Lasker-Capablanca,  VM Havana 1921

Vi nærmer os nu en af de store skelsættende begivenheder i skakhistorien: Matchen Lasker-Capablanca 1921. Det er givet, at Lasker ikke havde megen lyst til at spille matchen. Han var dog kommet noget op i årene. Når man er 53 år, er den bedste skaktid forbi. Han havde set blandt andet Tarrasch visne smukt, og han var ganske klar over, at hans chancer var nul. Lysten til skak havde aldrig været særlig stor. Han forsøgte gennem hele livet at frigøre sig for økomonisk afhængighed af skak. Han gik så vidt, at han startede en slags landbrug og en hønsefarm for penge, han havde tjent på skak. Han beskæftigede sig med matematisk virksomhed og skrev såkaldte filosofiske bøger, ja selv et teaterstykke veg han ikke tilbage for, og han fik det sandelig antaget til opførelse.

Forhistorien er interessant. Det har altid været forbundet med en del vanskeligheder at arrangere disse store matcher, og denne gang var vanskelighederne ekstra store. Først tilbød hollænderne at være formidlere. Betingelserne skulle aftales. Parterne mødtes, og man vedtog noget. Så forelå der tilbud fra Spanien, USA og endelig Cuba om arrangementet. Da cubanerne bød højest, fik de fornøjelsen. På dette tidspunkt var det, Lasker ville afgive titlen frivilligt, men Capablanca fik ham dog overtalt til at modtage tilbudet fra Cuba, og aftalen blev underskrevet.

Men så stillede Lasker med nye krav, og man gik ind på hans forlangender. Så fastsatte han marts måned til at begynde matchen i, hvilket også blev imødekommet. Man advarede ham mod at spille på en årstid, hvor Cuba havde højsommer, men Lasker gik kun sine egne veje. Visumvanskeligheder kom der til slut, da Lasker insisterede på at ville rejse til Havana via New York, og sagen kom på en slags regeringsplan. Det endte med, at Lasker dog rejste over Amsterdam.

Det er hævet over enhver diskussion, at Capablanca udfoldede utrolige anstrengelser for at få arrangeret matchen og uden kny fandt sig i alle Laskers krumspring. Selve arrangementet på Cuba var forbilledligt. Man spillede i et værelse uden tilskuere, med adgang til en lille have, hvor spillerne kunne gå omkring, når de fik lyst til at strække benene. Tjenere stod parat med forfriskninger af enhver art, og alle listede omkring på tåspidserne for ikke at forstyrre. Dommere og andre implicerede talte og hviskede ikke, for ikke at virke forstyrrende. Ethvert ønske, Lasker ytrede, blev opfyldt. Den cubanske gæstfrihed er en oplevelse.

Mellem spillerne forekom ikke en eneste mislyd under spillets afvikling. Man spillede om aftenen, hvor varmen var på retur og køligheden havde sat ind, og den 15. marts gik man i gang med første parti. Det var helt åbenbart, at Lasker i hele matchen kæmpede med ryggen mod muren. Capablanca var aldrig i vanskeligheder af nogen art, hvilket nedenstående tabel tydeligt viser.

Det lykkedes for Lasker at holde ligevægten i de første fire partier, de endte remis; men i det femte gik det galt. Capablanca fik med hvid et ubehageligt tryk mod Laskers dronningefløj, og Lasker ofrede en kvalitet for at få modspil. Men ganske langsomt vred Capablanca sig ud af klemmen og gjorde sin overvægt gældende. Endnu to partier holdt Lasker remis. Allerede i det tolvte parti burde Capablanca have vundet, men med et forspring på 3 points har han nok slappet lidt af. Han var lad af natur og var sikker på sejren.

Det fjortende parti bragte afgørelsen. Lasker lavede en “buk” i midtspillet og mistede en kvalitet, og parti gik selvfølgelig tabt. Så tog de dramatiske begivenheder fart. Det sidste parti blev spillet den 21. april, og Lasker holdt pause den 22. således som reglerne gav ham lov til. Der skulle spilles igen den 23., men Lasker mødte frem og meddelte, at han ikke var rask og ikke kunne spille. Arrangørerne og Capablanca indvilligede uden tøven i en udsættelse til den 26. april.

