Afsnit 1:

Som vi allerede har forklaret i den foregående oversigt, kan vi teoretisk opdele materialet i dette afsnit i tre sektioner:

  • A: Konge og officerer mod konge

  • B: Konge og bonde mod konge

  • C: Konge og officerer og bønder mod konge

Vi ignorerer de meget enkle tilfælde og kommer derefter med en lille ændring af den klassificerede klassificering til følgende underopdeling af emnet “Kongen alene”, der skal behandles i dette afsnit:

  • Hovedafsnit 1: Matsætning af kongen

  • Hovedafsnit 2: Konge og bonde mod konge

  • Hovedafsnit 3: Forskelligt materiale mod konge

Hovedafsnit 1: Matsætning af kongen

For at sætte en enlig konge mat, kræves i det mindste samarbejde mellem konge og dronning, konge og tårn, konge og to løbere eller konge, løber og springer. Med en løber, en springer og endda med to springere kan matten ikke tvinges. Det skal dog bemærkes, at med kongen og løberen mod kongen alene er ingen mat mulig, mens der med kongen og to springere meget vel kan opstå en mat-position; men kun hvis den forsvarende part begår en alvorlig fejl.

I 4. afsnit af denne serie om slutspillet, vil vi beskæftige os med udtrykket mat potentiale. Dette er den kraft, der kræves for at skakmatte kongen alene. Med konge og tårn har du for eksempel kompetence potentiale, men ikke med konge og løber. Kort sagt kan vi også sige, at tårnet har kompetence potentiale, men løbere eller springere ikke har det. Som allerede nævnt kræves samarbejde af kongen for at sætte mat med en dronning, tårn, to løbere eller løber og springer. Uden denne involvering er det absolut umuligt at få en enlig konge sat mat.

Mat indledningen skal begynde med, at fjendens konge køres til kanten, dvs. på 1. eller 8. række eller i a- eller h-linjen. Dette er helt tilstrækkeligt til parring med dronningen og også til parring med tårnet. På den anden side gør skakmateriale med to løbere det nødvendigt, at kongen først køres ind i et hjørnefirkant, mens makkeren med løber og springer kun kan bringes i en af ​​de to hjørne kvadrater; løberen og springeren kan også parre sig i andre firkanter, men disse skal ikke håndhæves.

Matsætningen med dronning, tårn eller med to løbere kræver ingen bemærkelsesværdige finesser og er let at udføre. Med en løber og en springer er tingene dog meget sværere. Hvis stillingen er relativt så fordelagtig som muligt for kongen alene, og begge spillere foretager de bedste træk, kommer vi til følgende tal med hensyn til den tid, det tager at matsætte:

  • Kongen og dronningen mod kongen = 10 træk.

  • Konge og tårn mod kongen = 17 træk.

  • Konge og to løbere mod kongen = 18 træk.

  • Konge, løber og springer mod konge = 31-37 træk.

Disse tal viser også, at mat med løber og springer er langt den sværeste at opnå, selvom der stadig er tvivl om den korteste vej. Det gamle tal var 37 træk. Nye undersøgelser har imidlertid vist, at Matsætningen kan accelereres, men de tal, som eksperterne er kommet med, svinger stadig mellem 31 og 37. Under alle omstændigheder er det en god ide at måle Matsætningen med løber og springer. Bemærk her 50-træks-reglen. I henhold til denne regel bliver spillet automatisk remis, hvis det er inden for 50 træk

  • a) matsætning endnu ikke er håndhævet,

  • b) der er ikke foretaget nogen bondetræk og

  • c) ingen officer eller bonde er slået.

Vi vil gerne nævne, at de nye undersøgelser endda har afsløret noget nyt om den enkle styring af matten med damen; Tidligere blev det antaget, at 9 træk var nødvendige for den korteste matsætning, men i øjeblikket menes 10 at være det rigtige antal. Denne forskel er dog på en eller anden måde ikke vigtig, for der er ikke kendt en eneste sag fra praksis, at spørgsmålet om den korteste metode ville have haft nogen betydning i denne parring!

