Siegbert Tarrasch (1862-1934)

Tarrasch fortsatte Steinitz’ arbejde og populariserede det. Hans spil var i øvrigt langt mere rettet mod det rent praktiske; men han var samtidig langt mindre modig og dybsindig. Hans stil kan måske sammenlignes med den allerbedste konfektion. På sine gamle dage vrissede han ad de nye ideer og disses forkæmpere: Rèti, Breyer med flere, men kunne som regel ikke klare sig over for de unge himmelstormere.

Tarrasch har med sine mange skrifter som ingen anden haft indflydelse på alle og enhver, der spillede skak. Til de mindre øvede spillere opstillede han en række tommelfingerregler, f.eks.: springerne må ikke udvikles til brættets rand; besæt centrum med bønder; stillinger med liden bevægelsesfrihed bærer kimen til et nederlag i sig; 2 løbere er stærkere end 2 springere eller en springer og en løber; i slutspillet hører tårnene hjemme bag ved fribønderne osv. Tarrasch havde dog kun øje for reglen; ikke for de mange undtagelser.

Tarrasch’s indflydelse kan mærkes den dag i dag, og den vil rimeligvis aldrig forsvinde. Tarrasch’s angst for trykkede stillinger gik så vidt, at han hellere accepterede svækkelser i bondestillingen.

  • Brikkerne i nedenstående diagram kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. God fornøjelse 🙂

Tarrasch var derfor efter 1.d4 en overbevist, ja man kan sige en fanatisk tilhænger af forsvaret 1…d5 2.c4 e6 3.Sc3 c5 til trods for, at der efter 4.cxd5 exd5 opstår en isoleret d-bonde. Mod 1.e4 anbefalede han e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 a6 4.La4 Sf6 5.0-0 Sxe4 som det eneste saliggørende forsvar.

Alle solide forsvar så som ortodoks dronninggambit eller Steinitz-forsvaret i spansk kunne ikke finde nåde for hans øjne, da disse varianter gav en trykket stilling. På det punkt var han ikke enig med Steinitz, som elskede at forsvare en trykket stilling.

