Bent Larsen
Født den 4. marts 1935 i Tilsted pr Thisted, lærte at spille skak som 7-årig og prøvede for første gang at vinde en turnering, da han i foråret 1948 blev klubmester i Holstebro Skakklub. Siden har han vundet alt undtagen selve verdensmesterskabet, som kontroverser med FIDE – verdensskakforbundet – synes at skulle berøve ham chancen for. Han har været amtsmester i Ålborg amt, dansk mester, nordisk mester, han har vundet flere turneringssejre end nogen anden stormester, og med sin sejr i Biel blev han den første, der har vundet tre interzoneturneringer. Han vandt i 1964 og 1967 og i 1976. Desuden er han blevet højt placeret i de øvrige, og kun i Leningrad 1973 kvalificerede han sig ikke på 5. pladsen.
En polyhistor blandt skakmestre. Ved noget om alt og alt om skak. Har et særlig kærligt forhold til skakspillet, som han spiller af lyst og for at vinde. For at skabe gode partier, for at more sig og publikum. For Bent Larsen er en remis ikke et halvt vundet point, men et halvt tabt, og det har ført til mangt et hasarderet gevinstforsøg i en død stilling – men også til mangt et ekstra halvt point.
Bent Larsen fik sit store gennembrud i 1956, da han under skakolympiaden i Moskva blev udråbt som Danmarks første stormester. Med 14 points i 18 partier eller 77,8% havde Larsen den højeste score af alle førstebrætspillerne. Larsen, har spillet mange flotte partier i sin skakkarriere, og vi viser nogle af dem. De kommer ikke i kronologisk rækkefølge. Vi begynder med Piatigorsky-turneringen i Santa Monica:
I juli 1966 fløj Larsen til Californien, til Piatigorsky-turneringen i Santa Monica. Slutresultatet var ikke dårligt, nr. 3 efter Spassky og Fischer, foran Portisch, Unzicker, Petrosjan, Reshevsky, Najdorf, Ivkov og Donner. Se nedenstående turneringstabel:
Men det kunne let være blevet endnu bedre, midt i turneringen havde Larsen en uforklarlig svaghedsperiode, muligvis af klimatiske årsager (noget lignende oplevede Larsen senere samme år under olympiaden i Havanna). I nedenstående viser vi Bent Larsens tre bedste partier fra turneringen i Santa Monica, 1966. Analyser og kommentarer, GM Bent Larsen:
Partier fra Santa Monica, 1966
[Event "Piatigorsky-Cup 2nd"]
[Site "Santa Monica"]
[Date "1966.07.25"]
[Round "6"]
[White "Fischer, Robert James"]
[Black "Larsen, Bent"]
[Result "0-1"]
[ECO "C82"]
[Annotator "Analyser og kommentarer af Bent Larsen"]
[PlyCount "66"]
[EventDate "1966.07.17"]
[EventType "tourn"]
[EventRounds "18"]
[EventCountry "USA"]
[SourceTitle "MCL"]
[Source "ChessBase"]
[SourceDate "1999.07.01"]
[SourceVersion "1"]
[SourceVersionDate "1999.07.01"]
[SourceQuality "1"]
1. e4 e5 2. Nf3 Nc6 3. Bb5 a6 4. Ba4 Nf6 5. O-O Nxe4 {[#] Kort forinden havde
jeg skrevet en lille bog, hvor jeg analyserede den åbne variant i Spansk, set
fra sorts side. Jeg mente, at almindelige spillere burde spille den slags
åbninger i stedet for at følge moden og spille de langsommelige positionelle
manøvrer i den lukkede variant (5...Le7). På dette tidspunkt var varianten
tilsyneladende et heldigt valg mod Fischer.} 6. d4 b5 7. Bb3 d5 8. dxe5 Be6 9.
c3 Bc5 10. Nbd2 O-O 11. Bc2 Bf5 $5 {Dette træk var meget mindre undersøgt
end de tre nedenstående træk 11 for sort} (11... f5) (11... Nxf2) (11... Nxd2
) 12. Nb3 Bg4 13. Nxc5 Nxc5 14. Re1 ({Et par år tidligere havde Unzicker
spillet} 14. Be3 {i et parti, som hverken Fischer eller jeg kendte. Som man
får at se, var Fischer inde på en lignende idé. Hvis sort er tilfreds med
et omtrent lige slutspil kan han spille} Nd7 15. Qd3 g6 16. Qxd5 Ndxe5 {
o.s.v. Hvid har løberparret, men de sorte officerer er temmelig aktive.})
