Det karakteristiske ved forsvaret er naturligvis, at en af spillerne befinder sig i en farlig situation, og dette kan finde sted i en hvilken som helst stilling, ganske uanset de positionelle eller materielle forhold.

Hidtil har vi stået bag den spiller, der stod bedst, og undersøgt, hvorledes han bedst kunne vinde. Dersom dette ikke lykkedes for ham, har vi angivet bedre metoder. Her vil vi anbringe os ved den modsatte side, altså hos den spiller, der er kommet på glatis. Det er klart, at det er langt sværere at føre et heldigt forsvar end at trumfe et angreb igennem. Forsvarerens mindste fejl kan være højst uheldigt, hvorimod en fejl i angrebets føring som regel kun medfører angrebets svækkelse og muligvis ender med remis.

Antallet af mislykkede forsvar er selv blandt stærke spillere, forbavsende højt, mens det er ualmindeligt at overvære et vellykket forsvar. Grunden skyldes ikke alene vanskelighederne ved selve stillingen; men det har i praksis vist sig, at forsvareren ofte grubler over indbildte farer, hvilket medfører, at den pågældende til sidst ikke mere kan skelne mellem virkelige og imaginære trusler. Det ender tit og ofte med, at han helt taber snøvsen.

Antallet af forsvarskunstnere er ikke højt. William Steinitz er den første, der har angivet retningslinjerne, men Emauel Lasker gik et skridt videre, idet han i så høj grad stolede på forsvaret, at han ofte med forsæt gik ombord i en trykket stilling for at forlede sin modstander til et overilet angreb. Lasker har i mange tilfælde straffet en sådan fusentast. Vi inddeler afsnittet om forsvaret på følgende måde:

  • William Steinitz som forsvarer: Steintiz levede, da positionsspillet var et temmelig svævende begreb. Gennemsnitsspillerens motto var dengang: angreb for enhver pris. Jo flere officerer der blev ofret, des bedre. Angriberen var godt…

  • Emanuel Lasker som forsvarer: Forskellige af Emanuel Lasker’s samtidige beskyldte ham for hekseri. Andre sagde i fuldt alvor, at han hypnotiserede sine modstandere. De fleste troede dog ikke herpå; men alle var rørende enige om, at Lasker var heldig. Lasker havde i den grad…

  • Forsvaret i almindelighed: Så godt som alt, hvad der kan siges om forsvaret i et parti skak, kan illustreres med eksempler fra Steinitz og Lasker. Hvad andre her har præsteret kan, hvor fænomenalt det end har været, føres tilbage til disse kæmper. I Steinitz’ partier ser man navnlig…

Det kræver nerver af stål at kunne gennemføre et effektivt forsvar. Udholdenheden spiller selvfølgelig også en stor rolle, thi forsvareren skal hele tiden være på vagt. Kun den, der opfylder disse krav, har chance for enten at afslå fjendens angreb eller i det mindste at finde et plausibelt modspil. Kun den koldblodige vil kunne udnytte summen af de hidtil gjorte erfaringer på forsvarets tornefyldte sti. I ovenstående liste, er der links til de pågældende forsvarstyper, hvor vi viser partieksempler med diverse analyser m.m.