Indledning – Siciliansk forsvar

Det sicilianske forsvar opstår efter 1.e2-e4 c7-c5. Det var allerede kendt af Polerio (slutningen af ​​det 16. århundrede), og Greco (det tidlige 17. århundrede) kaldte det “il guoco Siciliano”. Så det er en meget gammel åbning og mere almindelig nu end nogensinde; det er hovedforsvaret for de semi-åbne spil.

Med det sicilianske forsvar vil sort forhindre, at hvid bygger et stærkt centrum på en anden måde end i de andre halvåbne spil: Det øjeblikkelige pres på e4-bonden erstattes af svækkelsen af ​​d2-d4-fremrykningen med c5xd4.

Erfaringen viser, at hvid ikke har noget bedre end at lade sin dronningbonde byttes mod den sorte c-bonde. Det betyder, når hvid bygger op med 2.Sf3 og 3.d4. Denne struktur fører derefter til et indviklet spil med fordele og ulemper for begge parter. Sorts halvåbne c-linje skal vurderes lidt højere end den hvide halvåbne d-line. På den anden side har hvid en dynamisk overvægt i centrum (bonde e4), som er mere værdifuld end den materielle overvægt af sort i centrum (d- og e-bonde, men ikke på 5. række). Kraften fra e4-bonden er så stor, at hvid har de bedste chancer for at få en lille fordel i starten. Det er dog meget vanskeligt at bevare denne fordel, da sort kan arbejde med truslen om at eliminere e4-bonden med d6-d5 (muligvis også d7-d5). Hvid er derimod bevæbnet med denne plan ved at opbygge falanks af bønder på e4 og f4. Hvid ønsker at reagere på d6-d5 med e4-e5 eller muligvis også med f4-f5.

De oprindelige egenskaber ved stillingen opløses i en række andre spørgsmål, så kun den vage antydning forbliver for midtspillet, at hvid i de fleste tilfælde bliver nødt til at operere på kongefløjen, mens sort vil rette opmærksomheden mod dronningfløjen. De resulterende viklinger er små, under alle omstændigheder meget mindre end i de andre halvåbne spil, men chancerne forbliver omtrent de samme. Så det sicilianske forsvar er virkelig velegnet til spillere, der ønsker at undgå remis og vil kæmpe for det fulde point.

Det sicilianske forsvar er opdelt i et stort antal varianter, hvis mål undertiden adskiller sig meget. For eksempel gør det en stor forskel, om hvid spiller d2-d4 eller vælger opsætningen med d2-d3. Men den største betydning er den indflydelse, som sort kan udøve på spillet ved at vælge hans centrumformation.

  • Sort kan bruge en opstilling med d7-d6, g7-g6 og Lf8-g7;

  • Sort kan vælge opsætningen med e7-e6 og d7-d6;

  • Og til sidst har han også muligheden for at komme til spil med d7-d6 og e7-e5.

Hvid kan derimod kraftigt forsvare sig mod første og tredje opstilling, så kampen ofte kredser om at hævde eller forhindre g7-g6 og Lf8-g7 eller e7-e5 selv i åbningen.

  • Brikkerne i nedenstående diagrammer kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. God fornøjelse 🙂

1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 a6

Det er forbløffende, at nutidens vigtigste variant i det Scilianske forsvar starter med det usandsynlige træk 5…a6. Flytningen af tårnets bonde gør intet for udviklingen af brikkerne, så hvorfor spiller sort det så? Nå, det er med til at forhindre, at hvids mindre brikker kan stå på feltet b5, og derudover forbereder det et modangreb på dronningefløjen med …b7-b5. Under visse omstændigheder er der truslen om …b4 for at flytte springeren fra c3, hvilket sætter e4-bonden under pres. Set sådan her er 5…a6 en forberedelse til angrebet på det hvide centrum! Den store interesse for Najdorf-varianten – opkaldt efter den polsk-argentinske stormester Miguel Najdorf – begyndte i 1950’erne. Verdensmestre Petrosian, Tal og Fischer spillede denne åbning, og Kasparov blev også frygtet på grund af hans nøjagtige behandling af de skarpe Najdorf-linjer.