14... Re8 (14... Bh5 $2 {gendrives med} 15. Bg5 Bxf3 16. Qxf3 Qxg5) 15. Be3 Ne6
({Omtrent lige spil giver} 15... Nd7 16. Qxd5 ({Hvis hvid her vil svække
sorts sorte felter med} 16. Qd3 {behøver sort ikke at spille 16...g6} Nf8 {
kan også bruges}) 16... Ndxe5) 16. Qd3 g6 $5 {Godt og solidt var 16...Sf8,
som allerede antydet. Men jeg fik lyst til at spille mere energisk. Jeg var i
kamphumør. I den foregående runde havde jeg slået Najdorf, i den næste
ofrede jeg dronningen mod Petrosjan! Teksttrækket er formodentlig
fuldstændig spilleligt. Men det er meget sjældent, jeg tillader en sådan
svækkelse af de sorte felter omkring kongen, når jeg ikke længere har min
sortfeltede løber.} 17. Bh6 Ne7 ({Efter} 17... Bf5 18. Qd2 Bxc2 19. Qxc2 Ne7
20. Nd4 {står hvid en smule bedre}) ({Klart dårligt for sort er} 17... d4 $2
18. Qe4 $1) 18. Nd4 Bf5 19. Nxf5 ({Hvis hvid nu spiller} 19. Qd2 {kan sort
næppe finde noget bedre end overgangen til den allerede nævnte variant,
altså} Nxd4 20. cxd4 Bxc2 21. Qxc2 Nf5 22. Be3 Re6 {fulgt af c6. Men hvid må
have en lille fordel, selv om den sorte stilling er nogenlunde solid. Det
værste er den tilbageblevne c-bonde. Men Fischer lod sig friste af muligheden
for at få løberpar mod springerpar.}) 19... Nxf5 20. Bd2 Qh4 {[#] Sort står
temmelig aktivt, og det er ikke sikkert, at hvid har nogen fordel. Mine tanker
gik tilbage til turneringen i Zürich 1959, da jeg også måtte kæmpe med to
springere mod 16-årige Bobbys to løbere. Det blev remis, men han prøvede
meget længe på at bevise, at løberne kunne vinde. Da han var helt ung
overvurderede Fischer utvivlsomt løberparret, men nu har han naturligvis en
meget mere nuanceret opfattelse.} 21. Qf1 ({Hvid kan ikke spille} 21. Qxd5 {
på grund af} Rad8 22. Qc6 Ne7 {med officersgevinst.}) ({Min plan var det
chancerige bondeoffer} 21. Qf3 Ng5 $5 22. Qxd5 ({men hvid spiller vel stærkere
} 22. Qf4 {selv om jeg ikke er sikker på, at løberparret betyder nogen
særlig fordel efter} Qxf4 23. Bxf4 Ne6 24. Bd2 c5) 22... Rad8 23. Bxg5 Qxg5
24. Qc6 Re6 25. Qxc7 Rd2) 21... Nc5 22. g3 (22. Bxf5 {ville være dårligt.
Hvid ville blive svag på de hvide felter, og den sorte kongestilling ville
være let at forsvare. Måske kunne sort endda komme til angreb på g-linjen})
22... Qc4 23. Qg2 Nd3 24. Bxd3 Qxd3 25. Bg5 c6 26. g4 Ng7 27. Re3 {Om dette er
en fejl, ved jeg ikke.} ({Men det af mange kommentatorer angivne} 27. Rad1 {
er i hvert fald ikke godt på grund af} Rxe5 $3) 27... Qd2 28. b3 {Jeg havde
et kvarters betænkningstid tilbage og var meget nervøs. Kunne jeg parere et
direkte matangreb? Så kom teksttrækket som en behagelig overraskelse. Er
hvid tvunget til at bekymre sig om sine bønder på dronningfløjen? Trækket
er dog utvivlsomt rigtigt. De direkte angreb trænger ikke igennem.} ({
Følgende variant illustrerer problemerne:} 28. Bf6 Qxb2 29. Rd1 (29. Rf1 d4 $1
) 29... Qxa2 30. Qh3 Qc2 31. Rf1 g5 $1) 28... b4 $5 29. Qh3 $4 {Jeg ved ikke
hvad Fischer overså, men det må have været noget ganske enkelt.} (29. f3
bxc3 ({Muligvis er} 29... Qxg2+ 30. Kxg2 a5 {en smule bedre for sort, for ikke
at splitte bønderne.}) 30. Qxd2 cxd2 31. Rd1 {fører til temmelig lige spil.})
29... bxc3 30. Qh6 Ne6 {Overså Fischer, at dronningen kan gå imellem på h6
efter f.eks.} 31. Bf6 d4 32. Qxh7+ Kxh7 33. Rh3+ Qh6 {Det er næsten den
eneste forklaring på dette pludselige sammenbrud. I slutstillingen vinder de
sorte fribønder hurtigt en officer.} 0-1
[Event "Piatigorsky-Cup 2nd"]
[Site "Santa Monica"]
[Date "1966.07.27"]
[Round "7"]
[White "Larsen, Bent"]
[Black "Petrosian, Tigran V"]
[Result "1-0"]
[ECO "B39"]
[Annotator "Analyser og kommentarer af Bent Larsen"]
[PlyCount "59"]
[EventDate "1966.07.17"]
[EventType "tourn"]
[EventRounds "18"]
[EventCountry "USA"]
[SourceTitle "MCL"]
[Source "ChessBase"]
[SourceDate "1999.07.01"]
[SourceVersion "1"]
[SourceVersionDate "1999.07.01"]
[SourceQuality "1"]
1. e4 c5 2. Nf3 Nc6 3. d4 cxd4 4. Nxd4 g6 5. Be3 ({Denne stilling er jeg vant
til at have med sort! (4...g6) En pointe i rækkefølgen af mine to næste
træk er iøvrigt, at jeg undgår varianten} 5. c4 Nf6 6. Nc3 Nxd4 7. Qxd4 d6 {
som jeg ikke har studeret særlig grundigt.}) 5... Bg7 6. c4 Nf6 7. Nc3 Ng4 8.
Qxg4 Nxd4 9. Qd1 Ne6 10. Qd2 d6 {Det er stadig som at spille mod sig selv! Et
spørgsmål er nu, om c3 skal dækkes med Tc1 eller Dd2. Jeg valgte det sidste,
hvilket i partifortsættelsen er en fordel, men efter} (10... Qa5 $5 {må hvid
bringe et chancerigt, men dog uklart bondeoffer:} 11. Rc1 Bxc3 12. Rxc3 $5 Qxa2
{hvis man da ikke vil tillade dronningafbytning, hvorefter løberparret ikke
betyder stort, da den sorte bondestilling er meget solid.}) 11. Be2 Bd7 12. O-O
O-O 13. Rad1 $1 {[#] I et berømt parti Keres-Petrosjan, kandidatturneringen
1959, stillede hvid sine tårne på c1 og d1, men den med teksttrækket valgte
plan er mere aggressiv.} Bc6 14. Nd5 Re8 {(?)} ({Det rigtige må være} 14...
Nc5 15. f3 a5 {som spillet i partiet Porath-Larsen i interzoneturneringen
1964! Efter} 16. Bd4 $2 Bxd4+ 17. Qxd4 e5 18. Qd2 Ne6 {stod sort allerede
særdeles godt.}) 15. f4 Nc7 ({Petrosjan fortæller, at han havde planlagt}
15... Nc5 16. e5 Nd7 {men nu forkastede denne variant på grund af} 17. Nb4 $1
{Her synes sort at få visse vanskeligheder. Men om han efter} Qc7 {står
dårligere end i partiet, er jeg ikke sikker på.}) 16. f5 Na6 17. Bg4 $6 Nc5
18. fxg6 hxg6 ({Efter} 18... fxg6 19. Bxc5 ({Heller ikke} 19. e5 $5 Bxe5 20.
Bxc5 dxc5 21. Be6+ Kh8 22. Rf7 Rf8 23. Rdf1 Rxf7 24. Rxf7 Bg7 {er klart,
kvalitetsofret på g7 giver kun remis.}) 19... dxc5 20. Be6+ Kh8 21. Rf7 {
eller 21.Dg5 har hvid gode angrebsmuligheder, men noget klart afgørende ses
ikke.}) 19. Qf2 Rf8 20. e5 $3 {Det fineste træk i partiet.} ({Dårligt er f.
eks.} 20. Bxc5 dxc5 21. Nf6+ ({Til remis fører} 21. Qxc5 Bxd5 22. Rxd5 Qb6 23.
b4 Qxc5+ 24. bxc5 {men jeg vil jo ikke have remis! e4 hænger, og ved roligt
spil sidder hvid tilbage med den dårligste bondestilling.}) 21... Bxf6 22.
Rxd8 Raxd8 {Sort har rigelig erstatning for dronningen.}) (20. Qh4 {besvares
med} Bxd5 {hvorefter} 21. Rxd5 {er dårligt på grund af} e6) 20... Bxe5 21.
Qh4 Bxd5 22. Rxd5 Ne6 $2 {Verdensmesteren overser mit 25. træk.} ({Straks
efter partiet angav Petrosjan, at han burde have spillet} 22... Ne4 {men efter}
23. Bf3 Nf6 24. Rb5 {vinder hvid bonden tilbage med stor positionsfordel.}) ({
Den eneste forsvarsmulighed var} 22... e6 {Jeg var ikke sikker på, hvordan
jeg ville fortsætte, måske} 23. Bg5 ({Jeg synes ikke særlig godt om
varianten} 23. Qxd8 Rfxd8 24. Rxe5 dxe5 25. Bxc5 {selv om det var den
oprindelige hensigt med 20.e5! Ved senere analyser har jeg dog fundet gode
gevinstchancer efter} f5 26. Bd1 Rd2 27. Bb3 $1 Rxb2 ({eller f.eks.} 27... Rad8
28. Re1 $1 Rxb2 29. Ba3 Rbd2 30. Bc1 R2d3 31. Bg5 R8d7 32. Rxe5 {En variant
med mange finesser, som det ikke var så let at finde ved brættet med knap
betænkningstid.}) 28. Rd1) 23... Qb6 24. Rxe5 dxe5 25. Be3 {men en nærmere
analyse tyder på, at sort kan forsvare sig.}) 23. Rf3 $1 Bf6 $2 {Da han
rørte løberen, så han det! En gammel historie. Men det skulle altså helst
være set et træk tidligere.} ({Sorts eneste chance var.} 23... f5 {Efter} 24.
