Bondeslutspil

Dette afsnit inkluderer slutspillene med en konge og en eller flere bønder mod en konge og en eller flere bønder, kort kaldet “bondeslutspil”, undertiden også mindre korrekt “kongeslutspil”

Denne gang vil vi afstå fra at opdele materialet i hoved sektioner, da hele det foreliggende materiale udgør en stor hoved sektion. Vi vil derfor nøjes med en opdeling i grupper, der i store træk svarer til den metode, som Berger og Rabinowitsch følger i deres slutspilværker. Denne opdeling, der udelukkende er baseret på det tilgængelige materiale, fører til følgende grupper:

Den vigtigste af disse grupper er slutspillet med to bønder mod en bonde, da det er her, hvor finesserne i bondeslutspillet kommer tydeligst frem. For så vidt angår disse slutspil skelner Berger mellem 5 forskellige formationer. Vi påtager os også denne underopdeling med en lille tilføjelse. Vores klassificering af gruppen “to mod en” er:

Slutspillene i “Konge og bonde/bønder mod konge” hører ikke til dette afsnit og er allerede behandlet i Afsnit 1. De principper, der er skitseret der, gælder også for de slutspil, der nu skal følges. I alle bondeslutspil er rollen som konge altafgørende. Kongen skal beskytte sine egne bønder og angribe fjenden; kongen er nødt til at sørge for, at ingen fjendtlig fribonde, kommer til at stå uden for hans kvadrat, han skal hindre sin “kollega” og, hvis det er muligt, presse tilbage.

Den grundlæggende forskel mellem bondeslutspil og slutspil med officerer er, at en officer kan bevæge sig “uendeligt langt”, mens en bondes er begrænset til maksimalt 6 træk. Heraf følger, at bevægelser af materialet, der kan udveksles, i bondeslutspil hurtigt er opbrugt, og dette desto hurtigere, hvis begge parters bønder er på samme linje, som det ofte sker. Hvis vi sætter en hvid bonde på a2 og en sort bonde på c7, kan begge spillere lave 5, muligvis 6 bondetræk (a4 osv. eller a3 osv.). Men hvis vi sætter en hvid bonde på a2 og en sort bonde på a7, så kan hver af disse to bønder maksimalt gøre to træk: 1.a3 a6 2.a4 a5 og bønderne er fastlagte.

Hvis du ikke kan eller ikke ønsker at foretage et bondetræk, skal du flytte kongen, og det betyder ofte på samme tid, at du er nødt til at give den modsatte konge territorium. Essensen af ​​bondeslutspillet er derfor konstant arbejde med at sætte modstanderen i tvangstræk, så ingen åben feltkamp, ​​men en krig af blokader. Alle træk skal beregnes nøjagtigt, fordi det for det meste afhænger af, hvem der i sidste ende har opposition. Udtrykket “opposition” blev allerede fremhævet i Afsnit 1, og oppositionens store betydning vil fremgå bedre af de følgende eksempler. Målet med alle bondeslutspil er forvandlingen af fribonden, og selvfølgelig gælder følgende ordsprog især: “først til mølle”.

To bønder mod én bonde, del 1

Gruppe A: Isolerede bønder med en fribonde:

Disse er slutspil, hvor den stærkeste side har en mere isoleret fribonde, mens de to andre bønder ikke er frie. De to væsentlige vindermåder for disse sager er:

  • 1) den vellykkede forvandling af den ekstra bonde og

  • 2) afbytning af den frie ekstra bonde med fjendens bonde for at opnå en af ​​de vindende positioner som vist i afsnittet, konge og bonde mod konge.

