Disse slutspil tilbyder langt flere vindermuligheder end slutspil med lette officerer, da det forsvarende tårnofring er udelukket. Manglen på denne chance for remis gør det nødvendigt at gennemføre partiet med mere subtile midler. Der er en meget detaljeret teori om disse slutspil, men den er på ingen måde i stand til helt at løse de problemer, der opstår her, så man ikke kan komme længere med blot teoretisk viden. Den mindste forskel i brikkernes placering kan få vidtrækkende konsekvenser, og man må derfor også undersøge hver mulighed for sig, om de givne angrebs- og forsvarsmetoder virkelig er anvendelige.

Når fordelen er to eller flere bønder, er sejren generelt ikke svær at forcere. Men selv hermed kan der opstå vanskelige problemer, der kræver særlig behandling. For det meste ønsker vi dog at fokusere vores analyser på slutspillet tårn og bonde mod tårn, som er langt det vigtigste af alle tårn-slutspil. Dels egner det sig bedst til teoretiske undersøgelser og dels skal man i tårnslutspil med ekstra bønder altid kunne bedømme, hvad resultatet af bondeafbytninger bliver. Slutspillet med tårn og en bonde mod tårn kommer i sidste ende ned til en kamp mellem kongernes dominans af forvandlingsfeltet. Derfor er kongernes position og rolle endnu vigtigere i tårnslutspil end i andre slutspil. Når forsvarerens konge står ugunstig, er modstand sjældent mulig. Det er selvfølgelig bedst for forsvarerens konge at stå foran fjendens bonde, men der kan også opstå svære problemer, hvis den står sidelæns i nærheden.

Bondens position er også vigtig. Linjer og rækker spiller en vigtig rolle her. Man skal foretage en grundlæggende skelnen mellem randbønderne og andre bønder. At vinde er generelt meget sværere at opnå med en randbonde, og derfor fortjener dette emne særlig opmærksomhed. I en række tilfælde er det også af væsentlig betydning, om bonden står på en midterlinje (e- eller d-felt) eller en fløjlinje (b-, c-, f- eller g-felt). Når man vurderer en hvilken som helst position, er bondens afstand fra forvandlingsfeltet naturligvis af afgørende betydning. Generelt gælder det, at jo tættere bonden er på forvandlingsfeltet, jo større er chancen for at vinde, men der er også mange tilfælde, hvor bondens for tidlige fremrykning fører til remis. Det forsvarende tårn fungerer bedst på lange afstande fra fjendens konge og bonde; dette gælder både for effekten i lodret og i vandret retning. Så hvis du skal kæmpe lodret mod bønder, der er langt fremme, er det bedst at kæmpe bagfra, og mod bønder, der ikke er langt fremme, er det bedst at kæmpe med det forfra, ellers bliver afstanden mellem det forsvarende tårn og bonden for lille med resultatet, at tårnet kommer ind i den fjendtlige konges virkeområde. På baggrund af ovenstående udsagn kommer vi frem til følgende opdeling:

Lad os starte igen med en stilling af Philidor, nu også i betragtning af konsekvenserne af sorts knap så gode forsvar. Vi følger passagerne givet af Philidor med tilføjelser og forbedringer af forskellige teoretikere.