Rh3 {har han valget mellem 24...Kf7 og 24...Sg7. Derimod taber} Bg7 $2 {
straks på grund af} ({I mine kommentarer til turneringsbogen angav jeg den
variant, som jeg havde planlagt:} 24... Kf7 25. Bxf5 gxf5 26. Qh5+ Kf6 27. g4 {
med de smukke fortsættelser} Rh8 ({og} 27... fxg4 $2 28. Qxg4 $1 Rg8 29. Rf3+
Nf4 30. Rxf4+ Bxf4 31. Rf5+ Ke6 32. Rg5+ Kf7 33. Qf5+ Ke8 34. Rxg8#) ({Men
sort kan forsvare sig bedre med} 27... Ng7 $1 {Herefter må hvid nøjes med en
bonde i overvægt:} 28. Bg5+ Ke6 29. Qg6+ Bf6 30. gxf5+ Kd7 31. Bxf6 Rxf6 32.
Qxg7 {og nu f.eks.} Qg8 ({Dårligt er} 32... Qb6+ 33. c5 Qxb2 $2 {på grund af}
34. Rxd6+ $1)) 28. Qxf5+ Kg7 29. Rxe5 $1 Rxh3 ({eller} 29... dxe5 30. Qxe5+ Kf7
31. Rf3+) 30. Rxe6) 25. Qh7+ Kf7 26. Rxf5+ $1) 24. Qh6 Bg7 {[#]} 25. Qxg6 $1 {
For publikum var dette træk naturligvis den store oplevelse. Mange fortalte
mig bagefter, hvor overraskede de var blevet. Så kunne jeg ikke lade være
med at spørge, hvilket træk man havde ventet, tilbagetoget til h4? Derefter
ville sort med 25...f5 få klar gevinststilling. Beslutningen var derfor ikke
vanskelig, jeg brugte tre minutter, men kunne også have trukket à tempo.
Hvis jeg ikke havde haft denne mulighed, havde jeg været pisket til at finde
på noget andet i stedet for 23.Tf3.} Nf4 ({Ikke} 25... Nc7 {der måske ved
første øjekast ser stærkt ud, men det vil tillade en mat i tre træk med et
nyt dronningoffer:} 26. Qxg7+ Kxg7 27. Rg5+ Kh6 28. Rh3#) 26. Rxf4 fxg6 27.
Be6+ Rf7 ({Efter} 27... Kh7 28. Rh4+ Bh6 29. Bxh6 Rf5 ({En morsom variant,
hvor c-bonden pludselig spiller med, er} 29... g5 30. Rxg5 Qb6+ {og nu altså}
31. c5 $1) 30. Rxf5 gxf5 31. Bf7 e5 32. Rh3 {er der ingen parade mod
mattruslen Lf8.}) 28. Rxf7 Kh8 29. Rg5 $1 {Den er der ikke rigtig noget svar
på. Nu foregår kampen mellem to tårne og to løbere på den ene side og én
løber og en konge på den anden. Det kan kun ende på én måde.} b5 {
Galgenhumor. Dronningen, der ikke har udrettet noget endnu, får feltet a5.}
30. Rg3 1-0
[Event "Piatigorsky-Cup 2nd"]
[Site "Santa Monica"]
[Date "1966.08.11"]
[Round "16"]
[White "Petrosian, Tigran V"]
[Black "Larsen, Bent"]
[Result "0-1"]
[ECO "E61"]
[Annotator "Analyser og kommentarer af Bent Larsen"]
[PlyCount "128"]
[EventDate "1966.07.17"]
[EventType "tourn"]
[EventRounds "18"]
[EventCountry "USA"]
[SourceTitle "MCL"]
[Source "ChessBase"]
[SourceDate "1999.07.01"]
[SourceVersion "1"]
[SourceVersionDate "1999.07.01"]
[SourceQuality "1"]
1. c4 Nf6 2. Nc3 g6 {[#]Egentlig har jeg altid haft en fornemmelse af, at
Kongeindisk er en ukorrekt åbning! Da jeg desuden mener, at alle de førende
russiske mestre ved meget mere om den end jeg, har jeg en følelse af at
indlade mig på noget meget risikabelt, hver gang jeg spiller den mod én af
dem. På den anden side får dette mig måske til at være ekstra
agtpågivende. På dette tidspunkt af turneringen havde jeg i 5 runder kun
fået et halvt point! Jeg havde følt mig utilpas, og jeg havde spillet slapt
og ukoncentreret. Nu spiller jeg altså en åbning, hvor jeg er overbevist om,
at slapt og automatisk spil fører til en katastrofe.} 3. g3 Bg7 4. Bg2 O-O 5.
d4 d6 6. e3 {En solid fortsættelse, som Botvinnik også har anvendt en del.
Petrosjan havde spillet den i sit sidste matchparti mod Spassky, alligevel
havde jeg ikke regnet med dette træk. Når hvid er tilbageholdende i centrum,
kan sort tillade sig mangt og meget. Mine næste tre træk var en inspiration
ved brættet. Springerudviklingen til a6 har fordele og ulemper. I hvert fald
står springeren ikke i vejen for de andre officerer. Om dette
udviklingssystem havde været anvendt før, ved jeg ikke, men efter dette
parti blev det "teori".} c6 7. Nge2 a5 $5 8. b3 Na6 9. O-O e5 10. Bb2 Re8 11.
a3 Rb8 12. h3 h5 13. Qc2 Be6 14. Kh2 Qc7 15. Rac1 b5 $1 16. cxb5 {Herefter har
sort mindst lige spil. Hvids skarpeste svar er} (16. c5 {men efter} dxc5 17.
dxe5 Nd7 18. f4 b4 $1 {kommer sort i fordel. b3-bondens svaghed spiller her en
stor rolle.}) ({Efter} 16. d5 cxd5 17. Nxd5 Nxd5 18. cxd5 Qxc2 19. Rxc2 Bd7 {
har hvid ingen indbrudsmuligheder på c-linjen, og den sorte springer kommer
senere stærkt til c5. Men om sort har nogen reel fordel er vel alligevel
uklart.}) 16... cxb5 17. Qd1 {Dette passive træk overraskede mig.} ({Jeg
havde regnet med} 17. Ne4 Qxc2 18. Nxf6+ Bxf6 19. Rxc2 Rb6 {og anså denne
stilling for temmelig lige. Nu forekommer det mig, at sort står bedst, f.eks.}
20. dxe5 ({eller} 20. d5 Bd7 {fulgt af b4 og Sc5.}) 20... dxe5 21. Nc1 Rd6)
17... Qe7 18. Nb1 Bd7 19. Nd2 e4 {Et betydningsfuldt skridt fremad.} 20. Nf4 ({
Min eneste betænkelighed var det hvide kvalitetsoffer} 20. d5 Nc5 21. Rxc5
dxc5 22. Bxf6 {hvor hvid får en centrumbonde for kvaliteten. Men sort
beholder alligevel de bedste chancer.}) 20... d5 {Sort har nu klar
terrænfordel. Af de lette officerer står kun springeren på f4 godt. At
teksttrækket svækker c5 betyder ingenting. Hvid kan ikke komme til at
udnytte dette felt. Læg især mærke til, at de hvide springere ikke kan
komme til c5.} 21. Qe2 Qd6 22. Rc2 Rec8 23. Rfc1 Rxc2 24. Rxc2 h4 25. Nf1 hxg3+
26. fxg3 b4 $1 {Et betydningsfuldt træk. Diagonalen a6-f1 spiller fra nu af
en stor rolle. En af sorts planer er at spille løberen til a6, hvor den ved
at true springeren på f1 er med til at angribe den svage bonde på g3. Jeg
anså nu min stilling for at være vundet - og sagde til Donner, at hvis jeg
ikke vandt det parti, ville jeg gøre alvor af at søge læge.} 27. a4 Rc8 28.
Rxc8+ Bxc8 {[#] Den sorte fordel kan beskrives på mange måder.
Terrænovervægt; bedre bondestilling; bedre officersspil. Noget af det
væsentligste er, at løberen på b2 ikke blot er dårlig lige i øjeblikket,
den er faktisk dømt til passivitet gennem resten af partiet. I relation til
de fastlagte centrumbønder er den sorte løber på c8 også "dårlig", men
når man ser på, hvilke muligheder den har, på diagonalen a6-f1 først og
fremmest, kan man ikke få sig til at kalde den dårlig. Den er tværtimod så
stærk, at verdensmesteren beslutter sig til at bytte den af!} 29. h4 Nc7 30.
Bh3 Bxh3 31. Nxh3 Bf8 32. Kg2 Qc6 33. Qd1 Bd6 34. Nf2 Ne6 35. Bc1 Ng7 ({
Heller ikke den sorte dronning kan gennemføre et angreb alene.} 35... Qc3 36.
Bd2 Qb2 {ville være et vildspor.}) 36. Bd2 Nf5 37. Kh3 Qc8 38. Kg2 Kg7 39. Nh1
Nh6 40. Be1 Qa6 {Jeg havde været lidt for meget i tidnød under denne
turnering, men her foregik alt i ro og orden, jeg havde flere minutter tilbage
til træk nr. 40., og trækket er fortræffeligt.} 41. Nf2 Nf5 {Det hemmelige
træk. Derefter analyserede jeg stillingen indtil klokken 7 næste morgen, der
blev kun tid til to timers søvn. Men jeg blev efterhånden helt sikker på,
at jeg kunne vinde. Der truer Dxf1+, og hvids eneste forsvar er 42.Ld2 og 42.
Dd2. Det er ikke mærkeligt, at Petrosjan valgte dronningtrækket. Nu, da
løberen omsider er ved at kommet frem til kongefløjen, ville det være trist
at skulle trække den tilbage igen.} 42. Qd2 ({Efter} 42. Bd2 {kan sort
sandsynligvis vælge en lignende plan som i partiet, men jeg ville have
spillet mere direkte på angreb med} Nh5 $1 {Derefter giver} 43. g4 ({og efter
} 43. Nh1 Bb8 44. Qe1 {vinder sort også med et springeroffer:} Nhxg3 $1 45.
Nhxg3 Nxh4+ 46. Kh1 Bxg3 47. Nxg3 Nf3 48. Qf2 ({eller} 48. Qd1 Qd3 49. Nf1 Nxd2
50. Nxd2 Qxe3 51. Nf1 Qf2 {med let gevinst}) 48... Qd3) 43... Nxh4+ 44. Kh3 Nf3
45. gxh5 Qc8+ 46. Kg2 Qf5 {et afgørende angreb}) 42... Bb8 43. Nd1 Ng4 44. Kg1
f6 $1 {Den klareste gevinstplan, som jeg først havde koncentreret mig om
efter at have forkastet en anden idé: afbytningen af en springer, f7-f5,
springeren anbringes på f6 eller g4, og derefter spilles Dd3. Det er
chancerigt, men ikke nogen helt klar gevinst.} 45. Kg2 g5 46. Nf2 Ngh6 47. hxg5
fxg5 48. Nd1 Kg6 49. Nh2 g4 50. Qc2 Bd6 51. Nf1 Ng8 {Man kan tænke sig to
gevinstmanøvrer, springer til f3 eller dronning til h3. Men den første er
vanskelig at gennemføre på grund af trusler mod g4-bonden. Men den anden er
der derimod intet forsvar. Jeg havde egentlig besluttet mig for
dronningmanøvren, men for en sikkerhedsskyld ville jeg lige forbi
tidskontrollen ved 56. træk, før jeg tog det afgørende skridt. Jeg var jo
meget søvnig! Dette forklarer mit 53. og 56. træk.} 52. Nh2 Nf6 53. Nf1 Kh5
54. Nh2 Kg5 55. Nf1 Nh5 56. Bf2 Nf6 57. Be1 Nh5 58. Bf2 Qa8 $1 59. Be1 Qh8 {
Hvid har intet forsvar.} 60. Qc6 Bxg3 61. Bxg3 Nhxg3 {Så fik jeg alligevel
ikke lejlighed til et dronningoffer i dette parti! Der kunne være fulgt} 62.
Nxg3 Qh3+ 63. Kf2 Qxg3+ 64. Ke2 Qxe3+ $1 0-1
Efter denne gennemgang af turneringen i Santa Monica, 1966, vil vi nu kigge lidt på interzoneturneringen i Amsterdam 1964. Næsten ingen af Larsens bedste resultater var opnået i kamp med de førende russiske mestre. I Moskva 56 havde Larsen ganske vist bedre resultat end Botvinnik, men det var jo en holdturnering. Så var der den delte førsteplads i Beverwijk 60, man sagde, at Petrosjan på det tidspunkt ikke var vant til at spille korte turneringer (9 runder).
På denne baggrund var Larsens resultat i interzoneturneringen i Amsterdam 64 en sensation og et stort spring fremad. Hvis man ikke havde haft en spærreregel – højst fem fra samme nation blandt de otte deltagere – var kandidatturneringen 1965 kommet til at bestå af syv russere og Larsen! Efter de 23 runder var facit:
Mod de fem russere havde Larsen i de sidste fem runder scoret 3 points. I sidste runde var Larsen nær ved at slå Smyslov, det havde givet en ren førsteplads, men eksverdensmestren forsvarede sig godt i slutspillet og holdt remis. Larsen gennemførte denne turnering med en fantastisk energi, og ideerne kom myldrende. Partierne var naturligvis vidt forskellige, rolige positionspartier, skarpe angreb, koldblodige forsvar, spidsfindige slutspil. Larsen spillede med stor sejrsvilje, og overvurderede kun sin stilling i et par tilfælde. Vi gennemgår nedenstående partier fra Amsterdam 64:
Partier fra Amsterdam 1964
[Event "Interzonal-06"]
[Site "Amsterdam"]
[Date "1964.06.08"]
[Round "15"]
[White "Larsen, Bent"]
[Black "Portisch, Lajos"]
[Result "1-0"]
[ECO "C01"]
[Annotator "Analyser og kommentarer af Bent Larsen"]
[PlyCount "65"]
[EventDate "1964.05.20"]
[EventType "tourn"]
[EventRounds "23"]
[EventCountry "NED"]
[SourceTitle "IZT"]
[Source "ChessBase"]
[SourceDate "1999.07.01"]
[SourceVersion "1"]
[SourceVersionDate "1999.07.01"]
[SourceQuality "1"]
1. e4 e6 2. d4 d5 3. Nc3 Bb4 4. exd5 exd5 5. Qf3 $5 {Så tænkte Portisch
længe! Afbytningsvarianten har i mange år haft ry for at være en kedelig
remisvariant, f.eks.} (5. Bd3 Nc6 6. Nge2 Nge7 {fulgt af Lf5, ingen problemer
for sort}) 5... Nc6 ({Teksttrækket, som jeg havde afprøvet i nogle
lynpartier mod Palle Ravn, er netop rettet mod manøvren Se7 og Lf5, efter}
5... Ne7 6. Bd3 Nbc6 7. Nge2 {kommer hvid til en ganske tiltalende opstilling.}
) ({O'Kelly angav straks efter partiet} 5... Be6 {som sorts nemmeste udvej,
men det tror jeg ikke på, efter} 6. Bd3 Qf6 {skal spilles} 7. Bf4 $1) (5... c5
{er også blevet anbefalet, men} 6. dxc5 d4 7. a3 Qa5 8. Rb1 {er vistnok godt
for hvid. Portisch havde nok at spekulere på!}) 6. Bb5 Nge7 7. Bf4 O-O 8.
