Indledning – Fransk forsvar

Denne åbning forekommer allerede i Lucenas arbejde (1497). Dens nuværende navn går dog tilbage til 1834. Det stammer fra en korrespondancekamp mellem London og Paris vundet af franskmændene. I 1842 foretog Janisch en omhyggelig analyse af det franske forsvar, men det tog lang tid, før denne åbning blev almindelig. Det var først i det sidste årti af det 19. århundrede, at det franske forsvar langsomt kom på mode. Siden da er det med rette blevet betragtet som et af de vigtigste forsvar mod træk 1.e2-e4. Det franske forsvar er aggressivt. Sort angriber e4-bonden. (1.e2-e4 e7-e6 2.d2-d4 d7-d5.) Hvis hvid spiller e4-e5 før eller senere for at undgå at bytte sin e-bonde, bruger sort handlinger til at angribe mod hvids centrum mod bønderne d4 eller e5 (c7-c5 og f7-f6). Hvis han lægger pres på disse punkter, opstår der en vanskelig kamp. Sort truer med at hævde en overvægt i centrum på lang sigt. I løbet af denne tid skal hvid stræbe efter at bruge sin fordel med hensyn til plads til angribende handlinger. Efter 2…d7-d5 angribes e4-bonden. Siden 3.f3? er dårligt på grund af 3…dxe4 4.fxe4 Dh4+, skal hvid vælge mellem følgende fire muligheder:

  • a) Bonde e4 er dækket af en brik (den normale fortsættelse).

  • b) bonde e4 flyttes til e5 (usædvanligt, men ikke dårligt).

  • c) Bonde e4 byttes mod d5 (en fortsættelse uden kraft).

  • d) Bonde e4 ofres (en tvivlsom gambit).

Metode a er baseret på den opfattelse, at hvid efter den eventuelle afbytning d5xe4 stadig bevarer en lille åbningsfordel på grund af det såkaldte “halve centrum” (bonde e4 mod bonde e6). Af denne grund er det ikke tilrådeligt at slå på e4 med det samme. Normalt skal sort øge trykket på e4-bonden. For det meste trækker sort derfor Sg8-f6, enten for at tvinge afbytningen e4xd5 eller for at lokke hvid til at spille e4-e5. Men hvis sort før eller senere bytter e4-bonden (d5xe4), skal han stræbe efter at bytte d4-bonden så tidligt som muligt (c7-c5 eller e6-e5). På denne måde kan han genoprette balancen i centrum.

Metode b forpligter hvid mere end metode a. Men den gamle opfattelse af, at hvid skal have en ulempe med denne metode, går for langt. Efter den opnåede erfaring har hvid tilstrækkelige midler til at imødegå angrebene på sit centrum (c7-c5 og f7-f6). Metode c bringer intet; fordi efter 3.e4xd5 e6xd5 er der en perfekt afbalanceret stilling.

Metode d, ofring af bonden e4 efter 3.Lc1-e3, anbefales ikke. Vi har kun gjort opmærksom på denne usædvanlige fortsættelse for fuldstændighedens skyld. Vi har gjort det klart, at kun metode a og b kan skabe problemer for sort. Disse problemer er ikke uløselige, men det tager normalt lang tid for sort at opnå en tilfredsstillende stilling. Så det franske forsvar er en måde at spille på, der fører til udligning, men det er ikke let at spille.

Som allerede nævnt er metode a den mest almindelige i praksis. Hele teorien om fransk forsvar er baseret på denne metode. Med hensyn til opretholdelse af spændinger i centrum forbliver stien til mange andre systemer åben. Dette kan også føre til en sen overgang til metode b og c og endda til d.

  • Brikkerne i nedenstående diagrammer kan flyttes rundt på brættet ved at flytte musen hen på den pågældende brik, tryk derefter venstre museknap ned – hold den nede, samtidig med, du flytter den pågældende brik hen til det felt, den skal stå på. Slip derefter museknappen. God fornøjelse 🙂

1.e4, e6 2.d4, d5 3.Sc3, Sf6

Når sort spiller 1…e6, har vi det Franske forsvar. Navnet stammer fra en korrespondance match mellem byerne London og Paris tilbage i 1834. Det franske hold havde succes med trækket, og i det 19. århundrede var netop det træk et vigtigt alternativ til 1…e5, og selv den dag i dag, er det det tredje mest brugte træk mod 1.e4 efter Siciliansk (1…c5) og 1…e5.

