Afsnit 3
Officerer mod bønder
Dette afsnit handler om slutspil, hvor den ene side ikke har bønder, men har officerer, og den anden side ikke har officerer, men en eller flere bønder. Vi skal først og fremmest skelne mellem:
Med en tung officer skal man spille efter gevinst, og det vil være dette afsnits opgave at afgøre, i hvilke tilfælde gevinsten kan opnås, og hvornår dette ikke er muligt. Med en let officer skal man spille efter remis, fordi gevinst i de fleste tilfælde er teoretisk umuligt. Undtagelser kan forekomme i slutspil med springer mod konge og bonde. Disse undtagelser er baseret på det faktum, at bonden (der kan endda være to eller flere) ikke har nogen positiv, men kun negativ værdi under visse betingelser, da den begrænser mobiliteten af ens egen konge og gør enhver mulig redning ved pat umulig. Det samme gælder slutspillet for to springere mod en eller flere bønder.
Følgende spørgsmål er vigtige til behandling af slutspil med officerer mod bønder:
I undtagelsestilfælde kan det også ske, at problemer skal løses, selv når man kæmper med to eller flere officerer mod en eller flere bønder.
Efter den tidligere korte oversigt over det stillede emne opdeler vi nu dette afsnit som følger:
Afsnit 2:
Afsnit 3:
5: To eller tre officerer mod bønder
Ligesom den langt fremrykket bonde i mange tilfælde kan holde remis i en kamp mod dronningen, har bonden/bønderne også en remischance i en kamp mod to eller tre officerer, der tilsammen groft svarer til dronningens værdi. Disse remischancer er generelt lavere, for i de fleste tilfælde vil den stærkere part have mulighed for at ofre en af officeren mod bonden og stadig beholde nok materiale til at sætte modpartens konge mat.
Kampen mellem to springere og bonde/bønder er af en helt anden art. Det handler ikke kun om at beholde sit eget materiale, modstanderen må heller ikke miste sin bonde. Her er det vigtigt at gøre fjendens bonde ufarlig uden at besejre den. Matsætning med to springere mod bonde/bønder er ikke uden betydning for det praktiske spil, selvom det må erklæres, at chancerne for at tvinge mat er ret tynde. Vi opdeler dette hovedafsnit som følger:
5A: To tårne mod bonde/bønder
En bonde har absolut ingen udsigt mod to tårne, mens selv to langt fremrykkede fribønder normalt bliver slået af to tårne.
Men mod tre bønder kan tingene være meget vanskelige. Se diagramstillingen.
Sort i trækket vinder simpelthen. Efter 1…c4-c3 har hvid ikke længere en tilstrækkelig besvarelse mod truslen c3-c2-c1D. Tre bønder truer med at gå ind i dronningen, og hvid har kun to tårne!
De voldelige midler 2.Txa2+ bxa2 3.Tb7+ hjælper heller ikke på grund af: 3…Ka3 4.Ta7+ Kb3 5.Tb7+ Kc4 6.Ta7 c2 osv.
Hvid i trækket holder remis: Ikke med 1.Txa2+ bxa2 2.Tb7+ Ka1! 3.Tc7 c3! 4.Txc3 Kb2.Men hvid har en anden mulighed: 1.Kb8! c3 2.Tb7 c2 (eller 2…a1D 3.Txa1 Kxa1 4.Txb3 fører også til remis) 3.Tab6! a1D (eller 3…c1D 4.Txb3+ Kc2 5.Tc7+ eller 4…Ka1 og den sorte konge kommer ikke ud) 4.Txb3+ Kc1 5.Td3! Remis!
Den sorte konge kommer ikke ud, og den sorte dronning kan ikke alene opnå mere end evigt skak.
5B: Tre lette officerer mod bonde/bønder
Generelt en håbløs ting for bønderne. Officeren kan placeres på en sådan måde, at alle bønder den ene efter den anden skal tro på dem. Og selvom en officer går tabt med denne metode, kan der være nok materiale tilbage til at tvinge mat. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvis to springere er tilbage, og dette er den lille chance for parten med bønderne i kampen mod løber og to springere (men ikke mod to løber og en springer). Hvis parten med bønderne kan neutralisere løberen, er partiet remis, med undtagelse af undtagelsestilfælde, hvor to springere vinder mod bonde/bønder (se 5F). Hvis parten med bønderne har mange bønder, kan slutspillet få karakter af lige spil, men bønderne har sjældent en seriøs chance for at vinde, fordi der er for mange officerer, der kan ofre sig selv mod bønder, der går i dronning.
5C: Tårn og let officer mod bonde/bønder
Lad os først undersøge, hvad en enkelt bonde kan opnå i kampen mod tårn og løber eller tårn og springer. Officeren vinder altid, hvis bonden kan gøres ufarlig af en let officer, hvilket i de fleste tilfælde ikke vil være et problem. Vi giver tre eksempler:
5D: To løbere mod bonde/bønder
Generelt har en bonde ikke noget at gøre mod løberparret, selvom bonden står foran forvandlingsfeltet og støttes af sin konge. Løberparret vinder på indirekte måde. Den sorte fribonde er bundet, sort må miste et tempo for at true med forvandling (Kf2). Hvis det er hvid i trækket, kan han let forhindre dette og let vinde ved at bringe sin konge i spil: 1.Lb6 Ke1 (ved andre træk er bonden tabt) 2.Le3! Kd1 3.La4+ Ke1 4.Kb7 (det første tempo) Kf1 5.Lb5 Ke1 6.Kc6 (det andet tempo) Kd1 7.La4+ Ke1 8.Kd5 osv. Diagramstillingen med sort i trækket er interessant. Se dette eksempel i nedenstående:
5E: Løber og springer mod bonde/bønder
Der er mindre liv i dette slutspil end i det, der lige blev behandlet med to løbere mod bonde/bønder. Der er lidt kamp; enten vundet med det samme eller straks remis. For eksempel afhænger resultatet af kampen mellem løber og springer mod fremrykkede fribønder udelukkende af springerens stilling. F.eks. Hvid: Ka8 La5 Sa1 – Sort: Kf2 bonde-e2. Efter 1.Sc2 rydder hvid forvandlingsfeltet for anden gang, og det er nok til en let sejr. Hvis vi nu flytter den hvide springer fra a1 til a6, er spillet remis; det ser ud som om hvid kan vinde med 1.Sc5 e1D 2.Sd3+. Hvis sort i stedet spiller 1…e1S!! er der remis.
Vi viser et eksempel, som kan ses i nedenstående: