Bondeslutspil

Dette afsnit inkluderer slutspillene med en konge og en eller flere bønder mod en konge og en eller flere bønder, kort kaldet “bondeslutspil”, undertiden også mindre korrekt “kongeslutspil”

Denne gang vil vi afstå fra at opdele materialet i hoved sektioner, da hele det foreliggende materiale udgør en stor hoved sektion. Vi vil derfor nøjes med en opdeling i grupper, der i store træk svarer til den metode, som Berger og Rabinowitsch følger i deres slutspilværker. Denne opdeling, der udelukkende er baseret på det tilgængelige materiale, fører til følgende grupper:

Den vigtigste af disse grupper er slutspillet med to bønder mod en bonde, da det er her, hvor finesserne i bondeslutspillet kommer tydeligst frem. For så vidt angår disse slutspil skelner Berger mellem 5 forskellige formationer. Vi påtager os også denne underopdeling med en lille tilføjelse. Vores klassificering af gruppen “to mod en” er:

Slutspillene i “Konge og bonde/bønder mod konge” hører ikke til dette afsnit og er allerede behandlet i Afsnit 1. De principper, der er skitseret der, gælder også for de slutspil, der nu skal følges. I alle bondeslutspil er rollen som konge altafgørende. Kongen skal beskytte sine egne bønder og angribe fjenden; kongen er nødt til at sørge for, at ingen fjendtlig fribonde, kommer til at stå uden for hans kvadrat, han skal hindre sin “kollega” og, hvis det er muligt, presse tilbage.

Den grundlæggende forskel mellem bondeslutspil og slutspil med officerer er, at en officer kan bevæge sig “uendeligt langt”, mens en bondes er begrænset til maksimalt 6 træk. Heraf følger, at bevægelser af materialet, der kan udveksles, i bondeslutspil hurtigt er opbrugt, og dette desto hurtigere, hvis begge parters bønder er på samme linje, som det ofte sker. Hvis vi sætter en hvid bonde på a2 og en sort bonde på c7, kan begge spillere lave 5, muligvis 6 bondetræk (a4 osv. eller a3 osv.). Men hvis vi sætter en hvid bonde på a2 og en sort bonde på a7, så kan hver af disse to bønder maksimalt gøre to træk: 1.a3 a6 2.a4 a5 og bønderne er fastlagte.

Hvis du ikke kan eller ikke ønsker at foretage et bondetræk, skal du flytte kongen, og det betyder ofte på samme tid, at du er nødt til at give den modsatte konge territorium. Essensen af ​​bondeslutspillet er derfor konstant arbejde med at sætte modstanderen i tvangstræk, så ingen åben feltkamp, ​​men en krig af blokader. Alle træk skal beregnes nøjagtigt, fordi det for det meste afhænger af, hvem der i sidste ende har opposition. Udtrykket “opposition” blev allerede fremhævet i Afsnit 1, og oppositionens store betydning vil fremgå bedre af de følgende eksempler. Målet med alle bondeslutspil er forvandlingen af fribonden, og selvfølgelig gælder følgende ordsprog især: “først til mølle”.

To bønder mod én bonde, del 4

Gruppe D: Faste formationer uden fribønder:

Denne gruppe beskæftiger sig med formationer på 2 linjer, hvorved den ekstra bonde – i modsætning til gruppe C – ikke er en dækket fribonde, men en baglæns bonde. Ligesom med gruppe C, er muligheden for positionsforskelle begrænset til en forskydning af nedenstående diagramstilling (eksempel 1) med forskellige linjer eller rækker, hvor den bagvedstående bonde er enten til højre eller venstre. Mangel på bondetræk er også kendetegnende for gruppe D, og ​​her må kongen igen udkæmpe det alene.

Imidlertid er bevægelsesfriheden for denne brik mindre i D end i C, da den bagvedstående bonde i gruppe D kan være en alvorlig svaghed. Hvis vi for eksempel placerer den hvide konge et sted på g-rækken i eksempel 1, så kan truslen fra Kd6-c5xc4xb5 ikke pareres, så sort faktisk vinder. At give afkald på den bagvedstående bonde i gruppe D er kun muligt, hvis din egen konge angriber fjendens bonde på samme tid (f.eks. eksempel 1 med den hvide konge på c7 og den sorte konge på c5).

