Det karakteristiske ved forsvaret er naturligvis, at en af spillerne befinder sig i en farlig situation, og dette kan finde sted i en hvilken som helst stilling, ganske uanset de positionelle eller materielle forhold.
Antallet af mislykkede forsvar er selv blandt stærke spillere, forbavsende højt, mens det er ualmindeligt at overvære et vellykket forsvar. Grunden skyldes ikke alene vanskelighederne ved selve stillingen; men det har i praksis vist sig, at forsvareren ofte grubler over indbildte farer, hvilket medfører, at den pågældende til sidst ikke mere kan skelne mellem virkelige og imaginære trusler. Det ender tit og ofte med, at han helt taber snøvsen.
Antallet af forsvarskunstnere er ikke højt. William Steinitz er den første, der har angivet retningslinjerne, men Emauel Lasker gik et skridt videre, idet han i så høj grad stolede på forsvaret, at han ofte med forsæt gik ombord i en trykket stilling for at forlede sin modstander til et overilet angreb. Lasker har i mange tilfælde straffet en sådan fusentast. Vi inddeler afsnittet om forsvaret på følgende måde:
Det kræver nerver af stål at kunne gennemføre et effektivt forsvar. Udholdenheden spiller selvfølgelig også en stor rolle, thi forsvareren skal hele tiden være på vagt. Kun den, der opfylder disse krav, har chance for enten at afslå fjendens angreb eller i det mindste at finde et plausibelt modspil. Kun den koldblodige vil kunne udnytte summen af de hidtil gjorte erfaringer på forsvarets tornefyldte sti. I ovenstående liste, er der links til de pågældende forsvarstyper, hvor vi viser partieksempler med diverse analyser m.m.