I praksis kan forsvareren altid forhindre den frie ekstrabonde i at blive forvandlet, men sejren med den anden metode er så normalt sikret. Af stor betydning er den vandrette afstand mellem bønderne; jo større afstanden er, jo lettere kan sejren fremtvinges. Men hvis den vandrette afstand er for lille (en række eller to), og forsvarerens konge står godt placeret, så er det ofte ekstremt svært at tvinge, hvis ikke umuligt, at vinde. Stillinger af typen som nedenstående, kan næsten altid vindes, hvis de ikke er randbønder. Hvis vi flytter Kh5 til g5, bonde h4 til g4 og Kf5 til e5, så er forvandlingen af bonde g4 sikret. Hvid vinder også, hvis vi forlader positionen på kongesiden uændret, men flytter bonde a4 til b4 og bonde a5 til b5; Hvid spiller derefter 1.Kh6 Kf6 2.h5 Kf7 3.Kg5 Kg7 4.Kf5 og vinder let med b-bonden. Selve diagramstillingen kan dog ikke vindes; bonde h4 kan ikke rykkes op, og hvis hvid vinder bonde a5, kan sort først indtage h-bonden og derefter komme til c8 lige i tide.

Vi undersøger blandt andet følgende:

  • To bønder mod én bonde, Gruppe A, eksempel 1; generel betragtning; Remisstilling med to randbønder.

  • To bønder mod én bonde, gruppe A, eksempel 2; c-bonden går igennem, da hvid kan sikre sig oppositionen ved træk med a-bonden.

  • To bønder mod én bonde, gruppe A, eksempel 3; det afgørende tempogevinst gennem “trekantbrugen”.

  • To bønder mod én bonde, gruppe A, eksempel 4; tungt tempo spil; Hvid vinder. Her er står den sorte konge bedre end den hvide.

  • To bønder mod én bonde, gruppe A, eksempel 5; Hvid i trækket vinder ved at konvertere sin materielle fordel til en tempofordel.

