VM Alekhine-Euwe, Holland 1935
Euwe, med det for andre end hollændere skrækindjagende fornavn Machgielis, i internationale skakkredse forlængst konverteret til Max, er den typiske gode hollandske borger, udrustet med et stort skaktalent, en overlegen intellektuel begavelse, en overvældende lyst til at spille skak og en helt enorm energi og arbejdsevne. Når så meget godt kommer i skred, sker der noget stort.
Han er født i 1901. Ret hurtigt kom han i berøring med det internationale skakliv. I 1920 spiller han en lille match mod Reti, som han naturligvis taber med 3-1. Men han er dog god nok til at kunne vinde et parti fra en stormester.
Han deltog i mange turneringer. Hastings 1919 var første internationale optræden. Selvfølgelig ikke i Stormestergruppen, hvor Capablanca sejrede overlegent. Man må begynde nedefra. Han var med i gruppe I, B, hvad det så må betyde. Det er uoverkommeligt at remse op, alt hvad han var med i af turneringer i de kommende 16 år, indtil han slog Alekhine.
Denne dristige hollænder havde fået skrabet Gylden nok sammen til at finansiere en match mod Alekhine, som meget gerne ville tjene lidt penge. Man skal jo leve hver dag, og omkostninger i det daglige for verdensmesteren var store. Han var nemlig blevet grebet af en umådelig tørst, som det må have kostet floder af småpenge at holde blot nogenlunde i ave. Alekhine var i de år nødig ædru. Under matchen mod Euwe trak det en enkelt gang op til skandale, der blev afværget med takt og megen snilde.
At han kunne spille skak i sin almindelige tilstand, var et under. Men at kunne spille godt skak i verdensmesterstil med spiritusdampene osende ud af alle porer, er helt uforklarligt. Skakhistorien har haft andre tørstige sjæle, hvilket vi ikke skal komme ind på her.
Matchen skulle spilles i flere af Hollands byer. Matchen startede ganske efter Alekhines forventninger. Han vandt første parti nydeligt og overbevisende. Men allerede i næste parti viste Euwe tænder og vandt. Tredie og fjerde parti gik til Alekhine. Så fulgte to remiser og det syvende parti vandt Alekhine, og han førte nu med 5-2. Han har fået sig nogle ordentlige hiverter på hotelværelset om aftenen. Det gik jo programmæssigt.
I disse syv partier havde Alekhine hvid i de fire. Euwe havde kastet sin kærlighed på følgende “franske” variant: 1.e4, e6.2.d4, d5. 3.Sc3, Lb4. 4.a3, Lxc3+. 5.bxc3, dxe4. 6.Dg4, Sf6. 7.Dxg7, Tg8, som han spillede i flere partier. Det gik ham meget ilde, og det kostede flere gode points.
Men at være bagefter med 5-2 og så komme igen, vidner om en stor indre styrke. I det ottende parti fik Euwe sejren halet i land, for derefter at tabe det niende, hvor han igen indlod sig på ovennævnte variant i fransk. 6-3 til Alekhine. Men nu kommer det tidspunkt, hvor Euwe drejer skæbnens hjul i den retning, han vil.
PARTIEKSEMPLER FRA MATCHEN EUWE-ALEKHINE
Vi viser i ovenstående matchtabellen fra matchen, samt i nedenstående en lille oversigt over de partier, der vil blive gennemgået fra matchen mellem de to gamle mestre. Vi viser i alt fire partier fra matchen; alle er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.
Lidt omkring de tre partier, der vil blive gennemgået:
Som de fleste sikkert husker, havde Euwe kun titlen i to år. Revanchematchen i 1937 vandt Alekhine, og den må vi se nærmere på senere. Der har naturligvis rejst sig røster om, at dersom Alekhine ikke havde vaklet rundt i en ret konstant “brandert”, ville Euwe ikke kunne have slå ham. Dertil et par bemærkninger. Hvis og hvis er meget godt og også ofte rigtigt. Euwe slog den store Alekhine. Det er der ingen anden, der har kunnet. Der er en, der har sagt, at Euwe var historiens mest undervurderende verdensmester. Det er der måske noget om. Selvfølgelig var han en stor mester.
Var han lige så stor som Alekhine? Kunne vi spørge ham selv, ville han helt sikkert sige nej. Der var måske i hele skakspillets historie ingen som Alekhine. Nogle, med god forstand på sagerne, mener det.
Sidste nye indlæg
Læs mere i nedenstående…
