Tårn og bønder på begge sider

Dette afsnit er uden tvivl et af de interessanteste indenfor slutspillet, ja indenfor skakspillet overhovedet. De ganske enkle stillinger vi hidtil har behandlet frembød så mange vanskeligheder, at man let kan forestille sig, at når der kommer bønder på begge sider, vil mulighederne voksne enormt. Vi har også tidligere omtalt, at en række af de kendteste mestre kan tilskrive deres færdighed i behandlingen af denne art spil en stor del af deres succes. Vi var også i det foregående i stand til at opstille nogle specielle regler om gevinst- og remismuligheder i forskellige situationer. Det må anses for opportunt, om man kan finde frem til regler af mere almindelig karakter. Max Euwe har i “Het Eindspel” givet følgende vejledende anvisninger:

  • Punkt 1: Tårnslutspil kræver i almindelighed en aggressiv behandling. Det gælder for begge parter.

  • Punkt 2: De materielle forhold er mindre vigtige end de positionelle. Det er bedre at give en bonde end at indtage en passiv stilling med konge og tårn. En god tårnstilling betyder i mangfoldige tilfælde fuldgod erstatning for tabet af én eller måske flere bønder.

  • Punkt 3: Tårnet står godt, når det angriber så mange fjendtlige bønder som muligt, helst bønder, der ikke er dækket af andre bønder. Man må mærke sig, at bønderne er mest sårbare over for angreb fra siden eller allerbedst bagfra.

  • Punkt 4: Af Punkt 3, fremgår den store betydning af 7. række, dvs. den række, de endnu ikke flyttede fjendtlige bønder står på. Betydningen af 7. række svinder dog når ikke mindst én af følgende to betingelser er til stede:

  • A: Bønder angribes af tårnet

  • B: Den fjendtlige konge afskæres fra det øvrige bræt.

  • Punkt 5: Tårnet hører til bagved fribønderne. Dette er den bedste opstilling til støtte for egne bønder og til angreb på fjendtlige. Undtagelse fra denne regel kan forekomme med bønder, der står meget langt tilbage.

  • Punkt 6: Punkterne 3 og 4 forudsætter betydningen af den åbne linje. Tårnet, der vil angribe de fjendtlige bønder bagfra eller fra siden må først trænge ind i modstanderens stilling via en åben linje.

  • Punkt 7: Kongen er bedre egnet til at understøtte en egen fribonde eller til at opholde en fjendtlig end tårnet.

  • Punkt 8: For stillinger, hvor begge parter råder over én eller flere fribønder, er det vanskeligt at give regler. Hurtighed er hovedsagen og knivskarp beregning en uomgængelig fornødenhed.

  • Punkt 9: To forbundne fribønder betyder en alvorlig fordel, især når de er langt fremrykket.

  • Punkt 10: Når man har spærret den fjendtlige konge inde på 8. række med tårnet på 7. række, er fremstød af en fribonde understøttet af kongen særlig virksom, da man kan operere med allehånde mat-trusler.

  • Punkt 11: I almindelighed skaffer en fremrykket fribonde mange chancer for forskellige kombinationer omkring forvandlingen og forvandlingsfeltet.

  • Punkt 12: Forbundne fribønder er afgjort stærkere end isolerede. Disse sidste må dækkes af kongen eller af tårnet, hvilket besværliggør manøvreringsfriheden.

  • Punkt 13: Med tre bønder mod to på samme side af brættet f.eks. med bønder på f2, g2 og h2 mod bønder på g7 og h7 er gevinst ved ordentligt forsvar udelukket. Opgaven for den svagere part er her ikke særlig vanskelig. Fronten er kun 3 linjer bred og kan let overskues af forsvarerens konge.

  • Punkt 14: Med fire bønder mod tre på samme side f.eks. bønderne e3, f2, g2 og h2 mod bønderne f7, g7 og h7 er gevinst ikke sandsynlig. De små gevinstmuligheder er af praktisk art og beror på fejl fra modstanderens side. Den forsvarende konge har her en front på fire felter at varetage, hvilket ikke er noget sværere end tilfældet under punkt 13.

  • Punkt 15: Med fem bønder på samme side mod fire f.eks. bønderne d4, e3, f2, g2 og h2 mod bønderne e6, f7, g7 og h7 er gevinst som regel mulig. Den fjendtlige konge er ikke i stand til at operere med tilstrækkelig effektivitet over en front på fem felter.

  • Punkt 16: Tårnafbytning kan ofte føre til et vundet eller tabt bondeslutspil. I tvivlstilfælde bør afbytning undgås.

  • Punkt 17: Når alle tårnene er på brættet, spiller kongerne en mere beskeden rolle. Det bliver sværere at bringe en merbonde til hæder på de sædvanlige måder. Overfor står muligheden for matangreb i første række ved fordobling af tårnene på 7. række. Betydningen af denne række er væsentlig større end når det kun er ét tårn på begge sider.

Inddelingen af stoffet vil vi ikke foretage rent skematisk efter det forhåndenværende materiale men efter de karakteristiske momenter, som indeholdes i stillingerne. Som eksempel på disse kan nævnes: En bonde mere på den ene fløj, en bonde mere på samme fløj, isolerede bønder, dobbeltbønder, tempospil, 7. og 8. række og spil med fire tårne. Vi vil i det følgende  holde os til praksis, og fastholde en række stillinger fra mesterpartier, som skal belyse de problemer vi arbejder med.

  • Efter denne 17 punkt lange liste fra Euwe, vil vi nu kaste os over det første emne: En bonde mere på den ene fløj. Her forudsættes naturligvis, at der er bønder på begge fløje. Den part der har bonden i overvægt, har gode udsigter til at skaffe sig en fribonde, hvilket han muligvis også har i forvejen.

Bondeslutspillet

Det er vigtigt, at man kan stole på sin slutspilteknik, så man ikke for enhver pris må undvige forenkling. Man må huske, at i stillinger med…