David I. Bronstein (1924-2006)

Ligesom Botvinnik elsker Bronstein indviklede stillinger, dog med den forskel, at sidstnævnte tager endnu mere risiko på sin kappe. Hans partier er som regel fra først til sidst en ubønhørlig kamp, hvor han plejer at give sig god tid til at finde usædvanlige komplikationer. Hensigten med denne taktik er ikke alene at tvinge modstanderen til at bruge de små grå celler, men skyldes også Bronstein’s ønske om at vinde så elegant som muligt. Hans stil minder dels om Alekhine’s (hans bondeofre f.eks. og hans fornemmelse for gennembrudsmuligheder); og dels om Tartakower (“det bedste træk er ikke altid det stærkeste, men undertiden kan det næstbedste træk bevirke, at modstanderen forvirres”).

I denne forbindelse er oplægget i partiet Porreca-Bronstein, Beograd 1954, meget interessant. 1.e2-e4 c7-c6 2.d2-d4 d7-d5 3.Sb1-c3 d5xe4 4.Sc3xe4 Lc8-f5 5.Se4-g3 Lf5-g6 6.h2-h4 h7-h6 7.Sg1-h3 Lg6-h7 8.Lf1-c4 Sg8-f6 9.Sh3-f4 Sb8-d7 10.0-0 Dd8-c7 11.Tf1-e1, og nu det meget usædvanlige træk. 11…Lh7-g8!? for at undgå ofret på e6, der efter det normale 11…e7-e6 hænger som et Damokles sværd over sorts hoved. Stillingen fortjener et diagram. Sammenlign i øvrigt afsnittet om William Steinitz! Lad os se et eksempel på Bronstein’s spillestil:

  • Ligesom Botvinnik elsker Bronstein indviklede stillinger, dog med den forskel, at sidstnævnte tager endnu mere risiko på sin kappe. Hans partier er som regel fra først til sidst en ubønhørlig kamp, hvor han plejer at give sig god tid til at finde usædvanlige komplikationer. Partiet Bronstein-Medina, Göteborg 1955.

[Event "Interzonal-03"] [Site "Gothenburg"] [Date "1955.09.06"] [Round "14"] [White "Bronstein, David Ionovich"] [Black "Medina Garcia, Antonio Angel"] [Result "1-0"] [ECO "D36"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [PlyCount "49"] [EventDate "1955.08.15"] [EventType "tourn"] [EventRounds "21"] [EventCountry "SWE"] [SourceTitle "IZT"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] [SourceVersion "1"] [SourceVersionDate "1999.07.01"] [SourceQuality "1"] 1. d4 Nf6 2. c4 e6 3. Nc3 d5 4. cxd5 exd5 5. Bg5 Be7 6. e3 c6 7. Qc2 Nbd7 8. Bd3 Nf8 ({Hovedvarianten fortsætter således:} 8... O-O 9. Nf3 Re8 10. O-O Nf8 {hvorefter hvid kan starte med det såkaldte minoritetsangreb med} 11. Rab1) 9. Nge2 ({Selvfølgelig kan hvid også nu spille på minoritetsangreb:} 9. Nf3 Ne6 10. Bh4 g6 11. O-O Ng7 12. b4 {men Bronstein går gerne sine egne veje.}) 9... Ne6 10. Bh4 g6 {Sorts plan er klar: han vil nu spille Sg7 og derefter Lf5 for at tvinge hvids kongeløber til afbytning.} 11. O-O-O {Kortene kommer på bordet. Ofte er den lange rokade en forberedelse til en bondestorm på den anden fløj, men hvid har andre planer for.} Ng7 12. f3 $1 {I denne variant har hvid en passiv bondemajoritet i centrum. Hvad er da mere logisk end at bruge dette til dannelsen af et centrum med f3 og e4?} Nf5 13. Bf2 Qa5 14. Kb1 Be6 15. h3 {Hvid venter lidt med fremstødet i centrum, for hvis modstanderen skulle beslutte sig til kort rokade, så får hvid med 16.g4 prægtige chancer for et modangreb.} O-O-O 16. e4 $1 Ng7 ({Nødvendigt, da} 16... dxe4 17. fxe4 Ng7 18. d5 $1 {starter et forrygende angreb.}) 17. Bg3 {Det er helt klart, at hvid har initiativet og det fremgår tydeligt af hans manøvrer. Løberen skal placeres på et felt, hvorfra den kan udøve størst mulig aktivitet.} Nge8 18. Be5 Rf8 19. Nc1 $1 {Partiet er som ved et trylleslag kommet i det afgørende stadium. Efter 20.Sb3 er sorts dronning i livsfare.} dxe4 20. fxe4 Nd7 21. Bh2 Nb8 {[#]} 22. d5 $1 {Begyndelsen på enden.} Bd7 ({På} 22... cxd5 {vinder mellemtrækket} 23. Nb3 {i forbindelse med 24.Sxd5+.}) 23. Nb3 Qb6 ({Efter} 23... Qb4 24. a3 {må dronningen alligevel gå den tunge gang til b6.}) 24. d6 $1 {Gør plads for springeren. Efter} Bxd6 25. Nd5 {har sorts dronning intet træk mere, hvorfor sort opgav.} 1-0

Kan hvid vinde?

Hvid i trækket

  • Brikkerne kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. Har du brug for et hint til det første træk, klik på redningskransen. Er du stadig i tvivl om det første træk, så klik på lyssignalet for at få det serveret. God fornøjelse 🙂

1.Sxa7! Sxa7 (Bedre er ikke 1…Sd6, da hvid fortsætter med 2.axb6 Sc4 3.Kb4 Sxb6 4.Ka5 Kc7 5.Ka6 Kc7 6.Ka6 Sa4 7.Sc6 og hvid vinder klart) 2.axb6 Sc8 3.b7 Sb6+ 4.Ka5 Sc4+ 5.Ka6 Hvid vinder

Mikhail Botvinnik (1911-1995)

Botvinnik’s stil kendetegnes ved dyb originalitet. Han er ikke nervøs for at få splittet sin bondestilling, hvis dette kan give hans officerer frit…