slet ikke så let.}) 30. Rxc7 Rf7 31. Qb6 Rf6 32. h3 g5 33. Qb2 Nb5 34. Bxb5 axb5 35. Qxe5 {Nu er det selvfølgelig helt forbi. Sort trak pinen ud e endnu syv træk, før han opgav. } h4 36. Rxb7 Rf1+ 37. Kh2 Qf6 38. Rb8+ Ke7 39. d6+ Kf7 40. Rf8+ Kg6 41. Rxf6+ Rxf6 42. Qxg5+ Kf7 43. Qg7+ Kxe6 44. Qe7# 1-0

Dermed var den første internationale skakturnering vundet af tyskeren Adolf Anderssen. Staunton måtte se sig slået i finalerunden af Williams. Både for Staunton og for hans landsmænd var det en bitter pille at sluge. Det må betragtes som en kendsgerning, at Staunton ikke var rask og ligeledes, at han var overbebyrdet med arbejde i forbindelse med arrangementet af turneringen. Men det indtryk efterlades, at Anderssens sejr var velfortjent. Hans spil var slagkraftigt, med fin forståelse af stillingernes muligheder og en sejrsvilje, der langt overgik de andres.

Robert James Fischer

Første gang vi herhjemme hørte om han var i 1957, hvor et parti han havde spillet i en turnering i New York mod Donald Byrne efter…

Kan hvid vinde?

Hvid i trækket

  • Brikkerne kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. Har du brug for et hint til det første træk, klik på redningskransen. Er du stadig i tvivl om det første træk, så klik på lyssignalet for at få det serveret. God fornøjelse 🙂

1.Sxa7! Sxa7 (Bedre er ikke 1…Sd6, da hvid fortsætter med 2.axb6 Sc4 3.Kb4 Sxb6 4.Ka5 Kc7 5.Ka6 Kc7 6.Ka6 Sa4 7.Sc6 og hvid vinder klart) 2.axb6 Sc8 3.b7 Sb6+ 4.Ka5 Sc4+ 5.Ka6 Hvid vinder

Skakturneringen i London 1883

Denne turnering vil først og fremmest huskes på grund af Zukertorts strålende sejr. Her oplevede han højdepunktet af sin skakløbebane…