Russisk forsvar

Oversigt

1.e4 e5 2.Sf3 Sf6 3.Sxe5 (3.Sc3 Russisk trespringerspil; 3.d4 Steinitz varianten) 3…d6 4.Sf3 Sxe4 5.d4 (5.De2 Lasker varianten)

Efter 2.Sf3 er sort på ingen måde forpligtet til at forsvare sin e-bonde. I stedet kan han spille 2…Sf6 og starte et modangreb mod hvids e-bonde. I det 19. århundrede ydede de russiske spillere Alexander Petroff (1794-1867) og Carl Friedrich Jänisch (1813-1872) vigtige bidrag til udviklingen af varianten, som derfor er blevet kendt som Petroff-forsvaret (eller det russiske forsvar, som vi vil nævne den).

I anden halvdel af det 20. århundrede efter en lang periode med forsømmelse udviklede det sig i 1980’erne til en af de mest pålidelige måder for sort at opnå remis på topniveau. Verdensklassespillere som Kasarov, Yusupov, Gelfand, Kramnik og Anand tog det til sig som en del af deres repertoire, og spørgsmålet om, hvordan hvid kunne nå at opnå en fordel mod det russiske forsvar, blev endnu mere kildrende.

Et af de mest naturlige forsøg er 3.Sxe5. Sort tager naturligvis ikke e4 med det samme, for efter 4.De2 ville han allerede miste noget materiale på grund af den åbne e-linje. Den korrekte metode er først og fremmest at jage springeren væk med 3…d6 og efter 4.Sf3 (4.Sxf7 er den vilde Cochrane Gambit, der passer bedst til de eventyrlystne) følger 4…Sxe4 5.Sc3 er en interessant forsøg på at skærpe spillet. Efter 5…Sxc3 6.dxc3 har hvid tænkt sig at spille 7.Le3 eller 7.Lf4 og derefter 8.Dd2 og 0-0-0. Men hovedvarianten er 5.d4, når 5…d5

fører til en symmetrisk bondestruktur med en åben e-linje. Hvis den sorte kongespringer stod på f6, ville vi have en stilling fra den franske afbytningsvariant på brættet. Men pas på! Stien på e4 kan også give problemer for sort. Efter 6.Ld3 har sort et valg mellem 6…Sc6, 6…Ld6 og 6…Le7, som alle fører til varianter, der er blevet analyseret i dybden.

Det russiske forsvar dukker sjældent op på klub niveau. Det skyldes nok, at det ofte har været forbundet med remis og kedelige træk – men det er måske ikke helt fair. I mange variationer kan der udvikles virkelig livligt officersspil, og hvis begge spillere er parate til at tage nogle risici, kan det russiske forsvar også føre til spændende partier.

  • 1.e4 e5 2.Sf3 Sf6 3.Sxe5 d6 4.Sf3 Sxe4 5.d4. Med denne trækserie, er vi nu havnet i Hovedvarianten i det Russiske forsvar. Hvis 5.d3 Sf6 6.d4 d5 så kommer vi frem til den noget harmløse franske afbytningsvariant. Eller hvis 5.c4, for at gøre det sværere at beskytte Se4 (ved d6-d5).

  • Det russiske trespringerspil fremkommer efter følgende træk: 1.e4 e5 2.Sf3 Sf6 3.Sc3 Lb4 Kun denne fortsættelse er almindeligt for udtrykket russisk trespringerspil. Efter 3…Sc6 opstår firespringerspil (4.Lc4 = preussisk; 4.d4 = Skotsk parti; 4.Lb5 = spansk parti) 4.Sxe5 Den stærkeste fortsættelse. Under relativt gode omstændigheder får hvid løberparret.

  • Lasker varianten opstår efter følgende: 1.e4 e5 2.Sf3 Sf6 3.Sxe5 d6 4.Sf3 Sxe4 5.De2. En rolig variant, der gør det muligt for hvid at bevare fordelen i længere tid. Selvom fordelen er lille, skal sort spille præcist for virkelig at udligne. Især Lasker og senere også Capablanca kunne notere en vis succes med denne tilsyneladende harmløse variant.

  • Steinitz varianten fremkommer efter følgende trækserie: 1.e4 e5 2.Sf3 Sf6 3.d4. Denne fortsættelse, favoriseret af Steinitz, anses af forskellige førende teoretikere for at være den stærkeste. Det fører i hvert fald til mere livligt spil end enten hovedvarianten eller Lasker varianten, og det er nok hovedårsagen til at den er så almindeligt i moderne turneringer.

Göring Gambit

Hvids bondeoffer er helt korrekt ud fra et teoretisk synspunkt og giver gode praktiske odds. Under alle omstændigheder skal man være…