En af disse linjer opstår efter 6.Lg5. Da 6…e5 ikke ville være så godt her på grund af 7.Sf5 eller 7.Lxf6, er en bedre opfølgning 6…e6. Efter det aggressive 7.f4, skal sort her tage en vigtig beslutning: 7…Db6 8.Dd2 Dxb2 fører til den forgiftede bondevariant, som næsten er et helt univers for sig selv. Tingene stiller sig ikke anderledes med f.eks 7…b5, Polugaevsky-variationen. 7…Le7 er det hyppigst spillede træk: en typisk fortsættelse ville f.eks være 8.Df3 Dc7 9.0-0-0 Sbd7 10.g4 b5. Her tvinger hvid tingene på kongefløjen med 11.Lxf6 Sxf6 12.g5 Sd7 13.f5; med andre ord er der heller ikke noget håb om et fredeligt spil for dig her. Alt i alt kan det siges, at 6.Lg5 varianterne hører til blandt de skarpeste i al åbningsteori.

En moderne opsætning begynder med 6.Le3. Dette er det engelske angreb, et universelt setup mod mange sicilianske varianter. Opsætningen går ud på f3, Dd2, 0-0-0 og g4. Sort kan klare sig med enten 6…e6 eller 6…e5, i begge tilfælde med kompliceret spil. Derudover har 6…Sg4 også etableret sig og har til hensigt at skære på tværs af de hvide planer med det samme. 7.Lg5 h6 8.Lh4 g5 9.Lg3 Lg7 fører til virkelig ukonventionelle stillinger. 10.h3 efterfølges af Se5, og 10.Le2 med 10…h5.

Tingene kan også blive spændende efter 6.Lc4, det træk, som Bobby Fischer foretrækker med de hvide brikker, skønt han også var meget succesrig med de sorte brikker! …e5 ville være for farligt på grund af løberen på diagonalen b3-f7, så næst kommer 6…e6. 7.Lb3. Dette løbertræk mødes af sort enten med 7…Sbd7, som planlægger …Sc5 og et angreb på e4 eller med 7…b5. Efter 8.0-0 kan hvid fortsætte med Le7, som vil være forbundet med 9.f2-f4 og e4-e5. Også almindeligt er Df3-g3, som udøver pres på kongefløjen og i centrum. Også 8.Lg5 vinder flere tilhængere. I disse stillinger skal sort altid være på vagt for, at hans stilling ikke falder fra hinanden efter …Lb7 eller …Sbd7 ved ofringen Lxe6 fxe6 Sxe6.

Selvom hvid har udviklet så mange måder at angribe på, er Najdorf-varianten statistisk set en af de bedste åbninger for sort. Et eldorado til elskere af kampskak.

De halvåben spil – Siciliansk forsvar

Nedenstående viser en lille oversigt over, hvilke varianter vi behandler i afsnittet om, Siciliansk Forsvar:

  • De halvåben spil – Siciliansk forsvar: De første få træk i et skakparti kan være nogle af de vigtigste træk, du laver. I løbet af disse træk forbereder du dine planer og kæmper om brættets centrum. De fleste nybegyndere behøver ikke at lære præcise åbningstræk udenad, men bør i stedet fokusere på gode åbningsprincipper: kontrol over centrum og udvikling af officererne. I afsnittet, De halvåben spil – det Sicilianske forsvar kigger vi på følgende åbninger:

    1. Najdorf varianten: Efter trækkene 1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 a6, fremkommer Najdorf varianten. Varianten er navngivet efter den polske-argentinske Stormester, Miguel Najdorf, der startede med at spille den i 1950’erne.
    2. Tartakower varianten: Her kigger vi på den såkaldte Drage-variant, der fremkommer efter følgende træk; 1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 g6 6.Le2 Lg7 7.Le3 Sc6. Det er Fire springer-varianten. Vi fortsætter med følgende; 8.0-0 0-0 9.Sb3! Le6 10.f4 Dc8. Vi er nu fremme ved Tartakower varianten.
    3. Scheveningen varianten: Varianten fremkommer efter følgende træk; 1.e4 c5 2.Sf3 d6 3.d4 cxd4 4.Sxd4 Sf6 5.Sc3 e6. Herefter kan der følge; 6.Le2 Le7 7.0-0 0-0 8.Le3 Sc6 9.f4 a6 10.a4 Dc7 11.Kh1 Te8. Den mest populære fortsættelse, er; 12.Lf3.

