Mikhail Botvinnik (1911-1995)

På en vis måde er Botvinnik elev af Lasker. Som sin store forgænger søgte og søger han i skakspillet fremfor alt kampen. Han foretrækker vanskelige stillinger, men nødsfald søger han også simplificerende stillinger, som han behandler med hartad uovertruffen nøjagtighed. Hos ham finder man harmoni mellem de menneskelige og skaktekniske egenskaber.

Botvinnik’s stil kendetegnes ved dyb originalitet. Han er ikke nervøs for at få splittet sin bondestilling, hvis det kan give hans officerer frit spillerum. I så henseende går han videre end Tarrasch, som kæmpede for den isolerede dronningbondes fordele. Botvinnik er slet ikke bange for en isoleret d-bonde, men han er i visse tilfælde parat til at acceptere dobbelt-, ja endog triplebønder. Skønt Botvinnik er i besiddelse af stor slagfærdighed, plejer han at forberede sig meget grundigt. Han har dog nogle gange tabt sit verdensmesterskab. Først til Smyslov, senere til Tal og sidst til Petrosian (1963). Han fik dog to gange lejlighed til en revanchematch (mod Smyslov og Tal), og begge gange forberedte han sig grundigt, specielt med henblik på modstanderens svage punkter, at dette kunne ingen af de pågældende klare sig overfor. Navnlig ved hængepartier viser Botvinnik evnen til en dyb og grundig analyse, der giver ham et ikke uvæsentligt forspring. Botvinnik har naturligvis et særligt åbnings-repertoire, især med de sorte brikker. Mod 1.e2-e4 forsvarede han sig tidligere med fransk (1…e6 2.d4 d5 3.Sc3 Lb4) samt med siciliansk, hvilket stemmer med hans trang til vanskelige stillinger. Senere har han ofte betjent sig af Caro-Cann, navnlig da han havde brug for et sikkert forsvar for at styre Tal’s angrebslyst.

Som hvid indførte Botvinnik forskellige varianter, der demonstrerede hans foragt for bondesvagheder, f.eks. 1.d4 Sf6 2.c4 e6 3.Sc3 Lb4 4.Db3 c5 5.dxc5 Sc6 6.Lg5 h6 7.Lh4 Sd4 8.Da4! Lxc3+ 9.bxc3 Sf5 10.Lxf6 Dxf6 11.Tc1 eller 1.d4 d5 2.c4 dxc4 3.Sf3 Sf6 4.e3 e6 5.Lxc4 c5 6.0-0 a5 7.a4 cxd4 8.exd4, og denne sidste variant forekom gentagne gange i hans match mod Petrosian, manden der definitivt stødte Botvinnik fra skaktronen. Lad os se et eksempel:

  • En dobbeltbonde er en svækkelse, som man af og til må finde sig i; men i ikke så forfærdelig gamle dage mente man, at en isoleret dobbeltbonde var et så alvorligt onde, at det kunne føre til partiets tab. Botvinnik har gang på gang vist i sine partier, at man ikke skal tage alt for tungt på denne sag. Botvinnik-Chekhover, Leningrad 1938.

 

Den første skakturnering

Skakturneringen i London 1851, må anses for den første skakturnering i nyere tid. Den egentlige baggrund for denne turnering var, at den…

Åben en diagonal

Hvid i trækket

  • Brikkerne kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. Har du brug for et hint til det første træk, klik på redningskransen.

    Er du stadig i tvivl om det første træk, så klik på lyssignalet for at få det serveret. God fornøjelse 🙂

33.Txd3! cxd3 34,Lb3+ Kh8 35.Sxf6! Txf6 36.Sg5 Txf2+!? 37.Kg1 (37.Kxf2? Dc5+) Tf1+ 38.Kh2 og sort opgav. Først åbnedes en diagonal, så fjernedes dækningen af feltet g5. En stor rolle spillede åbenbart bindingen af af Sd7, den sorte dronning var jo udækket.

Russisk forsvar

Dette dobbelte træk med d-bonden, som Wilhelm Steinitz var fortaler for, var populært i lang tid og blev i 1970’erne betragtet som det…