O-O-O Na5 {(?) Et forhastet angrebsforsøg, så vidt jeg kan se. Men bagefter
er vi jo som bekendt alle meget klogere. 8...Lf5 er blevet anbefalet, men det
er ikke helt indlysende, at sort skal forære hvid et tempo til en kommende
bondestorm, hvor g4 kommer til at ske med trussel på løberen. Jeg synes, 8...
Le6 må være det rigtige.} 9. Nge2 c6 10. Bd3 b5 11. h4 $1 {Dette er den
rigtige optakt til angrebet, fordi der meget hurtigt skabes en trussel, der
vinder et vigtigt tempo.} Nc4 12. h5 f6 {Der har vi tempogevinsten.} ({Men
hvorfor spiller sort ikke} 12... Qa5 $2 {På grund af truslen} 13. h6 g6 14.
Bc7 $1 Qxc7 15. Qf6 {og vinder.}) 13. g4 Qa5 {(?) Her overså Portisch
formodentlig en vigtig finesse i det hvide forsvar.} ({Bagefter blev} 13... a5
{anbefalet som bedre, men efter f.eks.} 14. Qg3 a4 15. g5 f5 16. Bxc4 dxc4 17.
a3 {får sort omtrent de samme problemer som i partiet.}) 14. Bxc4 dxc4 15. a3
$1 Bxc3 {Men efter denne afbytning står hvid klart bedst. Sort er meget svag
på de sorte felter, og hvid kommer først på e-linjen.} ({Den omtalte
finesse var følgende dronningfangst:} 15... Bxa3 16. bxa3 Qxa3+ 17. Kd2 b4 18.
Ra1 bxc3+ 19. Nxc3 Qb4 20. Rhb1 $1) 16. Nxc3 Qd8 {En fornuftig beslutning,
efter} (16... b4 17. axb4 Qxb4 18. Rhe1 {står sort helt elendigt.}) 17. Rhe1
a5 {(?)} ({Det er nemt nok for kommentatoerne at skrive, at Portisch skulle
have spillet} 17... Nd5 {Slutspillet efter} 18. Nxd5 Qxd5 19. Qxd5+ cxd5 20. f3
{er meget ubehageligt for sort, trods de uligefarvede løbere. Den sorte
løber står meget dårligt, og hvid har e-linjen.}) 18. Qg3 Ra7 19. h6 $1 {
Hvid behøver ikke at lukke linjer op på kongefløjen, e-linjen er god nok.
Men det er praktisk yderligere at svække de sorte felter.} g6 20. Bd6 Re8 21.
Qf4 $1 {[#] Hvid har klar gevinststilling. Mon det er gået lige så hurtigt
og smertefrit med en teorivariant? (Jeg har kun spillet 5.Df3 i et
turneringsparti denne ene gang, senere er det jo ikke noget
overraskelsesvåben)} Kf7 ({Eller} 21... Nd5 22. Nxd5 cxd5 23. Qxf6 $1 Qxf6 ({
Eller} 23... Rf7 24. Qh4 $1) 24. Rxe8+ Kf7 25. Rf8+ Ke6 26. Re1+ $1) 22. Be5 f5
{Nu er der nærmest gennemtræk på de sorte felter!} ({Men} 22... Ng8 23. Ne4)
({Eller} 22... Nd5 23. Nxd5 cxd5 24. Bxf6 $1 {er ikke bedre}) 23. Bb8 Rb7 24.
Qe5 {(!) Det eleganteste.} ({Men} 24. Ne4 Nd5 25. Nd6+ Kf8 26. Nxb7 {var
naturligvis også godt nok}) 24... Rg8 25. g5 b4 ({Efter} 25... Nd5 26. Nxd5
cxd5 27. f4 {er sort fuldstændig lammet, og hvid kan vinde ved at doble
tårne på e-linjen. Meget smukt, denne variant havde jeg vistnok planlagt at
spille. Men hurtigere vinder 27.Ld6!}) 26. Qf6+ Ke8 27. Qxc6+ Kf7 ({Eller}
27... Qd7 28. Rxe7+ Kxe7 29. Qf6+) ({Eller} 27... Rd7 28. Nd5) ({Eller} 27...
Kf8 28. Bd6 bxc3 29. Rxe7 Rxe7 30. Re1) 28. Qf6+ Ke8 29. d5 ({Her kunne man f.
eks. finde på} 29. Nd5 Qxd5 30. Bd6 Qf7 31. Bxe7 Rxe7 32. Qc6+ Kd8 33. Rxe7
Kxe7 ({eller} 33... Qxe7 34. Qd5+) 34. Qc7+ Bd7 35. Re1+) 29... Rf8 30. Qc6+
Qd7 31. Bd6 Rf7 ({Eller} 31... Qxc6 32. dxc6 Ra7 33. Nd5 Rf7 34. c7) 32. Bxe7
bxc3 33. Bb4+ 1-0
[Event "Interzonal-06"]
[Site "Amsterdam"]
[Date "1964.06.15"]
[Round "19"]
[White "Bronstein, David Ionovich"]
[Black "Larsen, Bent"]
[Result "0-1"]
[ECO "E75"]
[Annotator "Analyser og kommentarer af Bent Larsen"]
[PlyCount "60"]
[EventDate "1964.05.20"]
[EventType "tourn"]
[EventRounds "23"]
[EventCountry "NED"]
[SourceTitle "IZT"]
[Source "ChessBase"]
[SourceDate "1999.07.01"]
[SourceVersion "1"]
[SourceVersionDate "1999.07.01"]
[SourceQuality "1"]
{Dette var vel nok det af turneringens partier, der blev analyseret mest. Det
skyldtes naturligvis først og fremmest de interessante kombinationer, det
indeholdt. Men desuden må man tænke på partiets betydning for turneringens
udfald. Det spilledes i 19. runde, stillingen i førergruppen var: Spassky og
Larsen 14 points, Bronstein, Smyslov og Tal 13½, Stein 12½, Ivkov 12,
Portisch, Reshevsky og Darga 11 points. Det så altså ud til, at Larsen ville
kvalificere sig til kandidatturneringen, men holde førstepladsen kunne han jo
nok ikke, han skulle møde de fem russere i de fem sidste runder! Sådan var
nok den almindelige indstilling, man var jo vant til, at russerne vandt
næsten alle turneringer. Så starter jeg altså min "russiske serie" med
denne sejr over Bronstein. Sensation! Bronstein har skrevet et par
interessante artikler om dette parti. I "Schachmatnaja Moskva" for 1. august
1964 - med titlen: "Hvorfor jeg tabte til Larsen", det var der nemlig mange,
der havde spurgt om! - og i "Schachmatnyj Bulletenj" for juli 1968. I sidste
tilfælde i forbindelse med spekulationer over, hvad man kan lære om mestrens
overvejelser under spillet, når man kender betækningstiden for hvert træk.}
1. d4 Nf6 2. c4 g6 {Kamplyst og selvtillid lyser ud af dette træk. Jeg tror
faktisk, at Bronstein ved mere om Kongeindisk end jeg, men han kan bare komme
an!} 3. Nc3 Bg7 4. e4 d6 5. Be2 O-O 6. Bg5 {Jeg husker en ganske fornuftig
kommentar af O'Kelly til dette træk. Han sagde noget i retning af, at det nok
ikke var særlig genialt at vælge en variant, der var højeste mode i de år,
da jeg havde mit internationale gennembrud.} c5 7. d5 e6 8. Nf3 h6 9. Bf4 $6
exd5 10. exd5 Re8 $1 11. Nd2 {(?)} Nh5 $1 12. Bg3 ({Næsten alle kommentatorer
er enige om, at} 12. Be3 {er for risikabelt på grund af} Rxe3 13. fxe3 Qh4+ {
dog har Flohr en bemærkning om, at stillingen efter} 14. Kf1 Ng3+ 15. hxg3
Qxh1+ 16. Kf2 Qxd1 {er nogenlunde lige, hvilket jeg ikke kan se, sort står
klart bedst.}) 12... Bg4 $6 {Det er allerede helt tydeligt, at sort ingen
vanskeligheder har.} ({En udmærket fortsættelse var f.eks.} 12... Nxg3 13.