[Event "To randbønder, eksempel 1"] [Site "?"] [Date "????.??.??"] [Round "?"] [White "Berger, Johann Nepomuk"] [Black "Berger, Johann Nepomuk"] [Result "1/2-1/2"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [SetUp "1"] [FEN "8/8/8/p4k1K/P6P/8/8/8 w - - 0 1"] [PlyCount "8"] [SourceVersionDate "2022.08.24"] {[#] To bønder mod én bonde, Gruppe A, eksempel 1; generel betragtning; Remisstilling med to randbønder.} 1. Kh6 Kf6 2. h5 {På 2.Kh7 kan såvel som 2...Kf7 eller også 2...Kf5 spilles.} Kf7 3. Kh7 (3. Kg5 Kg7 4. Kf5 Kh6 5. Ke5 Kxh5 6. Kd5 Kg6 {den sorte konge kommer til c8 i tide, så remis er sikret.}) 3... Kf6 $1 ({Meget vigtigt. Efter} 3... Kf8 $2 4. Kg6 Kg8 5. Kf6 Kh7 6. Ke6 Kh6 7. Kd6 Kxh5 8. Kc6 Kg6 9. Kb6 Kf7 10. Kxa5 Ke7 11. Kb6 Kd7 12. Kb7 { ville hvid vinde.}) 4. Kg8 ({Eller} 4. h6 Kf7 {og den hvide konge kan ikke komme ud.} 5. Kh8 Kf8 6. h7 (6. Kh7 Kf7 7. Kh8 Kf8 8. Kh7 Kf7 $11) 6... Kf7 $11 ) 4... Kg5 1/2-1/2 [Event "c-bonden går igennem, eksempel 2"] [Site "?"] [Date "????.??.??"] [Round "?"] [White "Berger, Johann Nepomuk"] [Black "Berger, Johann Nepomuk"] [Result "1-0"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [SetUp "1"] [FEN "8/p7/2k5/8/2P5/2K5/P7/8 w - - 0 1"] [PlyCount "21"] [SourceVersionDate "2022.08.24"] {[#] To bønder mod én bonde, gruppe A, eksempel 2; c-bonden går igennem, da hvid kan sikre sig oppositionen ved træk med a-bonden. Sorts bonde har ikke flyttet sig endnu, hvilket i sig selv er en fordel, fordi den bonde ikke kan angribes nu. Det er også fordelagtigt for sort, at enhver indirekte afbytning af bonde c4 for bonde a7 ikke giver hvid nogen chance for succes, da den tilbageværende randbonde ikke kan vinde. Men disse fordele ophæves af den grimme ulempe, at sort ikke kan spille for pat i det afgørende øjeblik. Hvid vinder som følger:} 1. Kd4 Kd6 2. c5+ Kc6 3. Kc4 Kc7 (3... a6 {er håbløst, f.eks.} 4. Kd4 Kc7 5. Kd5 Kd7 6. c6+ Kc7 7. Kc5 Kc8 8. Kb6 Kd8 9. Kb7 Ke7 10. c7 Kf6 11. c8=Q) 4. Kd5 Kd7 5. c6+ Kc7 6. Kc5 Kc8 7. Kd6 Kd8 8. c7+ ({Her fører} 8. a4 {også til gevinst} a5 9. Kc5 Kc7 10. Kb5 Kc8 11. Kxa5 Kc7 12. Kb5 Kc8 13. Kb6 Kb8 14. a5 Kc8 15. a6 Kb8 16. c7+ Kc8 17. a7 ({Naturligvis ikke } 17. Kc6 $4 {da sort så bliver sat pat.}) 17... Kd7 18. a8=Q) 8... Kc8 9. Kc6 a6 10. Kb6 a5 11. a4 1-0 [Event "\"Trekantbrugen\", eksempel 3"] [Site "?"] [Date "????.??.??"] [Round "?"] [White "Euwe, Max"] [Black "Alekhine, Alexander"] [Result "1-0"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [SetUp "1"] [FEN "8/2k5/p1P5/P1K5/8/8/8/8 w - - 0 1"] [PlyCount "23"] [SourceVersionDate "2022.08.24"] {[#] To mod én, gruppe A, eksempel 3; den afgørende tempogevinst gennem "trekantbrugen". I diagramstillingen (fra et parti Euwe-Alekhine) ville det med sort i trækket tabe med det samme, da han skulle frigive b6-feltet. Hvid skal derfor forsøge at nå samme stilling som sort for at bevæge sig. Dette sker gennem en eller flere såkaldte "trekantbrug", fx Kc5-d5-c4-c5 eller Kc5-d5-d4-c5, som sort ikke kan efterligne, fordi han har for lidt bevægelsesfrihed til sin konge.} 1. Kd5 Kc8 {Det eneste træk.} ({På} 1... Kb8 {vinder} 2. Kd6 Kc8 3. c7) 2. Kd4 {Hvis sort nu trækker 2...Kc7, fuldfører hvid den trekantede bevægelse med 3.Kc5, og kampen er afgjort.} Kd8 3. Kc4 Kc8 4. Kc5 {Endnu en trekantbevægelse. Den hvide konge er nu i en sådan position, at han helt sikkert kan tage oppositionen med næste træk.