Caro-Kann
1.e4 c6 2.d4 d5 3.Sc3 (Sd2) dxe4 4.Sxe4;
Caro-Kann Defense er opkaldt efter den engelske skakmester Horatio Caro (1862-1920), der boede i Berlin og den østrigske spiller Marcus Kann (1820-1886). Men træk 1…c6 var ikke særlig populært før i 1920’erne, hvor både Jose Raul Capablanca og Aaron Nimzowitsch tog åbningen op. Da Botvinnik i 1960/61 ledte efter et pålideligt forsvar til sine VM-matchs mod Mikhail Tals frygtede offer angreb, valgte han Caro-Kann. Tigran Petrosian og Anatoly Karpov var to andre verdensmestre, der adopterede 1…c6 til deres repertoire.
Caro-Kann hører sammen med Fransk (1.e4 e6 2.d4 d5) og Skandinavisk (1.e4 d5) til den gruppe af åbninger, hvor sort angriber den hvide e-bonde tidligt med sin egen d-bonde. Hensigten er at undgå ulemperne ved Skandinavisk – dronningens udsatte stilling på d5 – og Fransk – indlukningen af Lc8 af e7-e6. Hvis hvid efter 2.d4 d5 så forsvarer e-bonden med 3.Sc3 eller 3.Sd2, så er der efter udvekslingen 3…dxe4 4.Sxe4 (se diagram nedenfor) opstået udgangspunktet for tre systemer:
a) 4…Lf5 – den klassiske hovedvariant. Sort spiller sin løber frem, før han opretter en meget stærk bondeformation i centrum med …e7-e6. Efter standardtrækkene 5.Sg3 Lg6 udnytter hvid ofte Lg6s trange position til at vinde plads på kongefløjen med 6.h4 (truende h5) h6 7.Sf3 Sd7 8.h5 Lh7. Han udveksler derefter den irriterende Lh7 ved hjælp af 9.Ld3 Lxd3 10.Dxd3 og forbereder sig på at rokere langt. Sort udvikler sig mest efter …Sf6, …Le7/d6/b4, …Dc7/a5, også ofte i forbindelse med …0-0-0. Disse varianter er blevet afprøvet i adskillige partier.
b) 4…Sf6 fører efter 5.Sxf6+ til fordoblede bønder på f6/f7. Sort kan svare 5…exf6, men det efterlader hvid med bondemajoriteten på dronningfløjen. Det provokerende 5…gxf6, Bronstein-Larsen-varianten, er blevet spillet oftere. Dynamisk officersspil (den semi-åbne g-linje) er beregnet til at kompensere for “defekterne” i sorts bondestruktur.
c) 4…Sd7 – Smyslov- eller Nimzowitsch-varianten, siden 1987 Karpovs yndlingsvariant. Sort vil angribe den hvide Se4 med …Sgf6, uden at skulle stille op med dobbeltbønder på f6 og f7.
Det er med god grund, at Caro-Kann foretrækkes af spillere med en meget solid stil, især 4…Lf5 og 4…Sd7 er svære nødder at knække. Hvid har ofte en langvarig rumlig fordel efter udvekslingen 3…dxe4 4.Sxe4, men det er ikke nemt at gøre det til noget håndgribeligt. 4…Sf6 og så det provokerende …gxf6 er til gengæld klart mere risikabelt.