Emanuel Lasker (1868-1941)

Emanuel Lasker havde en enestående spillestil. Han var mindre skabende end f.eks. Alekhine og havde også mindre angrebsvilje; men han havde til gengæld en uovertruffen evne til at fremkalde fejl hos modstanderen, for derpå at straffe dem eksemplarisk vis. Hans opmærksomhed, hans koncentrationsevne og taktiske behændighed var mirakuløs. Lasker havde åbenbart gode nerver, for han har begået færre distraktionsfejl end andre stormestre. En sjælden undtagelse fra reglen fandt sted i partiet mod Torre, Moskva 1925.

Oplægget i Laskers partier var oftest roligt, uden større prætentioner. Måske kan det betegnes som en lurende afventning, men dog langtfra passivt. Hans forsvarskunst var perfekt. Lasker foretrak åbne, spændingsfyldte stillinger og var ikke bange for eventyr. I de vildeste stillinger var han som ingen anden i stand til at vælge det bedste, eller – hvad der er endnu vanskeligere – til at vælge det relativt bedste træk.

Laskers navn er knyttet til forskellige åbningsvarianter. Lasker-forsvaret i ortodoks dronninggambit: 1.d4 d5 2.c4 e6 3.Sc3 Sf6 4.Lg5 Le7 5.e3 0-0 6.Sf3 Se4 samt Lasker-forsvaret mod Evans-Gambit: 1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lc4 Lc5 4.b4 Lxb4 5.c3 La5 6.0-0 d6 7.d4 Lb6! har haft stor betydning for åbningsteorien. Disse opdagelser har ikke alene haft betydning for åbningsbehandlingen, men de har også haft indflydelse på stilen i midtspillet, idet Lasker dermed demonstrede, at en sund stilling ikke uden videre kan løbes over ende.

Lasker søgte først og fremmest kamp. Han prøvede på at finde de sårbare punkter i fjendens rustning. Overfor en positionsspiller gik han fortrinsvis taktisk til værks, mens han bekæmpede en kombinationsspiller med positionelle midler. For at opnå dette, løb Lasker gerne en betydelig risiko. Eksempelvis kan det nævnes, at han med vilje valgte mindre gode træk blot for at opnå, at der opstod en stilling, der ikke lå for modstanderen. Lasker nøjedes ikke alene at udnytte modpartens skaktekniske mangler; han profiterede ofte af modstanderens menneskelige svagheder. Således vidste han f.eks., at Janowski satte løberparret meget højt, samt at han samtidig var uhyre sangvinsk. Hvis det lykkedes for Janowski at være i besiddelse af de to løbere, troede han straks, at partiet var vundet. Noget sådant har Lasker gang på gang taget med i betragtning:

  • Hvis det lykkedes for Janowski at være i besiddelse af de to løbere, troede han straks, at partiet var vundet. Noget sådant har Lasker gang på gang taget med i betragtning. Janowski-Lasker, Sct. Petersborg 1914.