hxg3 Nd7 {hvilket vel giver sort en ganske lille positionsfordel.}) ({Skarpere
var} 12... Bxc3 13. bxc3 ({Hvis nu hvid spiller} 13. f3 {får han efter} Nxg3
14. hxg3 Bf5 {alvorlige svagheder på de sorte felter. Selvfølgelig
foretrækker Bronstein rokaden.}) 13... Bg4 14. f3 Bf5 {hvilket også er godt,
men jeg ville helst ikke af med den stærke løber på g7.}) 13. O-O Nxg3 14.
hxg3 Bxe2 ({Et kvarter gik med at studere fredelige varianter som} 14... Bxc3
15. Bxg4 Bg7 ({og} 15... Bxd2 16. Qxd2 Qg5 {En smule bedre står sort i begge
tilfælde, men remisfaren er overhængende. Jeg spillede altså hårdt på
gevinst!})) 15. Nxe2 Bxb2 16. Rb1 Bg7 {Jeg citerer Bronstein: "Valget af
løberens tilbagetogsfelt kostede B. Larsen fire minutter - dette hænger i
nogen grad sammen med, at efter mit træk 16.Tb1 spurgte jeg danskeren, om han
spillede på gevinst, og fik svaret: Ja!"} 17. Rxb7 Nd7 18. Nf4 $5 Nb6 $5 {
Tårnet er fanget! Ja, men springeren har begivet sig lidt langt væk fra
kongefløjen.} 19. Re1 $1 Bc3 ({Dårligt var} 19... Rxe1+ 20. Qxe1 Bc3 {
på grund af} 21. Nxg6 $1 Bxd2 22. Ne7+ {med afgørende fordel.}) 20. Ne4 $1
Bxe1 $5 {Bronstein siger, at han brugte meget tid til at spekulere på, hvad
han skulle spille mod 20...Lg7! Der er ikke bedre end 21.Sd2, og således
kunne partiet være endt med remis ved trækgentagelse. Teksttrækket anså
han for dumdristigt. Ikke mindst på baggrund af, at jeg kun brugte seks
minutter til det. Men på den anden side fremhæver han, med en vis ret, at
jeg havde det lettere end han heromkring, for i det, der ser ud til at være
hovedvarianten, kunne jeg sidde med en nogenlunde sikker remis i baghånden.} (
{Muligvis kommer et tredie træk i betragtning,} 20... Be5 {Men efter} 21. Nxg6
fxg6 22. Qg4 Re7 23. Qxg6+ Rg7 24. Rxg7+ Bxg7 25. Nxd6 {har hvid angreb og tre
bønder for en officer og kan næppe tabe.}) 21. Ne6 Bxf2+ $1 {Efter tyve
minutters studier af alle bivarianterne holder jeg mig til den "sikre"
hovedvariant. Det er altsammen varianter, man hurtigt bliver færdig med.} (
21... Qc8 $2 22. Nf6+ Kh8 23. Rxf7) (21... Bc3 $2 22. Qf3) (21... fxe6 $2 22.
Qg4 Re7 23. Qxg6+ Kf8 24. Nf6 $1) 22. Kxf2 {Bronstein brugte otte minutter og
havde nu knap en halv time tilbage. Hvorfor slog han ikke med det samme, det
var jo den variant, han havde forudregnet. "Appetitten kommer, medens man
spiller," forklarer han, han begyndte at drømme om gevinst.} (22. Nxf2 {
kommer ikke i betragtning, efter} fxe6 {er angrebet væk.}) ({Men der er tre
kongetræk at se på. Bronstein skriver flere steder om fortsættelsen} 22. Kh1
{men Kh1? er en grov fejl på grund af} Bxg3 $1 {f.eks.} 23. Nxd8 Rxe4 {
og sort vinder}) (22. Kh2 $5 {kunne hvid spille, efter} Bd4 $1 23. Nxd8 (23.
Qf3 f5 {får sort imidlertid god erstatning for dronningen. Den sorte løber
er meget stærk, c4-bonden er svag, og meget snart er det sort, der har
angrebschancer mod den hvide kongestilling.}) 23... Raxd8 24. Nd2 Nd7 $1 25.
Rb3 Ne5 26. g4 Kg7 {Sort står fortræffeligt.}) ({Endnu bedre chancer får
sort efter} 22. Kf1 Bd4 $1 ({Her ser} 22... Nxc4 {fristende ud, men det er
dårligt på grund af} 23. Qf3 $1)) 22... fxe6 23. Qg4 Rf8+ 24. Kg1 {Det kan
næppe være godt at spadsere ud på brættet med kongen. Men man kan
naturligvis studere muligheden, især når man er ved at komme i tvivl om sine
forudberegninger.} (24. Ke2 Qe8 ({Men sort har bedre} 24... Rf6 25. dxe6 Qf8
26. e7 Qg7 $1 27. e8=Q+ Rxe8 28. Rxg7+ Kxg7 {med stor fordel. Denne variant
gendriver klart 24.Ke1 og Ke2.}) 25. Nxd6 exd5+ 26. Nxe8 Raxe8+ 27. Kd1 $1 {
giver sort valget mellem evige skakker på f1 og f2 og gevinstforsøg med} Rf6
$5) 24... Rf6 25. Qh3 $4 {Panik! Bronstein havde 18 minutter tilbage og brugte
kun to til dette træk, hvormed han forlader sine forudberegninger.
Tidsforbruget på to minutter er naturligvis ikke en hel korrekt angivelse.
Dette er en beslutning, der er modnet, medens jeg brugte 14 minutter til 23...