Partieksempler – Siciliansk forsvar

[Event "Tartakower varianten"] [Site "?"] [Date "1952.11.24"] [Round "?"] [White "Euwe, Max"] [Black "Pachman, Ludek"] [Result "1-0"] [ECO "B74"] [Annotator "Jensen, John Oland"] [PlyCount "87"] [EventDate "2007.12.16"] [EventType "swiss"] [EventRounds "11"] [SourceTitle "CBM 122 Extra"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "2008.03.04"] [SourceVersion "1"] [SourceVersionDate "2008.03.04"] [SourceQuality "1"] 1. e4 c5 2. Nf3 d6 3. d4 cxd4 4. Nxd4 Nf6 5. Nc3 g6 6. Be2 Bg7 7. O-O Nc6 8. Be3 O-O 9. Nb3 Be6 10. f4 Qc8 {[#] Den karakteristiske stilling i hovedvarianten (Tartakower-metoden). Hvid står lidt bedre, men det er tvivlsomt, om han kan holde fast i denne lille fordel på lang sigt. Sort har to vigtige forsvarssystemer: 10...Sa5 og 10...Dc8. Vi beskæftiger os med: 10.. .Dc8. Det moderne og bedste forsvarssystem. Sort forhindre fremrykningen f4-f5 og forbereder samtidig Sf6-g4 eller Le6-g4.} 11. h3 (11. Kh1 a5 12. a4 { er mulig, der kan f.eks. følge:} Bg4 $2 (12... Nb4 $1 {er bedre}) 13. Bg1 Rd8 14. Nd5 $1 {og hvid har fordel. Alekhine-Golombek, Montevideo 1939}) (11. Qe1 { er heller ikke dårligt. Der kunne f.eks. følge:} Ng4 (11... Rd8 12. Rd1 Nb4 13. Nd4 Bc4 14. a3 $1 {og hvid har et bedre spil. Bergquist-Nilsson, Stockholm 1950}) (11... a5 12. a4 Nb4 13. Nd4 Bc4 14. f5 Nd7 {og hvid står lidt bedre. Pachman-Gadalinski, Spindleruv Mlyn 1948}) 12. Bxg4 Bxg4 13. f5 $1 gxf5 14. h3 f4 15. Rxf4 Bh5 16. Nd5 Qd7 17. Qh4 Bg6 18. Raf1 Rac8 19. c3 {Hvid har fordel. Ragosin-Weresov, USSR 1945}) 11... Rd8 (11... Ne8 $2 12. Qd2 f5 13. exf5 gxf5 { er f.eks. ikke det bedste for sort, der kan f.eks. følge:} 14. Rae1 {som i partiet, Réti-Tartakower, New York 1924} (14. Nd4 {eller som i partiet, Walter-Spielmann, Sliac 1934})) (11... a5 {er et bemærkelsesværdigt alternativ. Det ser ud til, at hvid ikke kan drage fordel af svækkelsen af ​​b6-feltet, for eksempel kan der følge:} 12. Na4 $2 (12. Nd5 $2 Bxd5 13. exd5 Nb4 14. c4 a4 $1 {med klar fordel til sort. Der kunne følge:} 15. a3 Nfxd5 $1 16. cxd5 Nc2 {som i partiet, Roose-Kramer, Baarn 1940}) (12. a4 Bxb3 $2 13. cxb3 {med godt spil for hvid. Bemærk dog følgende fejl:} Nb4 14. Rc1 $2 Nxe4 $1 15. Nxe4 Qe6 {Yanowski-Aitken, Hattings 1946/47}) (12. Nd4 Nxd4 13. Bxd4 Bc4 14. Bd3 e5 15. Be3 (15. fxe5 dxe5 16. Bxe5 $2 {Det koster kvaliteten efter:} ({Bedre er} 16. Be3 Qc6 17. Bg5 Nh5 {med lige spil. Alexander-Euwe, Den Haag 1939}) 16... Qc5+ 17. Kh1 Bxd3 18. Bxf6 Bxf1) 15... exf4 16. Bxf4 d5 { begge har gode muligheder. O'Hanlon-Cortlever, Buenos Aires 1939}) 12... Bxb3 13. axb3 Qe6 $1 ({Dog ikke} 13... Nxe4 {som besvares med} 14. Nb6 Qe6 15. Bc4 $1 (15. Nxa8 $2 {besvares med} Ng3 $1))) 12. Bf3 (12. Kh2 d5 13. e5 Ne4 14. Nb5 g5 $1 {og sort har fordel, som i partiet, R.A.B. Thomas-Flohr, Bournemouth 1939 }) (12. Nd4 Nxd4 13. Bxd4 Bc4 14. f5 $1 d5 $1 15. e5 Ne4 16. f6 exf6 17. exf6 Bf8 {med kompensation. Geller-Lipnitzky, Halvfinale USSR 1951}) 12... d5 (12... Bc4 {er måske stærkere end for eksempel teksttrækket. Der kan følge:} 13. Re1 {og nu har sort valget mellem 13...a5; 13...d5; og 13...e5!