[Event "St Petersburg International Preliminary"] [Site "St Petersburg"] [Date "1914.05.05"] [Round "10"] [White "Janowski, Dawid Markelowicz"] [Black "Lasker, Emanuel"] [Result "0-1"] [ECO "D30"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [PlyCount "108"] [EventDate "1914.04.21"] [EventType "tourn"] [EventRounds "11"] [EventCountry "RUS"] [SourceTitle "HCL"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] [SourceVersion "2"] [SourceVersionDate "1999.07.01"] [SourceQuality "1"] 1. d4 d5 2. Nf3 c5 3. c4 e6 4. e3 Nc6 5. Bd3 Nf6 6. O-O Bd6 7. b3 O-O 8. Bb2 b6 9. Nbd2 Bb7 10. Ne5 Qe7 11. a3 Rad8 12. Qc2 dxc4 13. Ndxc4 ({Bedre var} 13. bxc4 {hvor sort eventuelt kan skaffe modparten det så kaldte hængende centrum:} cxd4 14. exd4) 13... cxd4 14. exd4 Rc8 15. Qe2 Bb8 16. f4 Nd5 { Angreb mod den isolerede dronningbonde.} 17. Rae1 f5 $1 {Svækker ganske vist e-bonden; men gør det vanskeligt for hvid at foretage et angreb på kongefløjen.} 18. Qd2 {Janowski var angrebsspiller og interesserede sig ikke for lang og tålmodig lavering; men det havde netop her været på sin plads.} Nxe5 19. Nxe5 {Tarrasch påstår i turneringsbogen, at 19.dxe5 havde været bedre. Han havde sikkert ret; men Janowski ville partout angribe den svage e-bonde.} a6 20. Bb1 Bd6 21. Nc4 b5 22. Na5 Ba8 23. b4 {Det hvide rytteri vil via b3 til c5, men sort kan tilsvarende hoppe via b6 til c4.} Nb6 24. Nb3 Bd5 25. Nc5 Nc4 26. Qc3 Rf6 $1 {Parering af truslen 27.Sxe6 Lxe6 28.d5 og dækker dermed d6 indirekte.} 27. Bc1 ({På} 27. Nxa6 {er} Bxg2 28. Kxg2 Qb7+ { afgørende.}) 27... a5 28. Rf2 axb4 29. axb4 Ra8 30. Ba2 Qf7 31. Bxc4 {En vanskelig beslutning for Janowski, der nødigt gav afkald på løberparret.} Bxc4 32. Bb2 {For beskæftige modstanderen med et eventuelt d4-d5.} Rg6 33. Ra1 {Efter den nu følgende tårnafbytning kan løberen nå at komme til c1 til i tide at dække f-bonden, og dette velkendte laveringsmotiv udnytter Lasker.} Rxa1+ 34. Bxa1 Qc7 $1 35. Qe3 Rg4 $1 36. g3 {En nødvendig svækkelse.} ({ Dårligt var naturligvis} 36. Nxe6 Qe7) 36... g5 $1 {[#] Lasker har efter Steinitz mønster samlet en række små fordele sammen. Nu skal slaget begynde. I sin berømte lærebog har Lasker forklaret, at det som regel ikke blot drejer sig om at ville; men om at skulle angribe. Hvis man i et sådant øjeblik ikke tager tyren ved hornene, så mangler man kampglæden og går til grunde.} 37. d5 {Meget farligt; men Lasker havde gennemskuet konsekvenserne.} Bxd5 38. Qd4 gxf4 39. Qh8+ Kf7 40. Qxh7+ Ke8 41. Qh8+ Bf8 42. Be5 Qf7 43. Rxf4 Rxf4 44. Bxf4 {Foreløbig synes det at gå strygende; men Lasker har en trumf i baghånden.} Qg7 $1 45. Qh5+ {Afbytning på g7 giver et for sort meget lovende slutspil.} ({Efter} 45. Be5 {er endog} Qg4 $1 {mulig, da} 46. Bd6 Qd1+ {fører til mat:} 47. Kf2 Qd2+ 48. Kf1 Bc4+ 49. Kg1 Qe1+ 50. Kg2 Qf1#) 45... Kd8 46. Bg5+ Kc7 47. Bf4+ Bd6 48. Bxd6+ Kxd6 49. Qh4 {Forsvarsmulighederne er udtømt. På 49.Dd1 afgør 49...Db2.} Qa1+ 50. Kf2 Qb2+ 51. Ke1 {Taber omgående.} ({Slutspillet efter} 51. Ke3 $1 Qc1+ 52. Kd4 Qc4+ 53. Ke3 Qxh4 { var, når hensyn tages til sorts forbundne fribønder, håbløst.}) 51... Qc1+ 52. Ke2 Bc4+ {Hvid opgav; thi efter} 53. Kf2 Qd2+ 54. Kf3 Bd5+ {ender kongen i et matnet.} 0-1

Danmarks første stormester

Bent Larsen fik sit store gennembrud i 1956, da han under skakolympiaden i Moskva blev udråbt som Danmarks første…

Kan hvid vinde?

Hvid i trækket

  • Brikkerne kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. Har du brug for et hint til det første træk, klik på redningskransen. Er du stadig i tvivl om det første træk, så klik på lyssignalet for at få det serveret. God fornøjelse 🙂

Sort står klart til gevinst i denne stilling, men på grund af tidsnød fandt sort ikke det rigtige træk, som er: 37…Tc8+, og efter 38.Kb4 Dxc3+ 39.Ka3 (eller 39.Ka4 b5+ 40.Ka3 Tc4!!, med truslen 41…Ta4#) Tc5!, er alt håb for hvid ude. I stedet for det stærke 37…Tc8+, trak sort 37…b5??+, som hvid besvarede med: 38.Kb4 a5+ 39.Kxb5 Dxc3 40.Da7+ Kg6 41.De7! Tb8+ 42.Ka4 Dxf3 43.Te1 Tb4+ 44.Ka3 Td4 (På 44…Txe4 følger 45.Txe4 Dxe4 46.Dxf6+ Kh7 47.Df7+ Kh8 48.Df8+ Kh7 49.Sf6+ og den sorte dame går tabt, det samme gør partiet.) 45.Dxe6 Kg7 46.Tc1 og sort opgav.

Kunsten at afvikle

Dr. Tarrasch, der sagde så mange træffende ting, har også udtalt, at der næppe er noget så vanskeligt som at vinde et “vundet” parti…