Paul James Morphy

I den nye verden, Amerikas Forende Stater, var der naturligvis et blomstrende skakliv. Også der ville man lave en stor turnering, og i året 1857 løb den første amerikanske skakkongres af stablen i New York.

Ved denne turnering dukkede en ung, kun 20-årig ukendt spiller op og fejede alle sine modstandere ud af brættet. Det var Paul James Morphy, født den 22. Juni 1837 i New Orleans. Hans skakkarriere var kort og eksempelløs strålende, og har givet anledning til mytedannelse, der helt op i vore dage kritikløst er blevet accepteret af den samlede skakverden.

Morphy er et af skakspillets vidunderbørn. I lighed med, hvad der berettes om enkelte andre, lærte han sig selv spillet ved at se andre spille det. Man spillede ivrigt skak i familiekredsen, selv om der ingen var af noget der lignede mesterstyrke. Men med den lille Paul kom et pust fra de store vidder ind i familien. Det startede naturligvis med, at han nedspillede hele familien og vennekredsen. Men den første virkelige bedrift udførte han, da den ungarske mester Löwenthal gæstede New Orleans i 1850 og spillede to partier med den trettenårige Morphy, der vandt det ene og spillede det andet remis.

Löwenthal var en kendt mester, og udfaldet vakte naturligvis den opmærksomhed, det havde krav på. I nedenstående vil vi bringe Morphys gevinst med velvillig objektiv kritik.

[Event "Casuals Morphy-Löwenthal +2-0=1"] [Site "New Orleans,LA"] [Date "1850.05.25"] [Round "3"] [White "Morphy, Paul"] [Black "Loewenthal, Johann Jacob"] [Result "1-0"] [ECO "B21"] [Annotator "Jensen, John Oland"] [PlyCount "97"] [EventDate "1850.05.22"] [EventType "game"] [EventCountry "USA"] [SourceTitle "EXT 1999"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1998.11.16"] [SourceVersion "1"] [SourceVersionDate "1998.11.16"] [SourceQuality "1"] 1. e4 c5 2. f4 {Den 13-årige Morphy havde ikke den afsky for dette træk, som den voksne Morphy lader komme til udtryk i sine noter til det 5. matchparti mellem M'Donnell og Labourdonnais} e6 3. Nf3 d5 4. exd5 {[#] Her er der virkelig lejlighed til at notere sig noget karakteristisk ved Morphys spil. Datidens teori anbefalede her e4-e5, der fører til et lukket parti. Men Morphy brød sig aldeles ikke om at spille lukkede partier. Tværtimod undgik han dem omhyggeligt. Det var en spillemåde, han ikke forstod og ikke kunne spille med samme styrke som de åbne partier. Alle det lukkede partis store og dybe problemer var en lukket bog for Morphy} exd5 5. d4 Bg4 $2 {Her vil vi mærke os endnu en karakteristisk ting ved Morphys partier. Der forekommer et overordentlig stort antal direkte dårlige træk fra hans modstanderes side} 6. Be2 Bxf3 $2 {Endnu et dårligt træk, der bringer den hvide kongeløber i angrebsposition mod d5. Man spørger sig selv: Har Löwenthal undervurderet sin unge modstander? I så fald bliver han grundigt belært om sin fejltagelse. } ({Bedre er} 6... Nc6 7. Be3 Nf6 8. Ne5 cxd4 9. Nxc6 bxc6 10. Bxd4 Bf5 { med lige spil}) 7. Bxf3 Nf6 8. O-O Be7 9. Be3 cxd4 $2 {Det vrimler med dårlige træk. Langt bedre var 9...c4} 10. Bxd4 O-O 11. Nc3 Nc6 12. Bxf6 Bxf6 13. Nxd5 Bxb2 14. Rb1 Bd4+ 15. Kh1 Rb8 16. c3 Bc5 {Alt sammen let forståeligt. En almindelig slagudveksling uden dybere mening. Men nu starter Morphy de taktiske forviklinger, et område, hvor han var sin samtid helt overlegen} 17. f5 Qh4 $2 {Ganske overfladisk bravourstil. Sort har givet ikke på noget tidspunkt følt, at der kunne ske ham noget. En dreng på 13 år! Ha, ha! Fremstødet til f6 måtte bremses med f6} 18. g3 Qg5 19. f6 Ne5 20. fxg7 Rfd8 21. Be4 Qxg7 {Nu ligger den sorte kongestilling helt åben for de hvide officerer. Den slags stillinger skulle Morphy senere i livet vinde i hundredvis af} 22. Qh5 Rd6 23. Bxh7+ Kf8 {Denne løber kan sort ikke slå.} ({ Der kunne følge:} 23... Qxh7 24. Ne7+ Kh8 25. Qxe5+ {og bagefter løberen på c5}) 24. Be4 Rh6 25. Qf5 Qxg3 {Smart og fikst spillet. Sort får det bedste ud af omstændighederne} 26. Rb2 Re8 27. Nf6 Re6 28. Rg2 ({Her kunne hvid gøre kort proces med} 28. Qxe6 fxe6 {efterfulgt af} 29. Nh5+ {Nu må han nøjes med et teoretisk vundet slutspil}) 28... Qxg2+ 29. Bxg2 Rhxf6 30. Qxf6 Rxf6 31. Rxf6 Ng4 32. Rf5 b6 33. Bd5 Nh6 {Slutspillet med en kvalitet mere er naturligvis en klar gevinst, og Morphy klarede sagen vanskeligheder. Det er naturligvis ganske glimrende af en dreng på 13 år, ja selv en voksen ville ikke have grund til at være utilfreds} 34. Rf6 Kg7 35. Rc6 a5 36. Rc7 Kg6 37. Kg2 f6 38. Kf3 Nf5 39. Be4 Kg5 40. Bxf5 Kxf5 41. h4 Kg6 42. Rc6 Kh5 43. Kg3 f5 44. Rf6 f4+ 45. Kxf4 Bf2 46. Ke4 Bc5 47. Rf5+ Kxh4 48. Rxc5 bxc5 49. Kd5 1-0