Tf8+ og han selv 11 til 24.Kg1. Frygten for tidsnød har spillet ind, men så
særlig alvorlig var tidsnøden ikke endnu. Nerver, nerver, nerver. Pludselig
ser Bronstein, hvad han har overset. Nu slutter det spændende parti brat. Men
om aftenen kan han ikke sove. Over midnat vækker han sin sekundant,
Konstantinopolski: tårn slår a7! Ophidset viser han sin søvnige ven denne
variant:} (25. dxe6 Qf8 ({Der er en anden mulighed efter 25.dxe6, og efter
fundet af Txa7 må dette andet træk anses for det stærkeste. Bronstein
nævner det slet ikke i sine artikler, selv om jeg kan huske, vi snakkede om
det. Måske har han fortrægt det fra sin hukommelse? Det synes jeg faktisk er
en ganske god psykologisk teori, for det træk var måske med til at få ham
til at spille 25.Dh3 .... Trækket er} 25... Nxc4 $3 {[#] Efter} 26. e7 Rf1+
27. Kxf1 ({Når springeren dækker f6, kan hvid ikke arrangere nogen evig skak.
Efter} 27. Kh2 Qe8 28. Qe2 $1 Rf5 $1 29. g4 Qf7 $1 (29... Re5 30. Qxc4+ d5 31.
Qxc5 {vinder for hvid}) 30. gxf5 Re8 {har hvid fået det ofrede tårn tilbage
- men sort står bedst!}) 27... Ne3+ 28. Ke2 Nxg4 29. exd8=Q+ Rxd8 {bør sort
kunne vinde slutspillet på sine forbundne fribønder.}) 26. e7 Rf1+ 27. Kh2
Qf5 28. Qxf5 Rxf5 29. Rxa7 $3 {[#] Pointen er} Re5 $2 ({Det fornuftigste er}
29... Rb8 30. Rb7 Ra8 31. Ra7 ({eller} 31. Rxb6 Re5 32. Nf6+ Kf7 33. e8=Q+
Rexe8 34. Nxe8 Rxe8 35. Rxd6 Re4 {med klar remis. En meget smuk variant.
Bronstein påstår, at han herefter roligt lagde sig til at sove. Trækket 18.
Sf4 havde altså været korrekt, hans positionsbedømmelse havde ikke svigtet!}
)) 30. Nf6+ $1 {med fordel for hvid efter f.eks.} Kg7 31. e8=Q+ Rxa7 32. Qb8 {
Hvad kan sort spille?}) 25... Qf8 $1 26. Ng5 Rf1+ $1 27. Kh2 Rf5 28. Nxe6 Rh5
29. Qxh5 gxh5 30. Nxf8 Rxf8 0-1
[Event "Interzonal-06"]
[Site "Amsterdam"]
[Date "1964.06.19"]
[Round "22"]
[White "Larsen, Bent"]
[Black "Spassky, Boris Vasilievich"]
[Result "1-0"]
[ECO "A03"]
[Annotator "Analyser og kommentarer af Bent Larsen"]
[PlyCount "119"]
[EventDate "1964.05.20"]
[EventType "tourn"]
[EventRounds "23"]
[EventCountry "NED"]
[SourceTitle "IZT"]
[Source "ChessBase"]
[SourceDate "1999.07.01"]
[SourceVersion "1"]
[SourceVersionDate "1999.07.01"]
[SourceQuality "1"]
1. f4 {I 20. runde spillede jeg remis med Tal i et interessant parti. Dermed
var jeg 100% sikker på at komme i kandidatturneringen. I 21. runde kom en
reaktion, jeg spillede svagt mod Stein og tabte. Nu er vi i 22. runde, Smyslov
og Spassky har 16 points, Tal, Stein og jeg 15½, Bronstein 15. På grund af,
at kun tre russere kan gå til kandidatturneringen, hviler der nok et
kraftigere nervepres på mine fem konkurrenter til førstepladsen end på mig.
På den anden side slapper man jo let af, når man er i salveten, det var nok
det, der kostede partiet mod Stein. I mit sidste parti med hvid spiller jeg nu
Birds åbning, som de fleste mestre har meget lidt til overs for. Men af samme
grund spiller de den ikke og kender den heller ikke. Jeg kender den ganske
godt, har mange originale ideer. Nu udfordrer jeg Spassky, lad os se, hvilke
ideer han kan fremvise.} d5 2. Nf3 Nf6 3. e3 g6 4. b4 $5 {Ikke noget særlig
godt træk, efter de flestes mening. Man har endda set stormestre kritisere
det med den begrundelse, at i denne åbning skal hvid koncentrere sig om
spillet på kongefløjen. Vrøvl! Så "ensidig" er Birds ikke. Efter 1.f4
finder jeg det ganske naturligt at fianchettere dronningløberen. Men efter 4.
b3 kan sort senere gennemføre c5, Sc6 og d5-d4. Disse tanker gav mig i sin
tid ideen b4. Trækkets skyggeside er, at det kan vise sig at være en
svækkelse af dronningfløjen. Men jeg har haft gode resultater med det, og
det vækker faktisk ingen opsigt længere!} Bg7 5. Bb2 O-O 6. Be2 Bg4 7. O-O c6
8. a4 Nbd7 9. Na3 Bxf3 ({Mod straks} 9... Re8 {ville hvid spille} 10. Ne5) 10.
Bxf3 Re8 11. d4 Ne4 12. Bxe4 dxe4 13. Nc4 Nb6 14. Na5 Nd5 15. Qe1 Qd7 16. c4
Nf6 17. b5 Qc7 18. Rb1 $1 Ng4 ({I "Chess Review" anbefalede Kmoch} 18... cxb5
19. axb5 b6 20. Nc6 a6 {fulgt af axb5 og Sd5. Ideen er rigtig, men ikke
gennemførlig. Der følger jo} 21. d5 $1 axb5 22. Be5 {samt 23.Txb5 med klar
positionsfordel for hvid.}) 19. bxc6 b6 20. Qe2 f5 $5 {Dette er ikke nogen
fejl, men giver hvid lejlighed til et chancerigt bondeoffer.} ({Mod} 20... Nf6
{kunne hvid finde på et chancerigt officersoffer:} 21. d5 $5 bxa5 22. Be5 Qd8
23. Rb7) ({Hvis sort ville undgå begge disse muligheder, måtte han altså
spille} 20... Nh6 {Derefter spiller hvid} 21. Nb3 Qxc6 22. a5 {for at skaffe
sort en isoleret bonde. Hvis han parerer med} Qa4 {følger} 23. Nd2 Qxa5 24.