} (13. Rf2 { og efter} d5 14. exd5 Nxd5 15. Nxd5 Bxd5 16. Bxd5 e6 17. Rd2 $1 Rxd5 18. Rxd5 exd5 19. c3 $1 {og hvid har en lille positionsfordel}) {Vi kigger først på} 13... a5 (13... d5 {og nu besvares} 14. e5 {med} Bxb3 {efterfulgt af 15...d4!}) (13... e5 $1 {og begge har gode muligheder}) 14. Nd5 $2 Nxd5 15. exd5 Nb4 16. a3 Bxb3 $1 {Med fordel til sort. Cortlever-Euwe, Leiden 1946}) 13. e5 (13. Nxd5 Bxd5 14. exd5 Nb4 {er tilfredsstillende for sort, fordi bonden vindes tilbage}) 13... Ne4 14. Ne2 {Dette er en god fortsættelse, og hvid står godt.} f6 15. exf6 Nxf6 16. c3 b5 17. Ned4 Nxd4 18. Bxd4 Bf7 19. Qe2 Qb7 20. Nc5 Qc6 21. Qxe7 Re8 22. Qb7 Qd6 23. Qa6 Qc7 24. Qxb5 Ne4 25. Bxe4 dxe4 26. Bxg7 Kxg7 27. Rae1 Rab8 28. Na6 Qb6+ 29. Qxb6 Rxb6 30. Nc5 Rxb2 31. Nxe4 Rxa2 32. Rf2 Ra4 33. Rfe2 Bc4 34. Rd2 Bb5 35. Rb1 Raxe4 36. Rxb5 R8e7 37. f5 Rc4 38. fxg6 hxg6 39. Rd6 Kh6 40. Rb4 Ree4 41. Rb7 a5 42. Rbb6 Rxc3 43. Rxg6+ Kh7 44. Rgd6 1-0 [Event "Scheveningenvarianten"] [Site "?"] [Date "1952.10.14"] [Round "?"] [White "Szabo, Laszlo"] [Black "Kotov, Alexander"] [Result "0-1"] [ECO "B85"] [Annotator "Jensen, John Oland"] [PlyCount "83"] [EventDate "1952.09.15"] [EventType "tourn"] [SourceTitle "IZT"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] [SourceVersion "1"] [SourceVersionDate "1999.07.01"] [SourceQuality "1"] 1. e4 c5 2. Nf3 e6 3. d4 cxd4 4. Nxd4 Nf6 5. Nc3 d6 6. Be2 {Hvid har her andre muligheder til sin rådighed:} (6. Bd3 a6 7. O-O Qc7 8. Kh1 b5 9. f4 Bb7 10. a3 Nbd7 11. Qe2 Be7 12. Bd2 O-O 13. Rf3 {med et lovende spil for hvid. Bogoljubow-Rubinstein, London 1922}) (6. Be3 {Med den hensigt at opbygge en angrebsposition gennem f2-f4, har for nylig tiltrukket sig en masse opmærksomhed. Nogle eksempler følger her:} a6 7. f4 {[#]} b5 (7... Qc7 8. g4 d5 ({Bedre er} 8... Nc6) 9. e5 Nfd7 10. a3 g5 $2 ({Passende er her} 10... Nc6) 11. f5 $1 Nxe5 12. Qe2 Nbc6 13. O-O-O Be7 14. Bg2 Bd7 15. Bxd5 $1 {og hvid vandt hurtigt. Keres-Bilek, OL Leipzig 1960}) 8. Qf3 Bb7 9. Bd3 Nbd7 10. O-O Be7 11. a3 O-O 12. Qh3 Qc7 ({Bedre er} 12... Rc8) 13. Rae1 Nc5 14. Bf2 d5 $2 ({ Det rigtige} 14... Nfd7) ({eller} 14... Nxd3) 15. exd5 Nxd3 16. cxd3 Bxd5 17. Nxd5 exd5 (17... Nxd5 18. f5) 18. Nf5 Bc5 19. d4 Ba7 20. Bh4 Ne4 21. Rxe4 $1 dxe4 22. Bf6 $1 {og hvids angreb vandt. Tal-Najdorf, OL Leipzig 1960}) (6. g3 { [#] En