Centrumsformationer

Den franske skakmester og musiker Philidor, der levede i det 18. århundrede, udtalte i sin tid, at bønderne er skakspillets sjæl. I mellemtiden er der løbet meget vand i stranden, og skønt opfattelsen af skakspillets strategi og taktik er forandret betydeligt, står Philidors udtalelse stadig ved magt. Også i dag er bønderne endnu af så stor betydning, at det er nødvendigt at behandle bondeformationerne i ikke mindre end fire afsnit. Det er nødvendigt at betragte bondeformationerne fra forskellige synspunkter.

  • Det er først og fremmest gavnligt at henlede opmærksomheden på bønderne i centrum. Derfor lægger vi i det første afsnit successive alle formationer under mikroskopet, som har forbindelse med centralfelterne d4, e4, d5 og e5, altså de formationer, hvor centralbønderne spiller hovedrollen.

  • I det andet afsnit gives en oversigt over de formationer, hvor også andre end centralbønderne spiller en væsentlig rolle. I sådanne stillinger kan kampen blusse op over hele brættet.

  • I tredje afsnit behandles kampen om de åbne linjer. Atter en strid, der er afhængig af bondestillingens beskaffenhed, idet der kun kan åbnes en tårnlinje, dersom den pågældende bonde kan skaffes af vejen ved afbytning eller offer.

  • Endelig vil der i det fjerde – og sidste afsnit – blive omtalt en række vigtige bondeformationer, f.eks. isolerede, dobbelte eller hængende bønder. I og for sig er bønder af disse kategorier svage, men på grund af de mange åbne linjer og diagonaler, der herved opstår, kan officererne ofte udfolde en forbavsende styrke.

Man vil sikkert bemærke, at der i det kommende gentagne gange tales om støttepunkter, hvorfor det kan være påkrævet at slå fast, hvad der egentlig forstås herved. Et støttepunkt skal opfylde følgende krav:

  • a) Det må give officeren gode betingelser for at forblive på denne post;

  • b) Det må i det mindste være garderet af én af ens egne bønder;

  • c) Det må ikke (eller ikke uden videre) kunne angribes af en fjendtlig bonde;

  • d) Det må helst være et centralfelt eller et felt, der er i nærheden af fjendens bræthalvdel.

Forholdet kan illustreres med et simpelt eksempel. Efter 1.d4 d5 2.Lf4, er feltet f4 endnu ikke et støttepunkt, selv om hvid ved et efterfølgende 3.e3 kan dække feltet med en af sine bønder. Sort kan nemlig ved hjælp af f6 og e5 jage løberen bort. Derimod kan feltet e5 blive et støttepunkt, dersom sort efter 2.Lf4 spiller 2…f5?

  • Nu hvor vi har beskrevet lidt om Centrumformationer, vil vi kaste os ud i afsnittet, Symmetriske bondeformationer. Symmetriske bondeformationer kan som regel ikke bruges til udgangspunkt for angreb. Grunden er ligetil, da der oftest er en eller flere åbne linjer, som begge parter er temmelig nødt til at besætte med et tårn…

Den aktive- og den dårlige løber

En løber, der behersker en vigtig diagonal, er langt mere nyttig end en kollega, der skjuler sig bag egne bønder, hvorfor vi vil inddele…

Kan hvid vinde?

Hvid i trækket

  • Brikkerne kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. Har du brug for et hint til det første træk, klik på redningskransen.

    Er du stadig i tvivl om det første træk, så klik på lyssignalet for at få det serveret. God fornøjelse 🙂

1.g5! (Efter 1.fxg6? fxg6 2.g5 får sort med Ke8! lige spil) Sc6 (Hvis 1…exf5 følger 2.exf5 gxf5 3.Lc2 og vinder) 2.fxe6?! (Bedre er 2.fxg6! og vinder) fxe6? (Her giver 2…Ke8! sort modspil) 3.Lh5! Se7 (På 3…gxh5 følger 4.g6 og vinder) 4.Lxe7 Kxe7 5.Lxg6 hxg6 6.h7 c4 7.h8D c3 8.Df6+ Kd7 9.Dxg6 c2 10.Df7+ Kc6 11.Dxe6+ Kb7 og hvid vinder.

Mikhail Botvinnik (1911-1995)

Botvinnik’s stil kendetegnes ved dyb originalitet. Han er ikke nervøs for at få splittet sin bondestilling, hvis dette kan give hans officerer frit…