Nxe4 {hvorefter hvid fryder sig over sin overvægt i centrum.}) 21. Nb3 Qxc6
22. d5 $5 Qxa4 23. Bxg7 Kxg7 24. Nd4 Rec8 25. h3 Nf6 26. Rfc1 Qd7 27. g4 $1 Kf7
28. g5 Ne8 29. Qa2 {Et snedigt træk, men det er svært at sige, om det også
er det stærkeste.} ({Stærkt i betragtning kom} 29. h4 {for at besvare} Ng7 {
med} ({Hvis sort besvare 29.h4 med} 29... Nd6 {følger straks} 30. h5 {med
meget chancerigt spil.}) ({Den mest uklare variant er måske efter 29.h4} 29...
h5 $5 30. gxh6 Nf6 31. Kh1 Ng4 32. Rg1 {men hvid får i alle tilfælde gode
angrebschancer,} Rh8 {besvares med} ({og} 32... Nxh6 {besvares med} 33. Rg5)
33. Nc6) 30. Qa2 e6 {er nemlig ikke særlig stærkt på grund af} 31. h5 exd5
32. hxg6+ hxg6 33. cxd5 {fulgt af Sc6 eller Tc6.}) 29... Nd6 30. h4 Qe8 31. Ne6
Qh8 32. h5 h6 $1 {Fint forsvarsspil. Hvis sort venter, forbereder hvid en
indtrængen via h-linjen,} (32... gxh5 33. Qe2 Kg6 {besvares med} 34. Kf2 $1 {
hvorefter de hvide tårne kommer til kongefløjen.}) 33. Rb2 $1 {Jeg tænkte
her meget længe og forkastede det planlagte} (33. hxg6+ Kxg6 34. Kf2 {på
grund af} ({Uspilleligt er} 34. Rb2 $2 Nxc4 $1 35. Rh2 Nxe3 $1 36. Rxc8 Rxc8
37. Rxh6+ Qxh6 38. gxh6 Rc1+ 39. Kf2 Rc2+) 34... hxg5 35. Rh1 Qc3) ({Man kunne
også overveje} 33. c5 bxc5 ({Men sort vil sikkert være parat til at ofre en
kvalitet med} 33... Rxc5 $1) 34. Rb2 {hvilket er meget chancerigt.}) 33... gxh5
34. Rh2 hxg5 35. Nxg5+ Ke8 36. c5 $5 {Vi var begge lidt i tidsnød, Spassky
mest. For hans vedkommende var det vistnok eneste gang i hele den lange
turnering!} Rxc5 37. Rxc5 bxc5 38. Qa4+ Kf8 39. Rg2 Re8 40. Qd7 Qh6 41. Qxa7
Qh8 {Da1 måtte forhindres. Men måske havde det været klogt af Spassky at
vente lidt med dette træk. Han kunne have gjort det som hemmeligt træk!} 42.
Qd7 {[#] Så var spilletiden udløbet, Spassky skulle putte sit næste træk i
konvolutten. Det var han temmelig længe om. Jeg følte mig overbevist om, at
han ville spille Dh6, blandt andet fordi han havde spillet sådan to træk
siden. At spille et andet træk ville faktisk være en indrømmelse af, at 40..
.Dh6 havde været en fejl! Da partiet blev genoptaget, regnede jeg faktisk
ikke med at kunne vinde, hvis Spassky havde spillet 42...Dh6. Det havde han.}
Qh6 ({Straks efter partiet angav Polugajevski, der var i Amsterdam som
sekundant for Smyslov, at} 42... Rb8 {fremtvang remis. Hans analyse omfattede
blandt andet varianterne} 43. Ne6+ ({og hvis} 43. Qe6 Ke8 $1 44. Nxe4 Rb1+ 45.
Kh2 fxe4 46. Rg8+ Qxg8 47. Qxg8+ Kd7 48. Qe6+ Kd8 {kan hvid ikke vinde} 49. f5
{besvares med} Rf1) ({Samt endelig} 43. Kh2 Rb2 44. Qd8+ Ne8 {men i den sidste
variant har hvid visse gevinstchancer med} 45. d6 (45. Ne6+ Kf7 46. Ng5+ Kf8
47. Ne6+ Kf7 48. Ng5+ Kf8 49. Ne6+) 45... Rxg2+ 46. Kxg2 exd6 47. Qd7 Qg7 48.
Qxf5+) 43... Kf7 44. Rg7+ Qxg7+ 45. Nxg7 Rg8 $1 {her er sort lige ved at kunne
spille på gevinst}) 43. Ne6+ Kf7 44. Ng5+ (44. Nd8+ Rxd8 $1 {er udmærket for
sort} ({derimod ikke} 44... Kf8 $2 45. Nb7 $1 Nxb7 46. Qxf5+ Qf6 47. Qh7 $1))
44... Kf8 45. Kh2 h4 46. Ne6+ Kf7 47. Ng5+ Kf8 48. Kh3 c4 49. Ne6+ Kf7 50. Ng5+
Kf8 51. Rg1 $1 {Et rent ventetræk, den sorte bonde skal lokkes til c3! Uanset
om det vinder eller ej en fin idé, og grovere metoder giver ikke gevinst.} c3
{Sort er nødt til at spille c3, da} (51... Rc8 {besvares med} 52. Ne6+ Kf7 53.
Rg7+ Qxg7 54. Nxg7 Kxg7 55. Qxe7+ Nf7 56. Qd7 Rc5 57. Qxf5 c3 58. Qxe4 {og} c2
{besvares med} 59. Qd4+) 52. Qe6 Qxe6 ({Sort er nødt til at bytte} 52... Qh8
$2 {tillader en mat i to træk:} 53. Qf7+ $1 Nxf7 54. Ne6#) (52... Qg7 $2 {
gendrives smukt med} 53. Qe5 $1 {efter} Qxe5 54. fxe5 {kan sort ikke redde sin
springer på grund af mattrusler.}) 53. dxe6 Kg7 {Åbenbart nødvendigt for
ikke at blive sat mat.} 54. Nxe4+ Kh6 ({Efter partiet fandt man frem til, at}
54... Kh7 {var bedre, men det ser ikke ud til at være rigtigt. Man motiverede
det med varianten} 55. Nxc3 Nc4 56. Nd5 Rd8 57. Nxe7 ({Jeg havde faktisk en
anden variant mod 54...Kh7:} 57. e4 $6 {efter} fxe4 $2 ({Men} 57... Rd6 $1 {
holder remis efter f.eks.} 58. Nxe7 Rxe6 59. Nxf5 Rxe4) 58. Nxe7 {vinder hvid
vistnok.}) 57... Nxe3 58. Kxh4 Re8 59. Ng6 Kg7 60. Ne5+ Ng4 $2 61. Kg5 $1) 55.
Nxc3 {[#] Spillet har taget en uventet vending, der er pludselig materiel
ligestilling, og Spassky er i tidnød igen.} Ne4 $4 {Alligevel er dette en
forbløffende fejlbedømmelse. Seks timers vanskeligt forsvarsspil har omsider
slidt Spasskys nerver tynde. Men stillingen indeholder mange overraskende
vendinger, og analyser bagefter endte hele tiden med hvid gevinst.} ({Her duer
} 55... Nc4 $2 {ikke på grund af} 56. Nd5 Rd8 57. Nxe7 Nxe3 58. Ng8+) ({
O'Kelly angav denne fikse variant:} 55... Rb8 56. Nd5 Rb3 57. Kxh4 Rd3 58. Nxe7
Rxe3 59. Ng8+ Kh7 60. Nf6+ Kh6 61. e7 $1 Re6 (61... Rxe7 $2 62. Ng8+ $1) 62.
Rd1 {og vinder}) ({I flere år har jeg gået rundt og troet, at stillingen var
vundet. Hvorefter jeg ser på den og spørger mig selv, hvorfor sort ikke
spiller} 55... Rd8 $3 {Holder remis! Så nær var Spassky ved en udelt
førstepræmie.} 56. Nd5 {besvares med} (56. Rd1 {besvares med} Kg7 57. Rd5 Rc8
$1) 56... Nc8) 56. Nxe4 fxe4 57. Kxh4 Ra8 ({Eller f.eks.} 57... Rf8 58. Rg5 Rf6
59. f5 {fulgt af Kg4.}) 58. f5 Ra2 59. Rg8 Rf2 60. Rf8 1-0