sund fortsættelse med at fianchette kongeløberen, der kan f.eks. følge:} a6 (6... Nc6 7. Bg2 Bd7 (7... Nxd4 $1 8. Qxd4 Be7 9. O-O Bd7 10. b3 Rc8 11. Bb2 Qa5 {med gode udsigter for sort. Ragozin-Kan, Moskva 1945}) 8. O-O Be7 9. Be3 O-O 10. f4 Qc7 11. Kh1 Rfd8 $2 12. Ncb5 $1 Qb8 13. c4 $1 {og hvid har fordel. Tartakower-Ekström, Hattings 1945/46}) 7. Bg2 Qc7 8. O-O Bd7 $2 { Fratager springeren feltet d7} (8... Be7 9. f4 Nc6 10. Nxc6 $1 bxc6 11. e5 $1 dxe5 12. fxe5 Nd7 13. Bf4 O-O 14. Ne4 {og hvid har gode udsigter. Tal-Darga, USSR-Bundesrepublik, Hamburg 1960}) (8... Nc6 9. Kh1 Bd7 10. f4 {og hvid har en god stilling. Sokolski-Bastrikow, Swerdlowsk 1942}) 9. g4 $1 h6 10. h3 Nc6 11. Nde2 $1 Be7 12. f4 {og hvid står overlegen. Szabó-Stoltz, Zaandam 1946}) (6. g4 {[#] er en skarp fortsættelse introduceret af Keres, der kan f.eks. følge:} Nc6 (6... h6 7. Bg2 (7. Be3 Nc6 (7... e5 8. Bb5+ Bd7 9. Bxd7+ Qxd7 10. Nf5 g6 11. g5 $1) 8. h3 d5 9. Bb5 Bd7 10. exd5 Nxd5 11. Nxd5 exd5 12. Qf3 a6 13. Be2 Qa5+ 14. Bd2 Qa4 15. Nb3 Qe4 16. O-O-O O-O-O 17. Be3 Qxf3 18. Bxf3 { med slutspilfordel for hvid. Keres-Clarke, OL Leipzig 1960}) 7... a6 (7... d5 8. exd5 Nxd5 9. Nxd5 exd5 10. O-O $1 Be7 11. Qf3 O-O 12. Nf5 {med fordel for hvid. Pachman-Kan, Moskva 1946}) (7... Nc6 8. h3 (8. Nxc6 bxc6 9. e5 Nd5 $1) 8... Bd7 9. Be3 Be7 10. f4 a6 11. Nb3 Na5 12. Qd3 Qc7 13. Nxa5 Qxa5 14. O-O Bc6 15. f5 {med fordel for hvid. Szabó-Clarke, Hastings 1960/61}) 8. h4 h5 9. g5 Ng4 10. Qe2 Qc7 11. f3 Ne5 12. f4 Ng4 13. Bf3 $1 {med fordel for hvid. O'Kelly-Stoltz, Groningen 1946}) 7. g5 Nxd4 $2 ({Bedre er} 7... Nd7 {med det samme}) 8. Qxd4 Nd7 9. Be3 a6 10. Be2 Qc7 11. f4 $1 b6 12. f5 $1 {med godt spil for hvid. Keres-Bogoljubow, Salzburg 1943}) 6... Be7 7. O-O Nc6 {[#] Udgangsstillingen for Scheveningen-varianten. Hvid har her valget mellem tre fortsættelser; 8.Kh1, 8.Le3 og 8.b3. Vi kigger kun på:} 8. Be3 {Dette træk var tidligere meget almindeligt, men faldt senere i miskredit. Årsagen skulle søges i det faktum, at hvid måtte være forsigtig med ikke at lade den sorte dronningspringer gå til c4 med stor effekt. I virkeligheden behøver hvid dog ikke at frygte springermanøvren Sc6-a5-c4, og det er grunden til, at teksttrækket er meget populær igen i øjeblikket. Især den franske mester Rossolimo var i stand til at vinde en række pæne angrebssejre med denne metode. Varianten bære også hans navn.} a6 9. f4 Qc7 10. Qe1 {Dette er nøglestillingen i Rossolimo-varianten. 10...Sa5 giver nu ingen mening på grund af 11.Td1 Sc4 osv.} (10. Bf3 {den fortsættelse, der blev brugt tidligere, giver følgende muligheder:} O-O (10... Na5 $1 {er det rigtige svar. Truslen 11...Sc4 er nu en gene for hvid og gør trækket 10.Lf3 til en tvivlsom fortsættelse.}) 11. Kh1 (11. g4 Bd7 12. g5 Ne8 13. Nce2 Rc8 14. h4 b5 15. a3 Na5 16. Ng3 {og hvid har gode angrebschancer. Maróczy-Pirc, Sliac 1932} ) 11... Rd8 12. Qe1 Na5 13. Rd1 Nc4 14. Bc1 Rb8 15. g4 {og hvid har et stærkt angreb, fordi manøvren Sc6-a5-c4 ikke bidrager med noget. Maróczy-Canal, Karlsbad 1929}) 10... O-O 11. Qg3 {Hvid ønsker at starte et angreb hurtigst muligt.} (11. Rd1 {[#] har det primære mål at eliminere frigørelsesmanøvre d6-d5. Her er for eksempel et vigtigt alternativ:} Bd7 (11... Nxd4 $1 12. Bxd4 b5 13. e5 ({eller} 13. Bf3 e5 $1 14. fxe5 dxe5 15. Be3 Bc5 $1 {med et tilfredsstillende spil for sort.}) 13... dxe5 14. Bxe5 Qb6+ 15. Kh1 Bb7 { med et tilfredsstillende spil for sort.}) 12. Qg3 Kh8 (12... Nxd4 13. Bxd4 Bc6 14. Bd3 e5 $6 ({Bedre er} 14... Nh5 $1 15. Qh3 e5 16. Nd5 Bxd5 17. exd5 exd4 18. Qxh5 g6 19. Qf3 Bf6 {Bondarewsky-Kotov, de russiske mesterskaber 1951}) 15. fxe5 Nh5 16. Qe3 dxe5 17. Bb6 Qb8 18. Nd5 Bxd5 19. exd5 Nf6 {Fuderer-Rabar, de jugoslaviske mesterskaber 1949. Hvid kommer nu i klar fordel med} 20. d6 $1 Bd8 (20... Bxd6 $2 21. Rxf6 $1) 21. Bc5) 13. a3 Rac8 14. Nf3 Ne8 15. e5 f5 16. exf6 Nxf6 17. Bd3 {med godt angrebsspil for hvid. Bronstein-Gligoric, Saltsjöbaden 1948}) 11... Nxd4 {Denne afbytning forekommer meget ofte i praksis. Målet er at indlede en modaktion på dronningefløjen.} (11... Bd7 {giver hvid følgende muligheder:} 12. Rae1 b5 13. a3 Rfd8 14. Bd3 d5 15. exd5 Nxd4 16. Bxd4 Bc5 17. Bxc5 Qxc5+ 18. Kh1 exd5 19. Re5 $1 {og hvid har fordel. Rossolimo-Pilnik, Amsterdam 1950}) 12. Bxd4 b5 13. a3 (13. e5 dxe5 14. fxe5 Bc5 15. Bxc5 Qxc5+ 16. Kh1 Nd7 17. Rae1 $1 {Fører til et interessant bondeoffer, der kræver yderligere undersøgelse. Nogle muligheder:} Qxe5 $2 (17... Nxe5 18. b4 $1 Qc7 19. Bd3 {med uklare forviklinger.}) (17... b4 $1 18. Ne4 Qxe5 19. Nf6+ Kh8 20. Qh4 Nxf6 21. Bf3 Qxb2 $1 22. Bxa8 Bd7 {og sort har tilstrækkelige erstatning for den mistede kvalitet.}) 18. Qh4 Qc7 19. Bd3 g6 20. Ne4 f5 21. Qe7 {og hvid får afgørende fordel. Altschuler-Baturinsky, Moskva 1952}) 13... Bb7 14. Kh1 Rfd8 15. Bd3 Ne8 {De sidste to træk i ovenstående er en del af et forsvarssystem, der ofte bruges af Kotov. Sort placerer sin springer på e8 og hans løber på f8 for at være i stand til at klare ethvert gennembrud med e4-e5 eller f4-f5 så godt som muligt.} 16. Rae1 { Hvid vil styrke hans stilling, inden han fortsætter sit angreb.} (16. Qh3 Bf8 17. Rae1 Bc6 18. e5 g6 19. Ne4 Bxe4 20. Bxe4 Rac8 {udgør ikke store problemer for sort. Smyslov-Kotov, Budapest 1950.}) 16... Bf8 17. Qh4 ({Her er} 17. e5 { for eksempel også lidt for tidligt. Der kan følge:} g6 18. Ne4 Bxe4 19. Bxe4 Rab8 20. f5 exf5 21. Bxf5 dxe5 22. Bxe5 Bd6 {og sort har slået det hvide angreb tilbage. Smyslov-Kotov, de russiske mesterskaber 1951.}) 17... Qe7 18. Qh3 g6 19. f5 e5 20. Be3 Nc7 21. f6 Qe8 22. Qh4 d5 23. Rf3 d4 24. Rh3 h5 25. g4 Bc8 26. Rg3 hxg4 27. h3 gxh3 28. Rg5 dxe3 29. Reg1 Be6 30. Kh2 Rd6 31. Rh5 Bg7 32. fxg7 gxh5 33. Qxh5 f6 34. Qh6 Kf7 35. Nd5 Bxd5 36. exd5 e4 37. Qh7 Qg8 38. Qh5+ Ke7 39. Bxe4 Nxd5 40. Bh7 Qe6 41. g8=Q Rxg8 42. Bxg8 0-1 [Event "Interzonal-04"] [Site "Portoroz (Najdorf-varianten)"] [Date "1958.09.10"] [Round "21"] [White "Gligoric, Svetozar"] [Black "Fischer, Robert James"] [Result "1/2-1/2"] [ECO "B98"] [Annotator "Jensen, John Oland"] [PlyCount "63"] [EventDate "1958.08.05"] [EventType "tourn"] [EventRounds "21"] [EventCountry "YUG"] [SourceTitle "IZT"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] [SourceVersion "1"] [SourceVersionDate "1999.07.01"] [SourceQuality "1"] 1. e4 c5 2. Nf3 d6 3. d4 cxd4 4. Nxd4 Nf6 5. Nc3 a6 {[#] Efter ovenstående træk, er vi nu havnet i den såkaldte, Najdorf-variant. Navnet til denne variant stammer fra den polske-argentinske stormester Miguel Najdorf, der i 1950'erne begyndte at spille dette system. Verdensmestre som Petrosjan, Tal og Fischer, spillede også dette system, og Kasparov var ligefrem frygtet på grund af hans skarpe spil med Najdorf-varianten. Efter vores udgangsstilling, har hvid nu flere muligheder, at vælge imellem: 6.Le2; 6.g3; 6.f4; 6.Lg5; og 6.Lc4. Vi kaster blikket på:} 6. Bg5 e6 ({Hvis sort her spiller} 6... Nbd7 { har hvid efter} 7. Bc4 e6 (7... Qa5 8. Qd2 e6 {er en interessant fortsættelse. Hvid har her valget mellem kort eller lang rokade. Erfaringerne viser, at den lange rokade giver hvid de bedste udsigter. Der kunne følge:} 9. O-O-O ({ Lad os se et eksempel med kort rokade:} 9. O-O Be7 ({Her duer} 9... b5 $2 { ikke, da hvid efter} 10. Bd5 $1 exd5 11. Nc6 Qb6 12. exd5 {får et stærkt angreb for den ofrede officer. Der kunne følge:} Ne5 13. Rae1 Bb7 14. Be3 Qc7 15. f4 Bxc6 16. fxe5 dxe5 17. dxc6 Be7 18. Bg5 b4 {og nu har hvid med} 19. Bxf6 {klar fordel, Mnatsakanjan-Zurachov, USSR 1958} bxc3 {besvares med} 20. Qd7+ $1 ) 10. Rad1 h6 11. Bh4 Ne5 12. Bb3 g5 13. Bg3 Bd7 14. f4 gxf4 15. Bxf4 Nh5 $2 16. Bxe5 Qxe5 17. Kh1 Nf6 18. Nf3 Qh5 19. e5 $1) 9... b5 10. Bb3 ({Ofret} 10. Bxe6 {besvares med} fxe6 11. Nxe6 Kf7) 10... Bb7 11. Rhe1 Be7 (11... Rc8 12. Bxf6 $1 ({Hvis} 12. f4 {så følger} Rxc3 $1) 12... Nxf6 (12... gxf6 13. Kb1 { og hvid har de bedste udsigter}) 13. e5 dxe5 14. Rxe5 Bb4 $2 15. Nxe6 $1 fxe6 16. Rxe6+ Be7 17. Rxe7+ Kxe7 18. Qd6+ Ke8 19. Qe6+ {Sort opgav. Gligoric-Sofrewski, Jugoslaviske mesterskaber 1959}) 12. f4 Nc5 13. Bxf6 $1 gxf6 (13... Bxf6 14. e5 dxe5 15. fxe5 Bh4 16. g3 Be7 17. Bxe6 $1 {og hvid har vundet en bonde, da} fxe6 {besvares med} 18. Nxe6 $1) 14. Kb1 b4 15. Nd5 Nxe4 