} Kd8 5. Kd6 Kc8 6. c7 Kb7 7. Kd7 Ka8 8. c8=Q+ Ka7 9. Qd8 Kb7 10. Qe7 Ka8 11. Kc6 Kb8 12. Qb7# 1-0 [Event "Tungt tempospil, eksempel 4"] [Site "?"] [Date "????.??.??"] [Round "?"] [White "Alekhine, Alexander"] [Black "Euwe, Max"] [Result "1-0"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [SetUp "1"] [FEN "8/8/8/k1p5/2P5/1K6/P7/8 w - - 0 1"] [PlyCount "13"] [SourceVersionDate "2022.08.25"] {To bønder mod én bonde, gruppe A, eksempel 4; tungt tempo spil; Hvid vinder. [#] Her er står den sorte konge bedre end den hvide. Det er tydeligt, at hvid ikke har nogen mulighed for at forvandle sin a-bonde til dronningen, og at hans eneste chance er en indirekte afbytning af bonde a2 mod bonde c5. Denne afbytning er dog svær at gennemtvinge, da den hvide konge ikke kan komme længere via a4, mens angrebet på c5 fra den anden side koster 4tempi (Kb3-c3-d3-e4-d5), hvilket efterlader bonde c4 ubeskyttet. Den sorte konge kan på den anden side angribe bonde c4 i ét træk og bonde a2 i 2 træk. Af denne grund kan hvid ikke umiddelbart begynde kongenmarchen til d5. Vi erkender dette med den ønskede klarhed, når vi undersøger følgende passager:} {Hovedvarianten)} 1. Ka3 $1 {Det eneste træk der vinder for hvid. Alle andre træk fører til remis. Lad os se på nogle af dem:} ({1)} 1. Kc3 $2 Ka4 2. Kd3 ({2)} 2. Kc2 Ka3 $1 ({ikke} 2... Kb4 $2 3. Kd3 $1 {da hvid efter} Ka3 4. Ke4 Kb4 5. Kd5 Kc3 6. Kxc5 Kd3 7. Kd5 Kc3 8. c5 $18 {vinder partiet}) 3. Kb1 Kb4 $1 {og stillingen er remis}) 2... Kb4 $1 (2... Ka3 $2 3. Ke4 $1 { og hvid vinder. Der kunne følge:} Kxa2 4. Kd5 Kb3 5. Kxc5 Kc3 6. Kd5 Kb4 7. c5 {og sort kan ikke stoppe den hvide i at nå frem til forvandlingsfeltet c8.}) 3. a4 Kxa4 4. Ke4 Kb3 $1 (4... Kb4 $2 5. Kd5 $1 Ka4 6. Kxc5 Kb3 7. Kb5 Kc3 8. c5 {og hvid vinder}) 5. Kd3 Kb4 6. Kd2 $1 {nødvendigt} Kxc4 7. Kc2 {med remis} ) 1... Kb6 2. Kb2 $1 {En trekantmanøvre, som har til formål at sikre, at udgangsstillingen i ovenstående diagram nu er med sort i trækket. Men det handler ikke om oppositionen!} Ka5 {2...Ka6 ville blive efterfulgt af 3.Kc3 eller 3.Kc2, og 3...Ka5 vil blive besvaret med 4.Kd2!. Dette ville resultere i tekstvarianten et træk tidligere (se 5.Kc3-d2!!). Hvis sort efter 2...Ka6 3. Kc3 fortsætter med 3...Kb6, så vinder 4.Kd3 allerede, da mellemtrækket 4... Kb4 ikke længere er muligt.} 3. Kb3 {Her er vi nået til positionen i diagrammet, men nu med sort i trækket. Den sorte konge kan kun trække sig tilbage.} Kb6 4. Kc3 Ka5 5. Kd2 $3 {Betydningen af ​​dette subtile træk er klart efter de indledende bemærkninger; Hvid forhindrer 5...Kb4, da 6.Kd3 ville være afgørende, og vinder dermed et tempo til marchen mod d5.} Ka4 6. Ke3 $1 {Dette er også indlysende efter det foregående.} ({Ikke} 6. Kd3 $2 {da } Kb4 $1 {ville føre til remis. Der kunne f.eks. følge:} 7. a3+ Kxa3 8. Kc3 Ka4 9. Kd3 Kb3 10. Kd2 Kxc4 11. Kc2 Kb4 12. Kb2 $11) 6... Ka3 7. Ke4 1-0 [Event "Tempofordel, eksempel 5"] [Site "?"] [Date "????.??.??"] [Round "?"] [White "Berger, Johann Nepomuk"] [Black "Berger, Johann Nepomuk"] [Result "1-0"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [SetUp "1"] [FEN "8/8/8/3k3p/7P/7K/4P3/8 w - - 0 1"] [PlyCount "35"] [SourceVersionDate "2022.08.25"] {To bønder mod én bonde, gruppe A, eksempel 5; Hvid i trækket vinder ved at konvertere sin materielle fordel til