I stedet for at møde frem sendte Lasker et brev, hvori han fremsatte ønske om at måtte opgive matchen. Dette mødte i første omgang modstand, men efter endnu et brev fra Lasker gik man ind på at imødekomme hans ønske. Den 27. april blev Capablanca erklæret for vinder.

PARTIEKSEMPEL FRA MATCHEN LASKER-CABAPLANCA, HAVANA 1921
Vi viser i nedenstående en lille oversigt over det parti, der vil blive gennemgået fra Havana 1921. Vi viser kun et parti; der er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.

Lidt omkring det pågældende parti, der vil blive gennemgået:

  • Matchen Lasker-Capablanca. Dronninggambit: Det lykkedes for Lasker at holde ligevægten i de fire første partier, de endte remis; men i det femte gik det galt. Capablanca fik med hvid et ubehageligt tryk mod Laskers dronningfløj, og Lasker ofrede en kvalitet for at få modspil. Men ganske langsomt vred Capa sig ud af klemmen og gjorde sin overvægt gældende. Partiet er uhyre vanskeligt, og begge spillerne gjorde unøjagtige træk. Lasker sluttede af med en grov fejl i tidnød, hvor han så ud til at have reddet sig.

Lasker-Capablanca, Havana 1921

[Event "World Championship 12th"] [Site "Havana"] [Date "1921.04.08"] [Round "10"] [White "Lasker, Emanuel"] [Black "Capablanca, Jose Raul"] [Result "0-1"] [ECO "D61"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "136"] [EventDate "1921.03.15"] [EventType "match"] [EventRounds "14"] [EventCountry "CUB"] [SourceTitle "MainBase"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] {Det lykkedes for Lasker at holde ligevægten i de fire første partier, de endte remis; men i det femte gik det galt. Capablanca fik med hvid et ubehageligt tryk mod Laskers dronningfløj, og Lasker ofrede en kvalitet for at få modspil. Men ganske langsomt vred Capa sig ud af klemmen og gjorde sin overvægt gældende. Partiet er uhyre vanskeligt, og begge spillerne gjorde unøjagtige træk. Lasker sluttede af med en grov fejl i tidnød, hvor han så ud til at have reddet sig.} 1. d4 d5 2. c4 e6 3. Nc3 Nf6 4. Bg5 Be7 5. e3 O-O 6. Nf3 Nbd7 7. Qc2 {Alt er hidtil kendte toner. Det er naturligvis muligt for hvid at spille anderledes i 7. træk f.eks. Tc1, som anses for det bedste, da det siges at forhindre c5, men Lasker er ikke bange for at tage den isolerede bonde, som han nu får.} (7. Rc1 b6 8. cxd5 exd5 9. Qa4 c5 10. Qc6 Rb8 11. Nxd5 Bb7 12. Nxe7+ Qxe7 13. Qa4 Bxf3 14. gxf3 cxd4 15. Qxd4 Ne5 16. Be2 Rbd8 17. Qc3 Rd5 18. O-O Nxf3+ 19. Bxf3 Rxg5+ 20. Kh1 Ne4 21. Qd4 f5 22. Rcd1 Rg6 23. Bxe4 fxe4 24. Qd5+ Kh8 25. Rd4 Re6 26. Qh5 Rh6 27. Qg4 Qe5 28. Qg2 Kg8 29. Rxe4 Rxh2+ 30. Qxh2 Qxe4+ 31. Qg2 Qe5 32. b3 Rf6 33. Qa8+ Rf8 34. Qg2 Rf6 {1/2-1/2 (34) Lasker,E-Gasque Madrid 1921}) 7... c5 8. Rd1 Qa5 9. Bd3 h6 10. Bh4 cxd4 11. exd4 dxc4 12. Bxc4 Nb6 13. Bb3 Bd7 14. O-O Rac8 15. Ne5 Bb5 16. Rfe1 Nbd5 { [#] En historisk stilling, der har givet anledning til mange kommentarer og analyser. Capablanca noter, der er givet kort efter matchens afslutning, går overhovedet ikke ind på det følgende.} 17. Bxd5 ({Breyer har angivet denne variant som førende til gevinst for hvid:} 17. Bxf6 Bxf6 ({men ikke} 17... Nxf6 {på grund af} 18. Ng6 Rfe8 19. Rxe6 {osv}) 18. Bxd5 exd5 19. Ng4 Bg5 20. f4 Bxf4 ({Denne variant har Bogoljubow gennemhullet i en længere analyse og har påvist, at sort kan holde remis. Vi giver analysen uden kommentarer.