[Event "Gruppe D, eksempel 1A"] [Site "?"] [Date "????.??.??"] [Round "?"] [White "Philidor, Francois Andre"] [Black "Philidor, Francois Andre"] [Result "1-0"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [SetUp "1"] [FEN "8/8/1p1k4/1P6/2PK4/8/8/8 b - - 0 1"] [PlyCount "20"] [SourceVersionDate "2022.08.27"] {To bønder mod én bonde, gruppe D, eksempel 1A; Generelle overvejelser: Hvid i trækket kan kun opnå remis, sort i trækket taber. Et eksempel fra Philidor. [#] I stillinger i denne gruppe er det at vinde enten et spørgsmål om at vinde terræn gennem opposition eller et spørgsmål om at opgive den bagvedstående bonde på det rigtige tidspunkt. Det rigtige øjeblik bestemmes af kongernes position. Flytter vi den hvide konge til d5 og den sorte konge til d7 i ovenstående diagramstilling, så fører 1.c5 bxc5 2.Kxc5 til ingenting, da sort kan opnå remis med 2...Kc7. I eksempel 1A, allerede udforsket af Philidor, har vi med sort i trækket følgende muligheder: 1) Hovedvarianten:} 1... Kd7 ({2)} 1... Kc7 2. Ke5 $1 {og vinder ved opposition som i hovedvarianten.} ({Dårlig ville være} 2. Kd5 $2 {da sort så spiller} Kd7 $1 {når oppositionen og får remis, f.eks} 3. Ke5 Ke7 4. Kf5 Kd6 $1 (4... Kf7 $2 5. c5 $1 {og hvid vinder} Ke7 6. c6 $1 Kd6 7. c7 Kxc7 8. Ke6 Kb8 9. Kd6 Kb7 10. Kd7 Kb8 11. Kc6 Ka7 12. Kc7 Ka8 13. Kxb6) 5. Ke4 Ke6 $1 (5... Kc5 $2 6. Kd3 Kd6 7. Kd4 Ke6 8. c5 Kd7 9. c6+ Kd6 10. Ke4 Kc7 11. Kd5 Kc8 12. c7 Kxc7 13. Ke6 Kb8 14. Kd6 Kb7 15. Kd7 Kb8 16. Kc6 Ka7 17. Kc7 Ka8 18. Kxb6) 6. Kf4 Kd6 { og startpositionen nås igen, men nu med hvid i trækket.}) 2... Kd7 3. Kd5 Kc7 4. Ke6 Kc8 5. Kd6 Kb7 6. Kd7 Kb8 7. Kc6 Kc8 8. Kxb6) 2. Kd5 {og vinder ved snart at erobre bonden på b6, f.eks.} Kc7 3. Ke6 Kc8 4. Kd6 Kb8 5. Kc6 Ka7 6. Kc7 Ka8 7. c5 bxc5 8. b6 c4 9. b7+ Ka7 10. b8=Q+ Ka6 11. Qb6# 1-0 [Event "Gruppe D, eksempel 1B"] [Site "?"] [Date "????.??.??"] [Round "?"] [White "Philidor, Francois Andre"] [Black "Philidor, Francois Andre"] [Result "1/2-1/2"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [SetUp "1"] [FEN "8/8/1p1k4/1P6/2PK4/8/8/8 w - - 0 1"] [PlyCount "12"] [SourceVersionDate "2022.08.28"] {To bønder mod én bonde, gruppe D, eksempel 1B; Generelle overvejelser: Hvid i trækket kan kun opnå remis, sort i trækket taber. [#] I stillinger i denne gruppe er det at vinde enten et spørgsmål om at vinde terræn gennem opposition eller et spørgsmål om at opgive den bagvedstående bonde på det rigtige tidspunkt. Det rigtige øjeblik bestemmes af kongernes position. Flytter vi den hvide konge til d5 og den sorte konge til d7 i ovenstående diagramstilling, så fører 1.c5 bxc5 2.Kxc5 til ingenting, da sort kan opnå remis med 2...Kc7. I eksempel 1B, allerede udforsket af Philidor, har vi med hvid i trækket følgende muligheder:} 1. Ke4 Ke6 $1 2. Kf4 Kd6 $1 3. Ke4 Ke6 $1 4. Kd3 Kd7 {det nemmeste.