Tårn mod bønder
Der forekommer derved et slutspil med konge og bonde mod tårn og konge. Den part, der har tårnet, vil i reglen have sin konge relativ langt fjernet fra bonden. Han har kun tårnet til at standse bonden med. Remis opnås ved at ofre tårnet på bonden. Men vil angriberen vinde, må han have kongen med.
Med tårn mod to bønder er sagen ikke så lige til. Vi kan se bort fra de tilfælde, hvor bønderne ikke er samlede. I så fald standser tårnet let bønderne ved at stille sig på en række, som ingen af bønderne har passeret.
Det er kampen mod to samlede fribønder, der interesserer. Euwe giver følgende regel:
Når bønderne er kommet så langt frem, at de kan forvandles til dronninger i tilsammen fire træk, kan de i reglen ikke standses af tårnet, og vinder uden understøttelse af kongen.
I diagramstillingen kan tårnet ikke stands nogen af bønderne i de to formationer. Bønderne a4 og b2 forvandles netop i fire træk. Hvid må spille Tb7, hvorefter a3 afgør. Bønderne på d3 og e3 kan ligeledes forvandles i fire træk. Går tårnet i nakken på den ene bonde, går den anden ned.
I nedenstående viser vi blandt andet vores hængeparti mellem, Keres-Eliskases, Nordvijk 1938, fra afsnittet om Tempospillet.
Tårn mod bønder – partieksempler
Der er naturligvis mange andre stillinger, men de er ikke vanskeligere, end at man kan finde ud af dem ved brættet. Og dermed afslutter vi behandlingen af tårnslutspillet.