Lasker-Capablanca, VM Havana 1921
Vi nærmer os nu en af de store skelsættende begivenheder i skakhistorien: Matchen Lasker-Capablanca 1921. Det er givet, at Lasker ikke havde megen lyst til at spille matchen. Han var dog kommet noget op i årene. Når man er 53 år, er den bedste skaktid forbi. Han havde set blandt andet Tarrasch visne smukt, og han var ganske klar over, at hans chancer var nul. Lysten til skak havde aldrig været særlig stor. Han forsøgte gennem hele livet at frigøre sig for økomonisk afhængighed af skak. Han gik så vidt, at han startede en slags landbrug og en hønsefarm for penge, han havde tjent på skak. Han beskæftigede sig med matematisk virksomhed og skrev såkaldte filosofiske bøger, ja selv et teaterstykke veg han ikke tilbage for, og han fik det sandelig antaget til opførelse.
Forhistorien er interessant. Det har altid været forbundet med en del vanskeligheder at arrangere disse store matcher, og denne gang var vanskelighederne ekstra store. Først tilbød hollænderne at være formidlere. Betingelserne skulle aftales. Parterne mødtes, og man vedtog noget. Så forelå der tilbud fra Spanien, USA og endelig Cuba om arrangementet. Da cubanerne bød højest, fik de fornøjelsen. På dette tidspunkt var det, Lasker ville afgive titlen frivilligt, men Capablanca fik ham dog overtalt til at modtage tilbudet fra Cuba, og aftalen blev underskrevet.
Men så stillede Lasker med nye krav, og man gik ind på hans forlangender. Så fastsatte han marts måned til at begynde matchen i, hvilket også blev imødekommet. Man advarede ham mod at spille på en årstid, hvor Cuba havde højsommer, men Lasker gik kun sine egne veje. Visumvanskeligheder kom der til slut, da Lasker insisterede på at ville rejse til Havana via New York, og sagen kom på en slags regeringsplan. Det endte med, at Lasker dog rejste over Amsterdam.
Det er hævet over enhver diskussion, at Capablanca udfoldede utrolige anstrengelser for at få arrangeret matchen og uden kny fandt sig i alle Laskers krumspring. Selve arrangementet på Cuba var forbilledligt. Man spillede i et værelse uden tilskuere, med adgang til en lille have, hvor spillerne kunne gå omkring, når de fik lyst til at strække benene. Tjenere stod parat med forfriskninger af enhver art, og alle listede omkring på tåspidserne for ikke at forstyrre. Dommere og andre implicerede talte og hviskede ikke, for ikke at virke forstyrrende. Ethvert ønske, Lasker ytrede, blev opfyldt. Den cubanske gæstfrihed er en oplevelse.
Mellem spillerne forekom ikke en eneste mislyd under spillets afvikling. Man spillede om aftenen, hvor varmen var på retur og køligheden havde sat ind, og den 15. marts gik man i gang med første parti. Det var helt åbenbart, at Lasker i hele matchen kæmpede med ryggen mod muren. Capablanca var aldrig i vanskeligheder af nogen art, hvilket nedenstående tabel tydeligt viser.
Det lykkedes for Lasker at holde ligevægten i de første fire partier, de endte remis; men i det femte gik det galt. Capablanca fik med hvid et ubehageligt tryk mod Laskers dronningefløj, og Lasker ofrede en kvalitet for at få modspil. Men ganske langsomt vred Capablanca sig ud af klemmen og gjorde sin overvægt gældende. Endnu to partier holdt Lasker remis. Allerede i det tolvte parti burde Capablanca have vundet, men med et forspring på 3 points har han nok slappet lidt af. Han var lad af natur og var sikker på sejren.
Det fjortende parti bragte afgørelsen. Lasker lavede en “buk” i midtspillet og mistede en kvalitet, og parti gik selvfølgelig tabt. Så tog de dramatiske begivenheder fart. Det sidste parti blev spillet den 21. april, og Lasker holdt pause den 22. således som reglerne gav ham lov til. Der skulle spilles igen den 23., men Lasker mødte frem og meddelte, at han ikke var rask og ikke kunne spille. Arrangørerne og Capablanca indvilligede uden tøven i en udsættelse til den 26. april.
I stedet for at møde frem sendte Lasker et brev, hvori han fremsatte ønske om at måtte opgive matchen. Dette mødte i første omgang modstand, men efter endnu et brev fra Lasker gik man ind på at imødekomme hans ønske. Den 27. april blev Capablanca erklæret for vinder.
PARTIEKSEMPEL FRA MATCHEN LASKER-CABAPLANCA, HAVANA 1921
Vi viser i nedenstående en lille oversigt over det parti, der vil blive gennemgået fra Havana 1921. Vi viser kun et parti; der er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.
Lidt omkring det pågældende parti, der vil blive gennemgået:
Lasker-Capablanca, Havana 1921
Capablancas verdensmesterskab varede kun til 1927, altså ca. 6 år. Det var ikke, fordi han ikke var en værdig verdensmester. Efter manges mening er han det største naturlige skaktalent, man kender. Han spillede med en lethed som ingen anden. Hans blik for små ting i stilling var fantastisk. Der er gjort forsøg på at forklare, hvorfor dette fænomen overhovedet kunne besejres. Det er klart, at det kun kunne gøres af et andet fænomen. Og Alekhine var et fænomen.