Evans Gambit

Et farligt våben

1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lc4 Lc5 4.b4. Dette er udgangspunktet til Evans Gambit. Resultaterne med denne gambit viser klart, at det er bedst for sort at acceptere gambitten. Det vil være vores udgangspunkt til denne gennemgang af fire forskellige varianter.

Mod slutningen af ​​1820’erne udarbejdede skibskaptajn William Davies Evans (1790-1872) en gambit mod det italienske parti, som snart ville starte et sejrsoptog gennem skakkens verden. Tidens angrebsspillere erkendte hurtigt, hvilket farligt våben de havde fået i gave, og de brugte det som et velkomment alternativ til Konge gambit. Anderssens berømte “Evergreen-parti, (eller som det også bliver omtalt som “udødelig-parti”) mod Dufresne startede som en Evans Gambit og amerikaneren Paul Morphy, den bedste spiller på sin tid, spillede den næsten udelukkende mod 3…Lc5. Nu til dags så gambitten ud til at være næsten glemt. Men så gjorde Garry Kasparov brug af den i 1995, og besejrede Anand og Piket i mindre end tredive træk i hvert tilfælde og bragte den tilbage til turneringsskak.

Ideen bag gambitten er ret enkel. Efter 4…Lxb4 vil hvid rykke frem i centrum og vinde tid med 5.c3 og 6.d4. Dronningen bringes ofte hurtigt til b3 for at øge det pres, løberen udøver på det svage f7-felt. Den mørkfarvede løber bliver enten indsat på c1-h6 eller a3-f8 diagonalen. Hvids initiativ kan hurtigt blive ekstremt farligt. Det var imod disse planer, at Emanuel Lasker (1868-1941) udviklede det berømte forsvar 5…La5 6.0-0 d6 7.d4 Lb6 som er opkaldt efter ham. Efter 8.dxe5 dxe5 9.Dxd8+ Sxd8 10.Sxe5 returnerer sort bonden for at opnå et godt slutspil.

Men hvid kan undgå forenklingerne af Lasker-forsvaret med 6.d4. Trækket 6…d6 kan så mødes med 7.Db3 og efter 6…exd4 har hvid valget mellem 7.0-0 og 7.Db3. Den engelske stormester Nigel Short har spillet denne stilling adskillige gange med hvid og har også tilført andre varianter til gambitten med friske ideer.

Evans Gambit har altid været og er stadig et farligt våben i hænderne på gode angrebsspillere. Selv i dag fører det stadig til spændende og underholdende partier.

Lad os se på nogle åbningsvarianter i denne gambit, men inden da, er det vel på sin plads at fortælle, at samtlige eksempler er med den russiske stormester, Mikhail Ivanovich Chigorin. Så skulle det være på plads.

  • Normal Position i Evans Gambit, fremkommer efter følgende trækserie: 1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lc4 Lc5 4.b4 Lxb4 5.c3 La5 6.0-0 Lb6 7.d4 exd4 8.cxd4 d6. I tidsrummet mellem 1886-87 spillede man en telegrafmatch mellem St. Petersborg og London. Chigorin var kaptajn for St. Petersborg og Bird var kaptajn for London…

  • Compromised Defence opstår efter følgende træk: 1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lc4 Lc5 4.b4 Lxb4 5.c3 La5 6.d4 exd4 7.0-0 dxc3. I dette eksempel viser vi Chigorin mod en engelsk amatør. Partiet blev spillet i London 1883.

  • Lasker Defence, opstår efter følgende trækserie: 1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lc4 Lc5 4.b4 Lxb4 5.c3 Lc5 6.0-0 d6 7.d4 Lb6. Sorts plan i dette forsvar går ud på, at give den vunden bonde tilbage igen, og derved opnå et bedre slutspil.

  • Richardson Attack, opstår efter følgende træk: 1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lc4 Lc5 4.b4 Lxb4 5.c3 La5 6.0-0 Sf6 7.d4. Hermed er Richardson Attack opstået. Chancerne er stort set lige, men spillet er komplekst og hvid kan opnå gode angrebsmuligheder, hvis sort ikke holder tungen lige i munden, som vi vil se i partiet…

Kunsten at lavere

Laveringen er en form for initiativ. Dersom det ikke er muligt at realisere en vis overvægt omgående, ja så må man ligesom til søs krydse sig…

Dobbeltangreb

Hvid trækker

  • Brikkerne kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. Har du brug for et hint til det første træk, klik på redningskransen.

    Er du stadig i tvivl om det første træk, så klik på lyssignalet for at få det serveret. God fornøjelse 🙂

Dette parti var en Evans Gambit, et farligt våben i hænderne på en kombinationsspiller som Adolf Anderssen. Se blot denne afslutning: Mayets sidste træk 19…Kg7 gør, at han kan næsten ikke forsvare sig selv og vælger den bedste af de resterende muligheder. 20.Sf3! (De følgende træk viser os, at det offer, der er forbundet med dette, er fremragende.) 20…h6 (20…Df6 21.Sxg5 h6 22.Sfe6+ Lxe6 23.Sxe6+ Kh7 24.Sxf8+ og hvid vinder; Hvis 20…Ld8 21.Sxg5 Dxg5 22.Se6+ Lxe6 så falder damen efter 23.Lxg5+; Og på 20…gxf4 21.Lxf4 Lc7 22.Sxe5 Dxe5 23.Txe5! Df6 og hvid vinder (23…Lxe5 taber også efter 24.Dh6+ Kh8 25.Lxe5+ Dxe5 26.Dxf8# mat.) 21.Sxe5 (meget flot men lidt mere præcist er: 21.Txe5!? dxe5 22.Dg6+ Kh8 23.Dxh6+ Dh7 24.Sg6+#) 21…Df6 (Hvis en af ​​de to springere slås, følger mat i tre træk: 21…dxe5; eller 21…gxf4, så følger trækserien 22.Dg6+ Kh8 23.Dxh6+ Dh7 24.Sg6+#) 22.Sg4! (Anderssen, hvis beregninger alle ender med mat, er nu lidt gavmild.) 22…fxg4 (22…gxf4 23.Te7+ Kh8 (23…Dxe7 24.Dxh6+#) 24.Sxf6 Txf6 25.De8+) 23.Te7+! og sort bliver nu mat efter: 23…Tf7+ 24.Txf7 Kh8 25.Txf6 Lf5 26.Txf5 d5 27.Dxh6+ Kg8 28.Txg5+ Kf7 29.Tg7+ Kf8 30.Dh8+#

Kunsten at afvikle

Dr. Tarrasch, der sagde så mange træffende ting, har også udtalt, at der næppe er noget så vanskeligt som at vinde et “vundet” parti…