Midtspillet i skak
Inddeling af midtspillet kan gribes an på forskellig vis. Det mest nærliggende standpunkt er, at gå ud fra stillingens ejendommeligheder f.eks. der for hånden værende materiale, karakteristiske bondeformationer o.s.v. Man går altså ud fra den øjeblikkelige stilling på brættet, men da denne tilstand kan forandres ved hvert træk, må man vælge ejendommeligheder, der har en mere eller mindre blivende karakter. I skakspillets sprogbrug kalder man disse ejendommeligheder for kendetegn, og sådanne kendetegn skal være vor første rettesnor ved inddelingen af midtspillet.
Foruden den omtalte inddeling, der beror på den øjeblikkelige tilstand, og som vi kan betegne med ordet statisk, optræder en anden tilstand, der går ud fra begivenhederne på brættet, og som derfor bør betegnes som dynamisk. Dersom vi til eksempel samler alle dele af partiet, hvor der udføres et kongeangreb, så ser vi sagen fra en dynamisk synsvinkel. Det er klart, at begge disse inddelinger griber ind i hinanden: et kongeangreb kan foretages under forskellige bondeformationer, og omvendt kan en bestemt aggressiv bondeformation tjene til andet end et kongeangreb. Både den statiske og den dynamiske inddeling er baseret på objektive kendetegn, der enten vedrører tilstanden eller begivenhederne. Ved behandlingen af midtspillet må man dog ikke udelukke den subjektive side af sagen, da det nu engang snarere er en undtagelse end en regel, at der i en given stilling kun er eet træk, der duer, og dersom man således har valget mellem flere gode træk, så spiller de subjektive faktorer en rolle, hvorfor vi ved siden af det statiske og dynamiske har fået et tredje udgangspunkt.
Det kan med andre ord være meget godt at ordne stoffet efter visse teorier; men til syvende og sidst dikteres inddelingen af praksis. Det gælder derfor, ud af kendetegnenes mangfoldighed, at vælge netop de, der har størst praktisk betydning. Spørgsmålet om en hensigtsmæssig inddeling er dermed praktisk betydning. Spørgsmålet om en hensigtsmæssig inddelinger dermed først og fremmest et spørgsmål om erfaring, ikke alene erfaring med hensyn til skakliteratur, men ganske særlig til det overflødighedshorn af former og begivenheder, som tilsammen danner skakspillet.
Dette medfører desuden, at teorien for midtspillet er undergivet forandringens lov, skønt væsenligt mindre end åbningsteorien. Også i så henseende indtager midtspillet en midtstilling mellem åbning og slutspil. Ved bedømmelse af officerernes indbyrdes værdi går man ud fra bonden som basis og kommer derved til følgende omtrentlige skala, der nogenlunde svarer til de virkelige forhold:
| Brik: | Værdi: |
|---|---|
| Bonde | 1 |
| Løber | 3½ |
| Springer | 3½ |
| Tårn | 5½ |
| Dronning | 10 |
Tabel 1
Disse tal (Tabel 1) kan have stor betydning for begynderen, men den mere viderekomne vil hurtigt opdage, at brikkernes værdi ikke kan udtrykkes med tal, da værdien er skiftende, undertiden endog fra træk til træk.
Et lidt bedre indtryk af brikkernes værdi får vi ved at undersøge, hvor mange felter den pågældende brik kan beherske maksimalt og minimalt. Vi starter naturligvis med et tomt bræt og kommer så til følgende tal (Tabel 2):
| Brik: | Minimum: | Maksimum: |
|---|---|---|
| Bonde | 1 | 2 |
| Konge | 3 | 8 |
| Springer | 2 | 8 |
| Løber | 7 | 13 |
| Tårn | 14 | 14 |
| Dronning | 21 | 27 |
Tabel 2
I denne tabel lægger man mærke straks mærke til, at der er betydelig forskel mellem løber og springer, til trods for, at de gælder for at være lige stærke. Det skyldes imidlertid en faktor, som ikke kan udtrykkes i tal. Løberen er nemlig bundet til felter af en bestemt farve, mens springeren både kan hoppe rundt på hvide og sorte felter, og således, at når den befinder sig på et hvidt felt, kan den kun havne på sorte felter, hvorfra den i det følgende træk atter kan komme på hvide. Hvis en løber angribes af en springer, kan den aldrig give igen med et modangreb. På grundlag af disse overvejelser og med henblik på den praktiske betydning kommer vi frem til følgende inddeling:
I nedenstående links til Kompensation for dronningen, Kvaliteten og Symmetriske bondeformationer, har vi valgt følgende inddeling:
Skakopgaver (Problemskak)
Problemskak er en speciel kategori inden for skak, hvor man komponerer skakopgaver ved hjælp af et skakbræt og brikker. Den enkelte opgave kaldes et skakproblem. Det er ikke det, der vises i nedenstående links. Her er det opgaver med stillinger fra praktiske partier, der bliver benyttet i de tre kategorier, Matsætning, Find kombinationen og Praktiske slutspil. Der er link til de pågældende kategorier i nedenstående inddeling: