Paris 1867 – “Kolisch-turneringen”
Denne turnering går i almindelighed under navnet “Kolisch-turneringen” efter vinderen Ignatz Kolisch. Denne mærkelige mand dukkede pludselig op, vandt en stor turnering og trak sig derefter tilbage fra turneringsskak. At han ikke slap skakspillet helt er kendt. Han tjente sig en millionformue ved børsspekulationer og blev adlet og hed derefter baron v. Kolisch. Nedenstående viser turneringstabellen fra Paris 1867:
Han var alle sine dage en velynder og mæcen over for skak og fortjener at mindes. Turneringen i Wien 1882 skyldtes først og fremmest hans økonomiske understøttelse. En anden stærk mester viste for første gang flaget i Paris 1867. Det var Simon Winawer fra Warszawa.
Turneringen afholdtes samtidig med den store verdensudstilling, og det var egentlig denne, Winawer var kommet for at se på. Han opdagede tilfældigvis, at der skulle være en skakturnering, noget han siges aldrig have hørt om. En af hans forbindelser skaffede ham med i turneringen, og han vandt andenpræmien. I de senere år blev Winawer en hyppig deltager i internationale turneringer med gennemgående fine placeringer.
Han sluttede sin skakkarriere med at vinde turneringen i Nürnberg 1883 og forsvandt derefter fra turneringstabellernes præmieside. Steinitz kom på hårdt arbejde, og hans Kongegambit fik en kølig og hårdhændet behandling af Kolisch i et parti, der nok har medvirket til, at Steinitz ændrede opfattelse af de sande værdier i skak.
Inden vi nu kaster os ud i partierne fra turneringen i Paris 1867, vil vi lige vise et parti med Winawer fra turneringen i Nürnberg 1883. Den turnering vandt han jo som bekendt, og en af modstanderen var Paulsen. Det netop partiet mellem de to gamle kamphaner, vi viser i nedenstående:
PARTIEKSEMPLER FRA TURNERINGEN PARIS 1867
Vi viser i nedenstående en lille oversigt over de partier, der vil blive gennemgået fra turneringen. Vi viser i alt tre partier fra turneringen; alle er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.
Partier fra Paris 1867
I de følgende år tumlede Steinitz sig i engelske skakkredse, som han fuldstændigt dominerede. En lille match mod Blackburne vandt han med +1 =1. Internationalt skak deltog han ikke i i disse år. Men nu indtraf den begivenhed, der var indledningen til flytningen af skakbegivenhederne fra England til kontinentets største stat: Tyskland.