[Event "Match Chigorin-Tarrasch +9-9=4"] [Site "St Petersburg"] [Date "1893.10.17"] [Round "6"] [White "Chigorin, Mikhail Ivanovich"] [Black "Tarrasch, Siegbert"] [Result "0-1"] [ECO "C00"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [PlyCount "118"] [EventDate "1893.10.08"] [EventType "match"] [EventRounds "22"] [EventCountry "RUS"] [SourceTitle "HCL"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] [SourceVersion "2"] [SourceVersionDate "1999.07.01"] [SourceQuality "1"] {Matchen Chigorin-Tarrasch, St. Petersburg 1893. Partierne var af høj kvalitet og viste klart disse to store mestres spillefacon. Lad os kaste os ud i det.} 1. e4 e6 2. Qe2 {Det kan ikke undre, at Tarrasch ikke var begejstret for den slags træk. Han skriver: "Dette træk var ikke nogen overraskelse for mig, jeg havde allerede set det i et parti af Pollock uden at skænke det nogen opmærksomhed. Det har imidlertid kun værdi som forsøg på at undgå de sædvanlige spillemåder og fører til et for begge parter vanskeligt, lukket spil. Den slags eksperimenter kan hvid i reglen tillade sig uden større risiko." Tiden har forlængst begravet disse anskuelser. Tarrasch ville og kunne ikke forstå anden spillemåde end sin egen.} c5 3. g3 Nc6 4. Bg2 Nd4 5. Qd3 Be7 6. Nc3 Bf6 7. Nb5 Nxb5 8. Qxb5 Qb6 {Dette træk giver Tarrasch et udråbstegn og siger: "På grund af springertrækket til b5 vinder sort nu et tempo, da han tvinger den hvide dronning til at gå tilbage. Dronningafbytning ville åbne tårnlinien for sort og svække den hvide dronningfløj."} 9. Qe2 d6 10. Nf3 Bd7 11. c3 $2 {Når vi kan stemple dette træk som dårligt, skyldes det, at sort kan tvinge hvid til at sætte sine bønder i centrum fast på hvide felter. Derved reduceres løberen på g2 til statist. Den kan ikke komme til at virke for sine egne bønder. Desuden får sort et overlegent spil på de sorte felter. Hvid kommer aldrig mere til at trække vejret.} Bb5 12. d3 Qa6 13. c4 Bc6 14. O-O h6 {Tarrasch siger følgende vise ord: "Nu må sort tage sig i agt for at rokere, da dette bondetræk ville give hvid et angrebsmål, således som det skete i det fjerde matchparti." At den slags sandheder i dag er hvermandseje, kan vi i første række takke Tarrasch for, der formulerede så mange sandheder i gode brugbare leveregler for den praktiske spiller.} 15. Be3 Qb6 {Sort vil ikke tillade befrielsestrækket d3-d4.} 16. Rab1 a5 {Heller ikke b4 må ske.} 17. a3 $2 {[#] } {Når man spiller Chigorins partier igennem, finder man ret ofte den slags uoverlagte træk. Han blev for ivrig. Nu lammer Tarrasch også dronningfløjen. Enhver ved, at vil hvid gennemføre b4, må det ske i to tempi. Først b2-b3, så a2-a3 og til slut b3-b4.} a4 18. Rfd1 e5 {Hvis sort vil hindre d4, må han spille e5. Derved gøres d5 tilgængelig for den hvide springer, medens sort får d4 til rådighed. Et af stillingens problemer er: Hvem kommer først med en springer i centrum?} 19. Nd2 Ne7 20. Nf1 Bd7 21. Bd2 Nc6 22. Bc3 Nd4 23. Bxd4 cxd4 24. Bf3 Qc7 25. Bg4 Bc6 {Det er klart, at sort ikke vil skille hvid af med hans såkaldte "dårlige" løber.} 26. Rdc1 Bg5 27. Rc2 Qe7 28. Qe1 h5 29. Bd1 Qe6 30. f3 {Det må siges at være en meget betænkelig sag yderligere at svække de sorte felter. Men truslen h4 skulle gerne kunne besvares med g4. Hvid er allerede godt udmanøvreret.} Bd8 {Forhindrer Db4.} 31. Qf2 h4 32. Qg2 Rh6 33. g4 Bg5 34. h3 {[#]} {Nu sætter vi os i Tarrasch' sted og skal træffe beslutningen om, hvorledes sort skal realisere sin fordel. Thi at han har fordel, er sikkert. Hvid er snøret fuldstændig sammen som en rullepølse. Springeren på f1 har ingen felter, løberen er spærret inde bag sine egne bønder, tårnene og dronningen har ingen linier at virke på og alt er ren bedrøvelighed. Tænker vi os en befrielsesaktion fra hvids side som b3, vil det bare medføre, at a-bonden skal holdes dækket af en officer. Altså, hvor skal sort sætte ind? Det er et spørgsmål om linieåbning, og der kan kun være tale om to ting: gennemførsel af f5 og b5. Sort ordner begge dele.} Kf8 35. Qe2 Kg8 36. Qe1 g6 37. Rg2 Rh7 38. Bc2 Rg7 39. Qd1 Qd7 40. Qe1 f5 {Dermed er første fase gennemført. At slå på f5 ville naturligvis være tåbeligt. Det ville blot åbne endnu flere linier for det sorte angreb. Som det er nu, hvor sort får f-linien for begge sine tårne, er det slemt nok.} 41. Bd1 Rf8 42. Be2 fxe4 43. fxe4 Rgf7 {Næste fase er gennemført. Sort har f-linien i fast besiddelse. Da alle indbrudsfelter er dækkede, må der skaffes nye svagheder i den hvide stilling.} 44. Qd1 b5 {Hvid kan ikke tillade bxc, da både c- og e-bonden bliver svage. Han må slå:} 45. cxb5 Bxb5 { Bondeformationerne bliver nu afgørende for sorts gennembrudsmuligheder. Den hvide bondemajoritet på dronningfløjen er uden betydning. Afgørende er sorts tre bønder mod to i centrum. Gennembruddet skal komme med d-bonden.