en tempofordel. [#] Som i forrige eksempel står forsvarerens konge stærk. Hvid kan slet ikke bevare sin materielle fordel; hvis han vil beholde bonde e2, så skal bonde h4 falde. Hvid manøvrerer nu på en sådan måde, at den sorte konge ikke kan komme i kvadrat med e-bonden efter at have erobret h4. Hvid skal derfor kunne besvare Kxh4 med Kf4, hvilket også betyder, at den sorte h-bonde ikke kan rykke så hurtigt frem. Selvom h-bonden går ind i dronningen lige i tide, er situationen sådan, at slutspillet konge og dronning mod konge og dronning er tabt for sort. Efter disse overvejelser er det ikke så svært at forstå, at Kf2-Kf4 opsætningen er særlig vigtig. Hvis hvid har oppositionen i det øjeblik, opnår han den netop nævnte indeslutning, når sort går i gang med at erobre bonde h4. Uden opposition kan hvid dog ikke tvinge den sorte konges tilsigtede omringning, så spillet ville blive remis. Så nu er løsningen:} 1. Kg3 $1 ({Efter} 1. Kg2 $2 {fortsætter sort med} Ke4 $1 2. Kf2 Kf4 {og har nu opnået oppositionen med remis som følge.}) 1... Ke4 2. Kg2 $1 {Dette er pointen med gevinstmetoden; efter} (2. Kf2 Kf4 {har sort oppositionen, og dermed også remis.}) 2... Ke3 ({Ikke} 2... Kf4 $2 {da hvid efter} 3. Kf2 { har oppositionen, og dermed vinder partiet.} Kg4 4. Ke3 Kxh4 5. Kf4 Kh3 6. e4 h4 7. e5 Kg2 8. e6 Kf2 (8... h3 9. e7 h2 10. e8=Q h1=Q 11. Qe2+ Kg1 12. Kg3 Qd5 13. Qe1#) 9. e7 h3 10. e8=Q h2 11. Qe3+) ({Efter} 2... Kf5 $2 {vinder hvid nemt efter} 3. Kf3 Ke5 4. Ke3 Kf5 5. Kd4 Ke6 6. e4 Kd6 7. e5+ {og den hvide e-bonde kan ikke stoppes.}) ({Også} 2... Ke5 $2 {taber efter} 3. Kf3 Kf5 4. e4+ Ke5 5. Ke3 Ke6 6. Kf4 Kf6 7. e5+) 3. Kf1 Ke4 4. Ke1 Ke3 5. Kd1 Kf4 6. Kd2 Ke4 ({Efter} 6... Kg4 7. Ke3 Kxh4 8. Kf4 {opstår den indelukning, som vi talte om i indledningen.}) 7. e3 Kf3 ({Hvis sort forsøger at holde e-linjen, så vinder hvid med sin h-bonde, f.eks.} 7... Ke5 8. Kd3 Kd5 9. e4+ Ke5 10. Ke3 Ke6 11. Kf4 Kf6 12. e5+ Ke6 13. Ke4 Ke7 14. Kf5 Kf7 15. Kg5 {og hvid vinder efter} Ke6 16. Kxh5 Kf5 17. Kh6 Kxe5 18. Kg6 Ke6 19. h5 {og den hvid h-bonde løber hurtigt i dronning.}) 8. Kd3 Kg3 9. Ke4 $1 Kg4 {Sort modstår sin konges omringning, så længe han kan; efter 9...Kxh4 10.Kf4 ville det være en kendsgerning igen.} 10. Ke5 $1 Kxh4 {Efter andre træk fører 11.e4 nemt til en sejr.} 11. Kf4 $1 {Ellers ville sort få en dronning i 5 træk (11... Kg3 osv.), mens hvid bestemt har brug for 6 træk.} Kh3 12. e4 Kg2 {12...h4 er nøjagtig det samme, men teksttrækket udgør stadig en lille fælde; hvis hvid nu spiller 13.Kg5+, vil sort efter 13...Kg3! opnå remis.} 13. e5 (13. Kg5 Kg3 14. e5 h4 15. e6 h3 16. e7 h2 17. e8=Q h1=Q 18. Qe3+ Qf3) 13... h4 14. e6 h3 15. e7 h2 16. e8=Q h1=Q 17. Qe2+ Kg1 ({Eller} 17... Kh3 18. Qg4+ Kh2 19. Qg3#) 18. Kg3 1-0

Åbne og halvåbne linjer

Kampen om åbne linjer for løbere og tårne begynder allerede i første træk. I åbningen drejer det sig først og fremmest om at udvikle de…

Find trækket!

Hvid i trækket

  • Brikkerne kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. Har du brug for et hint til det første træk, klik på redningskransen.

    Er du stadig i tvivl om det første træk, så klik på lyssignalet for at få det serveret. God fornøjelse 🙂

30.Dh8+! Henledning af hans sorte majestæt til det ubehagelige hjørnefelt, fulgt af en springergaffel med masser af mad. Glem ikke den fidus.