I den nye verden, Amerikas Forenede Stater, var der naturligvis et blomstrende skakliv. Også der ville man lave en stor turnering, og i året 1857 løb den første amerikanske skakkongres af stablen i New York.

Ved denne turnering dukkede en ung, kun 20-årig ukendt spiller op og fejede alle sine modstandere ud af brættet. Det var Paul James Morphy, født den 22. Juni 1837 i New Orleans. Hans skakkarriere var kort og eksempelløs strålende, og har givet anledning til mytedannelse, der helt op i vore dage kritikløst er blevet accepteret af den samlede skakverden.

Hans skakkarriere var kort og eksempelløs strålende, og har givet anledning til en sagnagtig mytedannelse, der helt op i vore dage kritikløs er blevet accepteret af den samlede skakverden. Det er naturligt og nødvendigt, at vi beskæftiger os indgående med Morphy og hans betydning for og hele stilling i skakspillets historie.

Morphy er et af skakspillets vidunderbørn. I lighed med, hvad der berettes om enkelte andre, lærte han sig selv spillet ved at se andre spille det. Man spillede ivrigt skak i familiekredsen, selv om der ingen var af noget der lignede mesterstyrke. Men med den lille Paul kom et pust fra de store vidder ind i familien. Det startede naturligvis med, at han nedspillede hele familien og vennekredsen. Men den første virkelige bedrift udførte han, da den ungarske mester Löwenthal gæstede New Orleans i 1850 og spillede to partier med den trettenårige Morphy, der vandt det ene og spillede det andet remis. Löwentahl var en kendt mester, og udfaldet vakte naturligvis den opmærksomhed, det havde krav på.

Her er en lille oversigt over, hvad vi kigger på vedrørende Morphy:

  • Den første amerikanske skakkongres: Tanken om afholdelse af en amerikansk skakturnering, siges først at være fremsat af Daniel Willard Fiske, en mand, hvis navn i dag kun er kendt af meget få, men hvis betydning og indflydelse i skakverdenen dengang var overordentlig. Han startede det første amerikanske skaktidsskrift: “Chess Monthly”, og hans fornemste medarbejder var Morphy.

  • Matchen Morphy-Paulsen: Det magede sig så, at denne match kom til at omfatte otte partier. Her, som så ofte senere, startede Morphy ikke som en vinder. Hans, i øvrigt velbegrundede, tro på egen spillestyrke har måske været medvirkende til dette forløb. At han vandt første parti overlegent, har ikke gjort nogen forandring i denne holdning.

  • Morphy hærger Europa: Efter sejren i New York blev Morphy den nationale skakhelt. Den lethed, hvormed han havde fået anbragt sine kombinationer, henrev alle. Som man kan tænke sig, gik tankerne snart over “Dammen” til gode gamle Europa, der alle dage havde været dominerende i international skak. Europæiske mestre stod i et ophøjet lys. Mon de kunne klare “vores” Morphy?

  • Morphy i Paris: Morphys hensigter med rejsen til Paris var flere. For det første ville han spille en match mod Frankrigs bedste mand. Dernæst havde han allerede fået løfte om en match mod Adolf Anderssen. I paris blev Morphy modtaget med åbne arme. Hans første handling var at indfinde sig i Café de la Régence, der fik en af sine sensationelle dage.

  • Morphys blindspil: Det var under matchen mod Harrwitz, Morphy spillede sin berømte blindforestilling i la Régence. Allerede tidligt var denne form for skak yndet af Morphy. På den tid var man ikke forvænt med blindforestillinger med et større antal partier. Det var også betydelig sværere at spille blindt dengang end i dag, hvor blindspilleren i meget højere grad kan støtte sit spil til knæsatte principper.