} 20... Bh4 21. g3 Bd8 22. Qf5 Rxc3 23. bxc3 Qxc3 24. Qxd5 {(der truer Lb6)} Bc6 25. Qb3 Qf3 {eller Db3, og sort vinder kvaliteten tilbage med lige spil.}) 21. Qf5 Bc7 ({Her angiver Boboljubow mulighed nr. 2:} 21... Bg5 22. Qxd5 a6 23. a4 Rcd8 24. Qxb7 Bxa4 25. b4 Qf5 26. Nxh6+ Bxh6 27. Nxa4 Qc2 28. Nc5 Be3+ 29. Kh1 Bxd4 30. Qxa6 Bxc5 {med remis. Som sagt, ingen kommentarer hertil.}) 22. Nxd5 Kh8 23. Nxh6 gxh6 24. Nf6 Kg7 25. Nh5+) 17... Nxd5 18. Bxe7 Nxe7 19. Qb3 Bc6 20. Nxc6 bxc6 {Her har Lasker sikkert følt sig rolig. Han har en svag d-bonde, men Capa har nu to isolerede bønder, så det skal nok gå.} 21. Re5 Qb6 22. Qc2 Rfd8 23. Ne2 {Hertil siger Capablanca: "Sandsynligvis hvids første fejl. Han skulle have søgt modspil med Sa4 og Sc5".} Rd5 24. Rxd5 cxd5 {Nu får vi Capablanca at se i al hans storhed. Dette slutspil vinder han ved at gennemtvinge en af sine yndlingsideer: Minoritetsangrebet. De to hvide bønder på a- og b-linierne angribes af den enlige sorte a-bonde.} 25. Qd2 Nf5 26. b3 h5 27. h3 $2 h4 28. Qd3 Rc6 29. Kf1 g6 30. Qb1 Qb4 31. Kg1 {Capablanca bemærker hertil: "Dette var hvids hemmelige træk. Det er ikke det bedste, men det er tvivlsomt, om han har noget godt forsvarssystem". Hvids trækken frem og tilbage med kongen viser hans begyndende afmagt. Men det bliver værre endnu.} a5 {Alt er nu klar til minoritetsangrebet, der skal skaffe hvid to isolerede bønder at trækkes med. Især i et tårnslutspil er det en hård belastning.} 32. Qb2 a4 33. Qd2 {Dette er vands på sorts mølle. Han bytter hellere end gerne dronningerne af.} Qxd2 34. Rxd2 axb3 35. axb3 Rb6 $1 { Det hvide tårn skal tvinges ind i den defensive stilling på d3.} 36. Rd3 Ra6 37. g4 $2 {Selv om hvid har vanskeligheder, er der i hvert fald ikke grund til at gøre dem større. Nu får han en lang front at forsvare med svage bønder spredt ud i en lang række.} hxg3 38. fxg3 Ra2 39. Nc3 Rc2 40. Nd1 Ne7 41. Nc3 Rc1+ 42. Kf2 Nc6 {Der er noget trist ved at se den gamle verdensmester sprælle som en flue i edderkoppens net. Men det er jungleloven. På samme måde sprællede Steinitz i sin tid i hans net.} 43. Nd1 {Lasker lægger en lille remisfælde, som Capablanca dog ser.} Rb1 ({Meningen er, at på} 43... Nb4 44. Rd2 Rb1 45. Nb2 Rxb2 46. Rxb2 Nd3+ 47. Ke2 Nxb2 48. Kd2 {er springeren fanget og stillingen er remis.}) 44. Ke2 Rxb3 {Af let forståelige grunde kan hvid ikke tage dette tårn. Capablanca fik den første lille flue.} 45. Ke3 Rb4 46. Nc3 Ne7 47. Ne2 Nf5+ 48. Kf2 g5 49. g4 {Fronten strækkes yderligere en tak.} Nd6 50. Ng1 Ne4+ 51. Kf1 Rb1+ 52. Kg2 Rb2+ 53. Kf1 Rf2+ 54. Ke1 Ra2 55. Kf1 Kg7 {Efter at hvid nu er blevet bastet og bundet på hænder og fødder, iler den sorte konge frem for at bidrage til den endelige løsning. Resten kunne kunne vi godt give i forkortet notation, men vi mindes Capablancas kommentarer til partiet og specielt denne denne del deraf; "Alle disse træk har en mening. Den studerende bør omhyggeligt studere dem".} 56. Re3 Kg6 57. Rd3 f6 58. Re3 Kf7 {Selv ikke en Capablanca har altid den rigtige plan parat. Men han skal nok finde den til sidst.} 59. Rd3 Ke7 60. Re3 Kd6 61. Rd3 Rf2+ 62. Ke1 Rg2 63. Kf1 Ra2 64. Re3 e5 {Sort opgiver at vinde en bonde til og koncentrerer sig om at gøre d-bonden til fribonde. Ingen dårlig tanke, navnlig i betragtning af, at det vinder i fire træk.} 65. Rd3 exd4 66. Rxd4 Kc5 67. Rd1 d4 68. Rc1+ Kd5 0-1