} ({Men} 4... Ke7 {er også tilstrækkeligt. Pointen her er ikke oppositionen som sådan, men kun muligheden for at tage oppositionen så snart hvid spiller Kd4 eller Ke4. Bonden på c4 er en svaghed, der begrænser bevægelsesfriheden for den hvide konge, så efter} 5. Ke3 Kd7 $1 6. Kf4 Kd6 $1 7. Kf5 $2 {er ikke "konsekvent" nok, da} ({Det der skal til er snarere} 7. Ke4 $1 {hvorefter} Ke6 $1 $11 {følger, og hvid har mistet den - i dette tilfælde kun teoretiske - fordel ved langdistanceopposition.}) { det tillader} 7... Kc5 {og efter} 8. Kf4 Kxc4 9. Ke3 {vinder sort med} Kxb5 $19 ) 5. Ke3 Ke7 $1 6. Kd4 Kd6 {Af ovenstående varianter følger det endnu en gang, at værdien af ​​oppositionen udelukkende bestemmes af stillingens krav. I ovenstående stilling er sorts krav: tag oppositionen på d6 eller e6. Det er derfor spillerens opgave i hvert enkelt tilfælde eksplicit at angive, hvad stillingen kræver, og hvordan disse krav kan opfyldes.} 1/2-1/2 [Event "Gruppe D, eksempel 2"] [Site "?"] [Date "????.??.??"] [Round "?"] [White "Philidor, Francois Andre"] [Black "Philidor, Francois Andre"] [Result "1-0"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [SetUp "1"] [FEN "8/1p1k4/1P6/2PK4/8/8/8/8 w - - 0 1"] [PlyCount "21"] [SourceVersionDate "2022.08.28"] {To bønder mod én bonde, Gruppe D, eksempel 2; den bagvedstående bonde, der allerede har krydset midterlinjen og ikke er på en randlinje, vinder altid. [#] Ovenstående diagramstilling (eksempel 2) giver os den samme situation som henholdsvis eksempel 1A og 1B, men hvids bønder har rykket en række frem, så hvid vinder, selvom det er hvid i trækket, og at hvid må opgive oppositionen. Sagens kerne er, at den sorte konge skal holde sig vinkelret på den forreste bonde (her bonde b6) og derfor har ringe bevægelsesfrihed her, hvilket gør det umuligt for ham at holde oppositionen.} 1. Ke5 {Hvis sort fortsætter efter 1.Ke5 med} Kc6 {så følger i overensstemmelse med den gevinstmetode fra eksempel 1B:} ({I eksempel 2B, efter 1.Ke4, kunne sort spille 1...Ke6! uden at forlade kvadratet af bonde d5. I eksempel 2, efter} 1... Ke7 {er den sorte konge uden for kvadratet af b6-bonden, så hvid vinder let:} 2. c6 Kd8 3. cxb7 $1 ({naturligvis ikke} 3. c7+ $2 {da sort efter} Kc8 4. Kf6 Kd7 5. Ke5 Kc8 6. Kf4 Kd7 7. Kf5 Kc8 $11 {opnår remis, da hvid ikke kan komme videre}) 3... Kd7 4. b8=Q Kc6 5. Qc7+ Kb5 6. b7 Ka6 7. Kd4 Kb5 8. b8=Q+ Ka4 9. Qca7#) 2. Kd4 Kd7 3. Kd5 {Bringer hvid i opposition.} Kd8 ({Hvis sort nu spiller} 3... Ke7 {(eller 1...Ke8) afgør} 4. c6 {Det eneste, sort stadig kunne prøve, er at flygte til a8 i håb om, at hvid stadig vil begå en eller to fejl.}) 4. Kd6 $1 ({Her er hvids første mulighed for at begå fejl:} 4. c6 $2 {et træk der ser godt ud siden} bxc6+ $2 ({men sort ville spille} 4... Kc8 $1 {med remis efter} 5. Kc5 Kb8 6. Kd5 bxc6+ 7. Kxc6 Ka8 8. b7+ Kb8 {og den hvide bonde falder, da sort efter} 9. Kb6 {er pat.