Afsnit 5

Efter at vi har behandlet “Materiel ligevægt” og “Materiel overvægt med mat-potentiale” i Afsnit 4, er her slutspillene, der er kendetegnet ved den materielle overvægt uden mat-potentiale.

Frem for alt vil vi gerne minde om vores “konverteringsrater” for at kunne skelne sagerne med mat-potentiale fra dem uden mat-potentiale. Grundlaget for denne omdannelse er: Dronning = to tårne ​​= tre lette officerer, hvorfra det uden videre kan konkluderes, at tårnet er halvanden let officer værd.

Vi betragter nu den materielle overvægt uden mat-potentiale som en materiel overvægtig på højst en let officer, så vi kun får to muligheder:

I a) er det vigtigt at afgøre, om den stærkere part har en ekstra let officer (direkte overvægt) eller har materiale af større værdi (indirekte overvægtig). Det er også vigtigt, om den materielle overvægt består af en løber eller en springer.

I slutspillene b) er den materielle overvægt bestemt en indirekte, men også her skal vi overveje forskellige værdirelationer, nemlig forskellen mellem tårn og løber eller springer og forskellen mellem to lette officerer og tårn. I begge tilfælde er den materielle overvægt en halv officer, så vi holder os til udtrykket “kvalitet”. Vi minder ligeledes også om den forklaring, vi gav i indledningen til Afsnit 4 om udtrykket “teoretisk slutspil”. Dette koncept er, at den stærkere part ikke skal have mere materiale end dronningen (eller dens tilsvarende) plus tårn. Ved at trække en sådan grænse er vores undersøgelse begrænset til de sager, der er genstand for en mere præcis analyse.

På grundlag af ovenstående forklaringer kommer vi til følgende klassifikation for dette afsnit:

Diagramstilling 17:

Disse slutspil er blevet undersøgt i detaljer, men stadig på ingen måde helt. Der er ingen metodisk gevinstmetode, og vi må derfor nøjes med nogle få undtagelser, hvilket betyder her, remisstillinger.

Remisstilling af Karstedt: kun muligt i et af de to hjørner, som løberen dominerer. Her kan hvid ikke rykke frem på nogen måde, da

Denne remisstilling er kun mulig, hvis løberen er på den lange diagonal. Vi genkender alt dette, når vi forsøger at opbygge den situation, der er givet i diagramstilling 17 på basis af diagonalen a2-g8; ved at flytte alle brikker en linje til venstre.

Diagramstilling 18:

Stillingen her er i det væsentlige nøjagtig den samme som i diagramstilling 17. Alle brikker forskydes kun en linje til venstre.

På grund af denne lille forskel kan hvid let vinde, da dronningen også kan angribe fra højre:

1.Dh6+ Kg8 2.Kd7 Sb4 (eller Sc3) 3.Dg5+ etc. med springergevinst.

Selv med sort i trækket er det hurtigt overstået:

1…Lg8 (Hvis 1…Le6 vil det blive besvaret med 2.Dg6!) 2.Kd7 Lf7 3.Dh6+ Kg8 4.Kd8 og vinder.

Diagramstilling 17 er den eneste helt klare remisstilling med et par ændringer. (Rent taktiske remisvendinger f.eks. Hvid: Kg5, De3 – Sort: Kd8, Ld6, Sc7: vi vil se bort fra remis efter 1…Lf4+!).

En remisstilling af H. Rinck. Løberen og springeren blokerer den hvide konge fra felterne henholdsvis e8-e5-h5-h8. I modsætning til diagramstilling 18 kan sort ikke blot fastholde den fordelagtige stilling i ovenstående diagramstilling, men må bestræbe sig på at etablere en ny, lignende stilling. Spørgsmålet om, hvorvidt denne mulighed er sikret under alle omstændigheder, tvivler analytikerne imidlertid på. Vi ønsker ikke at gå ind på dette spørgsmål mere detaljeret her, men i stedet nøjes med at arbejde gennem følgende varianter.

To tårne ​​mod to løbere eller to tårne ​​mod løber og springer eller to tårne ​​mod to springere:

Diagramstilling 19:

Sammenlign med stillingen Dronning mod to løbere: to tårne ​​er stærkere end dronningen: Hvid vinder.

I omtalte eksempel havde hvid dronningen og kunne ikke vinde. Men her har hvid to tårne og vinder let.

1.Ta7+ og det er slut; se følgende: (1) 1…Kh8 eller Kg8 2.Tc8+ og mat i to træk; (2) 1…Kf8 2.Tc8+ Le8 3.Ta8 og vinder; (3) 1…Kh6 2.Th1+ og vinder; (4) 1…Lf7 2.Tc7 vinder.

Hvid i trækket