Den amerikanske skakkongres, New York 1857

Tanken om afholdelse af en amerikansk skakturnering, siges først at være fremsat af Daniel Willard Fiske, en mand, hvis navn i dag kun er kendt af meget få, men hvis betydning og indflydelse i skakverdenen dengang var overordentlig. Han startede det første amerikanske skaktidsskrift: “Chess Monthly”, og hans fornemste medarbejder var Morphy.

Kongressen kom i stand i New York 1857, og spillere fra hele Amerika var inviterede. Morphy havde allerede et så stort navn i New Orleans, at hans deltagelse var en selvfølge. En anden ung spiller, kun nogle få ældre end Morphy, var Louis Paulsen, der kom til at spille en rolle i europæisk skak, længe efter at Morphy havde lagt op. Han opholdt sig i Amerika i ca. 6 år, blandt andet i dette kongresår. Men bortset fra disse to, var de øvrige deltagere af temmelig ringe kvalitet. En kendt New York-spiller var James Thomson, en til Staterne emigreret englænder. Hans spillestyrke var sådan, at Morphy med nogen træning bag sig slog ham 5-3 med springer forud. De øvrige var af samme surdej.

Det kan derfor ikke undre nogen, at Morphy og Paulsen overlegent slog alle, der blev stillet op mod dem. Begge gav kun en enkelt remis bort. Forskellen mellem mesterskak og amatørskak trådte tydeligt frem. Mod sådanne folk boltrede Morphy sig som en fisk i vandet. Han kombinerede og “svindlede” af hjertens lyst. Hele sit liv igennem spillede Morphy overvejende mod sådanne andenrangs modstandere, som han i reglen gav forgave, og mod hvem han rigtigt kunne demonstrere den spillemåde, han anså for den eneste rigtige, og tillige den eneste, der passede sig for en gentleman.

Paulsen var en anden spillertype. Han var i al ufuldkommenhed ved at tilegne sig en forståelse af den spillemåde, der i det lange løb har vist sig at holde, i modsætning til Morphys, der vel ser besnærende ud, men som er temmelig ineffektiv mod virkelig stærke modstandere, og i det store og hele kun velegnet, når modstanderen har blottet sig afgørende.

Det var en kort beskrivelse af de to spillere, der prægede denne kongres med deres spil. Det er ikke nogen hemmelighed, at de mødtes i finalen, som vi naturligvis bringer nogle partier fra. I nedenstående diagrammer, er der links til det vi vil beskrive omkring Paul Morphy.

Den aktive- og den dårlige løber

En løber, der behersker en vigtig diagonal, er langt mere nyttig end en kollega, der skjuler sig bag egne bønder, hvorfor vi vil inddele…

Skakopgaver (Problemskak)

Problemskak er en speciel kategori inden for skak, hvor man komponerer skakopgaver ved hjælp af et skakbræt og brikker. Den enkelte opgave kaldes et skakproblem. Det er ikke det, der vises i nedenstående links. Her er det opgaver med stillinger fra praktiske partier, der bliver benyttet i de tre kategorier, Matsætning, Find kombinationen og Praktiske slutspil. Der er link til de pågældende kategorier i nedenstående inddeling:

  • Matsætning: Ortodokse skakproblemer involverer stillinger, der kan være en komposition, men det kan også opstå fra det praktiske spil. Det mest almindelige ortodokse skakproblem har form af skakmat i x-antal træk, men det kan også være opgaver med kombinationer, der kan fører til en vunden stilling – eller materielt gevinst.

  • Find kombinationen: En kombination er et samspil mellem flere brikker med en eller anden pointe. Alle skakspillere mener at vide, hvad en kombination er, men det er aldrig lykkedes eksperterne at blive enige om en definition. Skal der være et offer? Skal kombinationen tvinge modstanderen til et eller andet? Skal den udnytte en tilfældig, forbigående opstilling af modstanderens brikker?

  • Praktiske slutspil: Dette er ikke nogen teoribog, og heller ikke en samling slutspilstudier. Altsammen af psykologiske og pædagogiske grunde. Det lader til at være meget få skakspillere, der gider studere slutspilteori. Man koncentrerer sig om åbningsteori. Åbningen skal man jo igennem i hvert parti, medens det ikke er altid, man når frem til slutspillet.

Bondeslutspillet i skak

Den vigtigste af disse grupper er slutspillet med to bønder mod en bonde, da det er her, hvor finesserne i bondeslutspillet kommer…