}) 5. Kd6 $1 Kc8 6. Kxc6 Kb8 7. b7 {fører til en sejr;}) 4... Kc8 5. Ke7 $1 {Igen ikke 5.c6? på grund af 5...Kb8! med remis.} Kb8 6. Kd7 Ka8 {Nu ville 7.Kc7 eller 7.Kc8 fører til pat. } 7. c6 $1 {På det rigtige tidspunkt. Sort skal slå, ellers følger mat i 2 træk.} bxc6 (7... Kb8 8. c7+ Ka8 9. c8=R#) 8. Kc7 {og mat i tre træk efter} c5 9. b7+ Ka7 10. b8=Q+ Ka6 11. Qb6# {Stillinger som vores viste eksempler vindes, selvom den bagerste bonde er på den anden side.} 1-0 [Event "Gruppe D, eksempel 3A"] [Site "?"] [Date "????.??.??"] [Round "?"] [White "Philidor, Francois Andre"] [Black "Philidor, Francois Andre"] [Result "1-0"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [SetUp "1"] [FEN "8/2p1k3/2P5/1P2K3/8/8/8/8 w - - 0 1"] [PlyCount "27"] [SourceVersionDate "2022.08.28"] {Stillinger som vores viste eksempler vindes, selvom den bagerste bonde er på den anden side. [#] Hvid spiller 1.Kd5, hvorefter den sorte konge ikke kan gå til f-linjen på grund af 2.b6 osv. Efter 1.Kd5 Kd8 2.Ke6 Ke8 afgør 3.b6 også. Hvis sort spiller anderledes, så er bonde c7 tabt:} 1. Kd5 (1. Kd4 Kd6 2. Kc4 Ke6 3. Kc5 Ke7 4. b6 cxb6+ 5. Kxb6 Kd8 6. Kb7 Ke7 7. c7 Kf6 8. c8=Q) 1... Ke8 2. Ke6 Kd8 3. Kf7 Kc8 4. Ke7 Kb8 5. Kd7 Ka7 6. Kxc7 Ka8 7. Kd7 Kb8 8. b6 Ka8 9. b7+ Kb8 10. Kd8 Ka7 11. Kc7 Ka6 12. b8=Q Ka5 13. Qb3 Ka6 14. Qa4# 1-0 [Event "Gruppe D, eksempel 3B"] [Site "?"] [Date "????.??.??"] [Round "?"] [White "Philidor, Francois Andre"] [Black "Philidor, Francois Andre"] [Result "1/2-1/2"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [SetUp "1"] [FEN "8/1p1k4/1P6/P2K4/8/8/8/8 b - - 0 1"] [PlyCount "9"] [SourceVersionDate "2022.08.28"] {[#] Men hvis den bagerste bonde er en randbonde, så er ingen gevinst mulig. Det ser vi, hvis vi flytter bonde c5 til a5 i diagramstillingen til eksempel 1A: Sort holder så altid remis ved at flytte sin konge til a8.} 1... Kc8 ({ Også} 1... Kd8 2. Kd6 Kc8 3. Ke7 {vil efter} Kb8 4. Kd7 Ka8 5. a6 Kb8 6. a7+ Ka8 {ende i en pat stilling.}) 2. Kd6 Kb8 3. Kd7 Ka8 4. a6 Kb8 $1 {og remis, da } 5. a7+ Ka8 {der opstår en pat stilling, som ikke kan brydes på nogen måde (se gruppe C), mens afbytningerne a6xb7 eller b7xa6 også resulterer i remis.} 1/2-1/2

Skakturneringen i London 1883

Denne turnering vil først og fremmest huskes på grund af Zukertorts strålende sejr. Her oplevede han højdepunktet af sin skakløbebane…

Sort sætter mat i 3 træk

Sort i trækket

  • Brikkerne kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. Har du brug for et hint til det første træk, klik på redningskransen.

    Er du stadig i tvivl om det første træk, så klik på lyssignalet for at få det serveret. God fornøjelse 🙂

27…Dg4+ 28.Kf1 Dh3!+ 29.Txh3 Lxh3# førte til et matbillede, der er værd at huske.

Midtspillet – løberparret

Man får et godt indtryk af officerernes evne til samarbejde ved at studere matsætning af en enlig konge. Med løber og springer er det en…