} 46. Nh2 Be3+ 47. Kh1 g5 48. Nf1 d5 {[#]} 49. Nd2 ({Den hvide springer får endelig en chance. Der kan byttes på e3. Men på} 49. Nxe3 dxe4 50. Qc1 dxe3 51. Qxe3 ({En anden mulighed var} 51. dxe4 Bd3 52. Bxd3 Qxd3 53. Qc2 Rf1+ 54. Rxf1 Rxf1+ 55. Kh2 Qxc2 56. Rxc2 Rd1 {med den dødbringende skak på d2 eller fremmarch af d-bonden.}) 51... exd3 {er spillet ude. Løberen er i slag, og der truer Lc6.}) 49... Bc6 50. exd5 Bxd5 51. Ne4 Qc6 52. Ra1 Rf4 53. Kh2 Rxe4 54. dxe4 Bxe4 {Tårnet kan ikke trække. På Tg1 afgør Tf2+.} 55. Bf1 Bxg2 56. Bxg2 Rf2 57. Qh1 e4 58. Qb1 Qd6+ 59. Kh1 Rxg2 {Partiet er typisk for Tarrasch' spillefacon, der blev forbillede for den kommende generation af mestre. Sjældent er en mand blevet knust, som Chigorin her.} 0-1 [Event "Goteborg SSK 40th Anniversary Group A"] [Site "Gothenburg"] [Date "1920.08.17"] [Round "11"] [White "Breyer, Gyula"] [Black "Tarrasch, Siegbert"] [Result "0-1"] [ECO "D02"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [PlyCount "100"] [EventDate "1920.08.02"] [EventType "tourn"] [EventRounds "13"] [EventCountry "SWE"] [SourceTitle "HCL"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] [SourceVersion "2"] [SourceVersionDate "1999.07.01"] [SourceQuality "1"] 1. d4 d5 2. e3 Nf6 3. Nf3 e6 4. Nbd2 Bd6 5. c4 b6 {Rettet mod c4-c5, som ville have snøret sorts stilling sammen, og det kunne Tarrasch som nævnt ikke lide. } 6. Qc2 Bb7 7. c5 $6 {Dette er nu en strategisk fejl, da hvid (i følge Tarrasch, hvis noter i "Das Schachspiel" vi her og fremover gør delvis brug af) dermed opgiver sit hold i centrum.} bxc5 8. dxc5 Be7 {Sort har byttet sin b-bonde af mod hvids d-bonde, en centrumsbonde.} 9. b4 O-O 10. Bb2 a5 11. b5 { Nu bliver c5 sårbar. Det havde været forsigtigere med 11.a3.} c6 12. a4 Nbd7 13. Bd4 Re8 $1 {Sorts plan er klar: han vil forsøge at gennemføre e6-e5.} 14. Rc1 Bf8 15. Qb2 Ng4 16. h3 Nh6 17. Nb3 f6 18. Qa3 e5 19. Bc3 Qc7 {I rette tid, da 20.b6 strander på 20...Dxb6.} 20. Bb2 Rec8 {[#]} 21. Qa2 Qd8 $1 ({Et strategisk mellemspil: på} 21... cxb5 $2 {følger} 22. c6 $1 Bxc6 23. axb5 { med officersgevinst.}) 22. b6 {Fremrykningen af hvids bondemajoritet på dronningfløjen har ført til en garderet fribonde; men c5 er stadig et ømt punkt.} Be7 23. Qb1 Qf8 24. Qc2 Nf7 25. h4 Nd8 {Det hele drejer sig om efternøleren på c5.} 26. g3 Ne6 27. Bh3 {Indirekte gardering af c5.} Nexc5 $1 {Konsekvent. Stillingens nøglepunkt er c5, og sort mener derfor, at det er vigtigere end kvaliteten.} 28. Nxc5 Nxc5 29. Ba3 {(?) Straks 29.Lxc8 havde været bedre.} Nd3+ 30. Qxd3 Bxa3 31. Bxc8 Rxc8 32. Ra1 Bb4+ 33. Nd2 {[#] For at give et indtryk af Tarrasch's måde at analysere på, og på hvorledes han anskueliggjorde sagerne, bringer vi her hans kommentar til ovenstående diagramstilling (efter hvids 33.Sd2): Sort har afgjort det bedste spil. I slutspillet er tårn og to løbere ofte stærkere end to tårne plus springer. Desuden kan der ved bondefremrykning skabes to forbundne fribønder. Hvid har endnu ikke rokeret, og sort kan ved Ta8 og La6 eventuelt forhindre rokaden. Der findes ingen åbne linjer til hvids tårne, og springeren er bundet. Hvid har i grunden kun dronningen i spil. For sort drejer det sig nu om at varetage sine taktiske chancer. Det simpleste; men ikke det bedste, er Dc5 efterfulgt af Dxb6 og fremrykning med c-bonden. Sort spiller imidlertid på at hindre hvid i at rokere samt at fratage modstanderen muligheden for gode træk og derved tvinge hans officerer (specielt springeren) på uriasposter, hvilket til sidst får hvid til at fortvivle.} e4 34. Qb3 c5 $1 35. Kd1 c4 36. Qa2 Qd6 37. Ke2 Ba6 38. b7 Rb8 $1 39. Kd1 Rxb7 {Tarrasch har engang udtalt, at der ikke er noget så svært som at vinde en vunden stilling. Han spiller her meget påpasseligt.} 40. f3 Kh8 41. fxe4 dxe4 42. Kc1 Qxg3 43. Nf1 Qe1+ 44. Kc2 Qc3+ 45. Kd1 Qd3+ 46. Kc1 Rd7 {[#] Hvid opgav. Der kunne følge:} 47. Qc2 Ba3+ 48. Rxa3 Qxa3+ 49. Qb2 Rd1+ 50. Kc2 Qd3# 0-1

Hvordan vinder sort?

Sort i trækket

  • Brikkerne kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. Har du brug for et hint til det første træk, klik på redningskransen.

    Er du stadig i tvivl om det første træk, så klik på lyssignalet for at få det serveret. God fornøjelse 🙂

De sorte officerer er harmonisk udviklede. Tårnene har besat centrallinjerne. De hvide tårne er uudviklede. De sorte lette officerer er smukt opmarcherede. Den hvide springer er rent defensiv og den hvide løber står dumt. Her udfører Boden en meget smuk kombination, der er en følge af hans overlegne officerspil. 20…Dxf3!! 21.gxf3 Lh3+ 22.Kg1 Te6 23.Dc2 Matten på g6 er dækket, men der er mere til ham. 23…Txd4! 24.Lxd4 (Hvid kan ikke slå med tårnet på grund af mat på e1. Går han med tårnet, f.eks. til c1 følger Se5, der truer med Tg6+ og Sf3 mat. Derimod er ingen parade.) Sxd4 med udækkelig mat.

Skakkongres, New York 1857

Ved denne turnering dukkede en ung, kun 20-årig ukendt spiller op og fejede alle sine modstandere ud af brættet. Det var Paul James Morphy…