Wien 1873 – det store skæbneår i Steinitz’ liv

Nu nærmer vi os det store skæbneår i Steinitz’ liv. To begivenheder fik afgørende betydning. For det første vandt han for første gang i sit liv en virkelig stor international turnering: Wien 1873. Dernæst overtog han redaktionen af skakspalten i det engelske blad “The Field”. Vi vil begynde med turneringen.

Der deltog 6 mestre af international reputation og 6 lokale heroer. De første seks var: Steinitz, Blackburne, Anderssen, Rosenthal, Bird og Louis Paulsen, som nævnt i den rækkefølge, de placerede sig i. Se turneringstabel i nedenstående:

Førstepræmien var det smukke beløb 200 gylden, mange penge dengang. Der spilledes alle mod alle i små matcher. En sådan match var vundet af den, der først fik 2 points, altså f.eks. 2 gevinster eller 1 gevinst og remis. De opnåede points var ikke afgørende for placeringen, kun antallet af vundne matcher.

Blackburne tabte kun én match, mod Rosenthal, der slog ham 2½-½. Steinitz tabte kun til Blackburne, der vandt med 2½-½. De kom altså til at stå lige og spillede en omkamp, som Steinitz vandt med 2-0.

Steinitz anvendte ikke altid sin sunde fornuft. Havde han sat sig i hovedet, at en bestemt variant var god, spillede han den om og om igen, uanset dårlige resultater. En af de spanske varianter, har vi i følgende, der vindes af Blackburne med en besnærende enkelhed.

PARTIEKSEMPLER FRA TURNERINGEN WIEN 1873
Vi viser i nedenstående en lille oversigt over de partier, der vil blive gennemgået fra turneringen. Vi viser i alt fire partier fra turneringen; alle er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.

  • Blackburne-Steinitz, Spansk parti: Hvorfor er sorts sidste træk så dårligt? Besvarelsen af dette spørgsmål har intet at gøre med dybsindige positionelle betragtninger. Alle kan se, at sort står en smule indeklemt.

  • Blackburne-Steinitz, Spansk parti: To dage senere mødtes disse to igen. Steinitz var ikke den, der så let gjorde indrømmelser. Samme variant skal prøves igen. Blackburne afviger fra det første parti, hvor han spillede Dd5.

  • Steinitz-Anderssen, Dronninggambit: Vi har en ganske almindelig dronninggambit, hvor sort har fået de hængende bønder på c5 og d5. Disse bønder har en vis offensivkraft, men er tillige sårbare.

  • Blackburne-Steinitz, Spansk parti: Man må holde sig for øje, at åbningensteorien på det tidspunkt ikke havde nået den raffinerede udformning, som den har i dag. Der er mange års erfaringer og analyser bag hver eneste godtaget moderne åbningsvariant.

Partier fra Wien 1873

Det var efter denne strålende turneringssejr, at Steinitz fik tilbudt redaktionen af skakspalten i det engelske sportsblad “The Field”. Han sikredes derved faste indtægter og gode økonomiske kår, noget han aldrig før i hans liv havde kendt til. Det var ikke længere nødvendigt for ham at tjene sig lidt håndører ved at spille mod inferiøre modstandere rundt om på kafeer og lignende. Befriet for den evige jagt efter maden i morgen og huslejen til den første kunne han nu kaste sig over det, der var hans egentlige store felt i skak. Han skrev artikler, kommenterede partier, udkastede teorier, polemiserede, kritiserede og udfoldede i det hele taget en skribentvirksomhed, der danner grundlaget for det skakspil, vi kender i dag. Stillingen på “The Field” var den mest eftertragtede i skakverdenen.

Skakkongres, New York 1857

Ved denne turnering dukkede en ung, kun 20-årig ukendt spiller op og fejede alle sine modstandere ud af brættet. Det var Paul James Morphy…

Kan sort vinde?

Sort i trækket

  • Brikkerne kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. Har du brug for et hint til det første træk, klik på redningskransen.

    Er du stadig i tvivl om det første træk, så klik på lyssignalet for at få det serveret. God fornøjelse 🙂

1…Dxf3!! 2.gxf3 Lh3+ 3.Kg1 Te6 4.Dc2 Matten på g6 er dækket, men der er mere til ham. 4…Txd4! 5.Lxd4 (Hvid kan ikke slå med tårnet på grund af mat på e1. Går han med tårnet, f.eks. til c1 følger Se5, der truer med Tg6+ og Sf3#. Derimod er ingen parade.) 5…Sxd4 med udækkelig mat. (Forsøger hvid f.eks. med 6.Dd3 for at dække bonden på f3, følger 6…Tg6+ 7.Dxg6 bliver hvid mat efter 7…Sxf3#)

Loading...