16. Rxe4 Bxd5 17. Bxd5 Qxd5 18. Qe2 Qb7 19. Re3 d5 20. Qh5 Kf8 21. Rxe6 { og sort opgav, Tal-Johannson, Stockholm 1960/61}) 8. O-O {gode udsigter. Der kunne f.eks. følge:} Qc7 $2 9. Bxe6 $1 fxe6 10. Nxe6 Qc4 11. Nd5 $1 Kf7 12. Bxf6 {og hvid vandt hurtigt, Keres-Sajtar, OL Amsterdam 1954}) 7. f4 {[#] I denne stilling, har sort flere fortsættelser til sin rådighed. De er som følger: 7...Sbd7; 7...b5; 7...Db6; 7...h6; 7...Dc7; 7...Ld7; og 7...Le7. Vi kaster blikket på:} ({Den ældre fortsættelse} 7. Qf3 {er næsten forsvundet fra praksis. Vi giver følgende eksempler:} Nbd7 8. O-O-O Qc7 9. Qg3 b5 (9... Rb8 10. f4 b5 11. Bd3 b4 12. Nce2 Bb7 13. Qf3 Be7 ({Bedre er} 13... d5) 14. g4 Qb6 15. h4 {med god angrebsposition for hvid, Farré-O'Kelly, Madrid 1957}) 10. Bxb5 $1 axb5 11. Ndxb5 Qb8 12. Nxd6+ Bxd6 13. Qxd6 Qxd6 14. Rxd6 h6 15. Bd2 ({ Mere præcis er} 15. Bxf6 Nxf6 16. Rhd1) 15... Bb7 16. f3 O-O $2 17. b3 Rfc8 18. Kb2 Nc5 19. Be3 e5 20. Rhd1 {og de hvide bønder viste sig bedre end den sorte springer, Bronstein-Najdorf Landskamp USSR-Argentina, Buenos Aires 1954}) 7... Be7 8. Qf3 h6 {I forbindelse med det næste træk resulterer dette i den såkaldte argentinske variant.} (8... Nbd7 {er upræcis på grund af} 9. Bc4 { der kunne f.eks. følge:} h6 10. Bxf6 Bxf6 11. O-O-O O-O 12. Bb3 Qb6 $2 ({ Bedre er} 12... Qc7) ({Duer ikke} 12... Nc5 $2 {besvares med} 13. e5 $1) 13. Nde2 Nc5 14. g4 $1 {og hvid har et godt spil, Keres-Benkö, Kandidatturneringen Jugoslavien 1959}) 9. Bh4 g5 $6 10. fxg5 Nfd7 {[#]} 11. Nxe6 $5 {Det berømte springeroffer fra Göteborg 1955-turneringen, hvis korrekthed er blevet bestridt. Derfor fortjener andre træk mere opmærksomhed end før, som for eksempel:} (11. Bg3 hxg5 12. O-O-O Qc7 13. Bb5 $1 Nc6 14. Rhf1 Rh7 15. Nf5 $1 {og hvid har et stærkt angreb, Tolusch-Lehmann, Hamburg 1960}) (11. Qh5 $1 Ne5 (11... Bxg5 $2 12. Bxg5 Qxg5 13. Nxe6 $1 {og hvid har vundet en bonde} Qxh5 {besvares med} 14. Ng7+) 12. Bf2 $1 Bxg5 13. h4 Bf6 14. O-O-O {og hvid har godt spil, Van den Berg-Fuderer, Zürich 1960}) 11... fxe6 12. Qh5+ Kf8 13. Bb5 $1 Rh7 $1 14. Qg6 (14. O-O+ Kg8 15. g6 Rg7 16. Rf7 { fører til evig skak} Bxh4 (16... Bg5 17. Bxd7) 17. Qxh6 Rxf7 18. gxf7+ Kxf7 19. Qh7+ Kf8 20. Qh8+ {med dronningen} (20. e5 dxe5 $1 21. Qh8+ Ke7 (21... Kf7 $2 22. Rf1+ Kg6 23. Bd3+) 22. Qxh4+ Nf6 $1 23. Rf1 Qd4+)) 14... Rf7 15. Qxh6+ Kg8 16. Qg6+ Rg7 17. Qxe6+ Kh8 18. Bxd7 Nxd7 19. O-O-O Ne5 20. Qd5 Bg4 21. Rdf1 Bxg5+ 22. Bxg5 Qxg5+ 23. Kb1 Qe7 24. Qd2 Be6 25. g3 Rd8 26. Rf4 Qg5 27. Qf2 Kg8 28. Rd1 Rf7 29. b3 Qe7 30. Qd4 Ng6 31. Rxf7 Qxf7 32. Qe3 1/2-1/2

Midtspillet – Dronningen

Der kan intet afgørende svar gives på spørgsmålet om, hvor mange officerer dronningen er værd, det afhænger stort set af stillingens art…