Capablancas verdensmesterskab varede kun til 1927, altså ca. 6 år. Det var ikke, fordi han ikke var en værdig verdensmester. Efter manges mening er han det største naturlige skaktalent, man kender. Han spillede med en lethed som ingen anden. Hans blik for små ting i stilling var fantastisk. Der er gjort forsøg på at forklare, hvorfor dette fænomen overhovedet kunne besejres. Det er klart, at det kun kunne gøres af et andet fænomen. Og Alekhine var et fænomen.

New York 1894

Skakverdenen havde fået en ny verdensmester. Ungdommen havde igen triumferet over alderen, vil nogle sige. Det er sikkert rigtigt. Steinitz…

Kan sort få remis?

Sort i trækket

  • Brikkerne kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. Har du brug for et hint til det første træk, klik på redningskransen.

    Er du stadig i tvivl om det første træk, så klik på lyssignalet for at få det serveret. God fornøjelse 🙂

1…Ka6! (Her duer 1…Kc6? ikke, da hvid efter 2.Kg5 Lg4 3.c8D Lxc8 4.Kxh5 vinder, der kunne f.eks. følge: 4…Kd7 5.Le1 Ke6 6.g4 Kf7 7.Lc3 og hvid vinder) (Heller ikke 1…Kb6? redder sort, da hvid efter 2.Kg5 Lg4 3.c8D Lxc8 4.Kxh5 Lb7 5.Lf2+ vinder) 2.Kg5 (Hvad sker der, hvis hvid vælger at beskytte sin c-bonde med 2.Ke5? Lad os kigge på det. Sort kunne f.eks. fortsætte med 2…Kb7 3.Kd4 Ld7 4.Lh2 Lg4 5.Le5 Lc8 6.Kc5 Ld7 7.Kd6 Lf5 og efter 8.Lb2 Lg4, kan hvid kun opnå remis) Lg4 3.c8D Lxe8 4.Kxh5 Lb7! Enkelt, instruktivt – og smukt.