1A: Konge og dronning mod konge

Diagram 1 – Matsætning af kongen

Forskellige matstillinger med dronning og konge mod konge.

Nu hvor vi har fået en idé om de forskellige matstillinger fra diagram 1, bruger vi nedenstående partieksempel til at finde ud af den rigtige metode til at nå disse stillinger.

Vores eksempel behandler: Matføring med konge og dronning mod konge; stillingen er så fordelagtig som muligt for den enlige konge.

Partieksempel – Konge og dronning mod konge

Hvid skal køre fjendens konge til randkanten, hvilket han bedst kan opnå ved træktvang. Først er dronningen placeret således, at kongen er lukket i en firkant, hvor også kongen af ​​den stærkere part er placeret. Så går den hvide konge i møde med fjendens konge for at tage flere felter væk fra ham, hvilket er hurtigere, jo mindre pladsen er. Hensigten er kun at tillade fjendens konge en lille “fairway”, gennem hvilken han skal flygte til randkanten. Når han først er der, bliver han hurtigt skakmat. Skakker er konsekvent spild af tid i denne matføring. Men pas på de mange patstillinger.

[Event "Eksempel med dronning"] [Site "?"] [Date "????.??.??"] [Round "?"] [White "Alekhine, Alexander"] [Black "Byrne, Donald"] [Result "1-0"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [SetUp "1"] [FEN "8/8/3k4/8/8/8/6Q1/7K w - - 0 1"] [PlyCount "19"] [SourceVersionDate "2021.07.05"] {[#] Hvid skal køre fjendens konge til randkanten, hvilket han bedst kan opnå ved træktvang. Først er dronningen placeret således, at kongen er lukket i en firkant, hvor også kongen af ​​den stærkere part er placeret. Så går den hvide konge i møde med fjendens konge for at tage flere felter væk fra ham, hvilket er hurtigere, jo mindre pladsen er. Hensigten er kun at tillade fjendens konge en lille "fairway", gennem hvilken han skal flygte til randkanten. Når han først er der, bliver han hurtigt skakmat. Skakker er konsekvent spild af tid i denne matføring. Men pas på de mange patstillinger. } 1. Qb7 Kc5 2. Kg2 Kd6 3. Kf3 Kc5 4. Ke4 Kd6 5. Qb6+ {Tilfældigvis en stilling, hvor en skak er god; med teksttrækket tvinges kongen videre til randkanten.} Ke7 ({Hvis} 5... Kd7 {så følger} 6. Ke5 Kc8 7. Qa7 ({Ikke} 7. Kd6 $2 {på grund af pat.}) 7... Kd8 8. Kd6 {med mat i næste træk.}) 6. Ke5 Kf7 ({Hvis} 6... Kd7 {så følger} 7. Qb7+ {efterfulgt af 8.Ke6 og mat i næste træk.}) ({Efter} 6... Ke8 {har hvid valget mellem} 7. Qc7 ({eller} 7. Ke6 Kf8 8. Qg1 Ke8 9. Qg8#) 7... Kf8 8. Kf6 {og mat i næste træk.}) 7. Qg1 ({ Der er flere andre måder at gøre det lige så hurtigt, f.eks.} 7. Qf6+ Kg8 8. Qe7 {efterfulgt af 9.Kf6 og mat i næste træk.}) ({Eller} 7. Kf5 Ke7 8. Qc7+ { efterfulgt af 9.Kf6 og mat i næste træk.}) 7... Ke8 (7... Ke7 8. Qg7+ ({eller } 8. Qa7+ {kommer til det samme resultat.} Kd8 9. Kd6 Ke8 10. Qe7#) 8... Ke8 9. Ke6 Kd8 10. Qd7#) 8. Qg7 Kd8 9. Kd6 Kc8 10. Qc7# 1-0
  • Fremgangsmåden vist i ovenstående, er et godt og brugbart eksempel på, hvordan man sætter en konge mat med en konge, dronning mod den enlig konge.

Almindelige fejl

Lad os allerførst rette opmærksomheden mod felterne f2 og f7. Det kan ikke siges for ofte, at disse felter faktisk er de ømme punkter i…