Sådanne slutspil skal generelt være remis, og ofte vil ikke engang en egentlig kamp være mulig. Undtagelser er ikke udelukket, især ikke i slutspil med officerer af forskellig art, hvorved vi tager udgangspunkt i den allerede nævnte “konverteringsrate”, for eksempel når dronningen kæmper med to tårne ​​eller tre lette officerer, eller når disse grupper af officerer kæmper mod hinanden.

Frem for alt skal slutspil, hvor dronningen er til stede, undersøges. Dronningen har en enorm angrebskraft, men er på den anden side yderst sårbar over for angreb. Det er netop dette, der kommer til udtryk her, mens effekten af ​​dronningens angrebskraft er betydeligt begrænset af tårnernes indbyrdes dækning eller de lette officerer. I alle slutspil af denne art er ethvert forsøg på at vinde – inklusive enhver gevinst – systematisk fuldstændig udelukket.

Gevinst er kun muligt som følge af mere eller mindre tilfældige taktiske drejninger, hvormed enten mat eller afgørende materiel fordel kan fremtvinges. Sådanne undtagelsestilfælde kan forekomme i praksis som følge af den ene eller den anden behandling.

Vi opdeler dette hovedafsnit som følger:

Der er matstillinger af rent teoretisk karakter, f.eks.

Hvid: Kc7 Lc6 – Sort: Ka8 La7
Hvid: Kc2 Lb2 – Sort: Ka1 Sa2
Hvid: Kf8 Sf7 – Sort: Kh8 Lh7

I praksis er disse muligheder imidlertid værdiløse.

De to taktiske drejninger, der følger, og som resulterer i en tårngevinst, er ikke helt uvæsentlige i praksis.

Vi viser de to stillinger i nedenstående:

Stilling 1:

Hvid vinder ved et dobbelt angreb:

Efter 1.Kd4-c3 er der en trussel om både 2.Tf1 mat og 2.Kxb4; Sort har ingen mulighed for at parere begge trusler på samme tid.

En lille ændring i stilling 1 gør det klart for os, hvordan denne drejning kan opstå på en plausibel måde.

Lad os flytte Kd4 til e4, Tb4 til b8 og sætte en hvid bonde på b4.

Hvid i trækket kan naturligvis ikke beskytte bonden, og derfor er remis uundgåeligt. Men 1.Kd4! (eller 1.Kd3!) lærer os noget andet, for nu fører 1…Txb4+ til stillingen i diagrammet, mens hvid på andre træk beholder sin bonde og også vinder.

Stilling 2:

Hvid vinder, fordi Kb1 og Ta1 ikke har nogen bevægelsesfrihed.

Den hvide konge kan også stå på a3, b4, a4 ​​eller c3.

Efter 1.Kc4-b3 fører truslen om 2.Te1 mat, eller til en tårngevinst (1…Kc1 2.Te1+ Kd2 3.Txa1).

Denne stilling kan også flyttes et, to eller tre rækker til højre; men ikke længere, da afstanden mellem den forsvarende konge og det angribende tårn skal være mindst to felter.

Uden undtagelse er disse remis-slutspil uden praktisk betydning.

Hvis udgangspositionen er sådan, at en af ​​de to spillere med magt vinder et tårn, svarer dette til at vinde partiet. Men hvis “kun” en let officer erobres, vil resultatet i sidste ende kun være en remis, da – som vi vil se i afsnit 5 – i slutspillet, let officer mod tårn, er stort set generelt remis. Derudover giver det tilgængelige materiale i disse slutspil også mulighed for at bygge mat-kombinationer i et par træk. Men alt i alt spiller tilfældigheder så stor en rolle her, at en nærmere behandling af disse slutspil under alle omstændigheder virker overflødig.

Disse slutspil skal placeres på en linje med 1C (to lette officerer mod to lette officerer): uden undtagelse remis. Selv ved en officer-gevinst ændrer ikke denne situation, for tre lette officerer mod to lette officerer er stadig remis.

Der er teoretiske gevinstmuligheder, men her kan intet tvinges. Hvis de tre lette officerer er langt fra hinanden, kan tårnene muligvis tage deres chancer ved at jage fjendens konge i et hjørne (ved skiftevis skakker, se under 1I). På den anden side er der mulighed for, at de lette officerer kan vinde et helt tårn gennem en tilfældig konstellation, hvorefter der opstår reelle chancer for at vinde.

Den praktiske betydning af både den ene og den anden mulighed er imidlertid fuldstændig ubetydelig.

Et parti fra praksis; Schlage-Ahues, Berlin 1921. Hvid i trækket vinder med: 1.Ke6 Kc3 2.Kd5! holder hvid den sorte konge væk fra feltet c7, og dermed vinder partiet. Der kunne følge: 2…Kb4 3.Kc6 Ka5 4.Kb7 Kb5 5.Kxa7 Kc6 6.Kb8 og hvid vinder.

I partiet fulgte dog: 1.Ke6 Kc3 2.Kd6 Kd4 3.Kc6 Ke5 4.Kb7 Kd6 5.Kxa7 Kc7 med remis.