Hvis hvid accepterer invitationen og rykker sin anden centralbonde til 2.d4, så kommer modangrebet 2…d5 som i caro-cannen. Efter beskyttelse med 3.Sc3, fornyer sort nu angrebet på e-bonden med 3…Sf6, og dermed har vi nået startpositionen for den Klassiske Hovedvariant. Da af-bytningen 4.exd5 betragtes som uskadelig, fortsætter hvid enten med 4.e5 (Steinitz-variation) eller efter 4.Lg5, Le7 med 5.e5, Sfd7; Resultatet er den typiske franske bonde kæde d4-e5 mod d5-e6 . Strukturen kan give hvid mere plads på kongefløjen, men hans centrale brikker vil blive udsat for angreb med …c7-c5 og …f7-f6 . På den anden side skal sort først acceptere en ret trang stilling, når det frem for alt ikke er let at bringe Lc8, den såkaldte “franske løber” i spil.
Hvid har ud over standard fortsættelsen 6.Lxe7, Dxe7 7.f4, et interessant alternativ for gambitspillere 6.h4 – Alekhine-Chatard-angrebet. 6 …Lxg5 7.hxg5 Dxg5 kan efterfølges af 8.Sh3 eller 8.Dd3.

Der kan opnås meget ukonventionelle stillinger, hvis sort efter 4.Lg5 spiller 4 …Lb4, McCutcheon-varianten. 5.e5 h6 6.Ld2 Lxc3 7.bxc3 Se4 8.Dg4 g6 9.Ld3 Sxd2 10.Kxd2 er en af de vigtigste varianter og gør det klart, hvad du skal forberede dig på i denne variant.

Strateger, der er fortrolige med de rigtige metoder til at spille med bonde kæder, vil elske at spille den klassiske hoved-variant. McCutcheon-varianten fører til ukonventionelle stillinger med masser af taktiske muligheder.

De halvåben spil – Fransk forsvar

Nedenstående viser en lille oversigt over, hvilke varianter vi behandler i afsnittet om, Fransk forsvar:

  • Halvåben spil – Fransk forsvar: De første få træk i et skakparti kan være nogle af de vigtigste træk, du laver. I løbet af disse træk forbereder du dine planer og kæmper om brættets centrum. De fleste nybegyndere behøver ikke at lære præcise åbningstræk udenad, men bør i stedet fokusere på gode åbningsprincipper: kontrol over centrum og udvikling af officererne. I afsnittet, De åben spil – Kongegambit, kigger vi på følgende varianter:

    1. Den klassiske hoved-variant: Det starter med 1.e4,e6. 2.d4,d5. 3.Sc3,Sf6. 4.Lg5,Le7. 5.e5,Sfd7. 6.Lxe7,Dxe7. Dette er udgangsstillingen i hovedvarianten i det franske forsvar.
    2. Steinitz-angreb: I vores udgangsstilling efter 1.e4,e6. 2.d4,d5. 3.Sc3,Sf6. 4.Lg5,Le7. 5.e5,Sfd7. 6.Lxe7,Dxe7. 7.f4, har sort nu tre muligheder: 7.-,c5 – 7.-,0-0 – 7.-,a6. Vi kigger på alle tre muligheder.
    3. Nimzowitsch-varianten: Denne variant starter efter 1.e4,e6. 2.d4,d5. 3.Sc3,Lb4. 4.e5,c5. 5.a3,Lxc3+. 6.bxc3,Sge7. 7.Dg4. Mange kalder også denne variant for Winawer varianten.

Partieksempler – Fransk forsvar

[Event "Interzonal-02 Saltsjobaden, Stockholm"] [Site "?"] [Date "1952.10.08"] [Round "?"] [White "Stoltz, Gosta"] [Black "Wade, Robert Graham"] [Result "1-0"] [ECO "C14"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [PlyCount "63"] [EventDate "1925.??.??"] [SourceVersionDate "2021.02.07"] {Hovedvarianten i det franske forsvar} 1. e4 e6 {Udgangsstillingen i det franske forsvar} 2. d4 d5 3. Nc3 {Den sunde fortsættelse} ({da fortsættelsen } 3. Bd3 c5 (3... dxe4 4. Bxe4 Nf6 5. Bd3 c5 6. dxc5 Bxc5 7. Nf3 Nc6 8. O-O Qc7 9. Nc3 Bd7 10. Bg5 O-O-O 11. Qe2 e5 {med godt spil for sort. Tartakower-Torre, Moskva 1925}) 4. Nf3 Nf6 5. Nc3 Nc6 6. exd5 Nxd5 7. Ne2 Be7 8. O-O O-O 9. c3 b6 10. Qc2 h6 11. Rd1 Qc7 {giver sort et meget bedre spil. Lasker-Lilienthal, Moskva 1935}) 3... Nf6 4. Bg5 ({Denne fortsættelse kan godt benyttes} 4. Bd3 c5 5. Nf3 cxd4 6. Nxd4 Nc6 7. Bb5 Bd7 8. exd5 exd5 9. O-O Be7 {med lige chancer, Lasker-Bogoljubow, Zürich 1934}) 4... Be7 {Hvid fortsætter den sunde udvikling i centrum med} 5. e5 (5. Bd3 $2 {Denne fortsættelse er usund, da sort efter} Nxe4 6. Bxe7 Nxc3 $1 7. Bxd8 Nxd1 8. Bxc7 Nxb2 {vinder en bonde} ) ({Heller ikke} 5. f3 $2 {kan bruges, da sort efter} dxe4 6. fxe4 ({Her duer} 6. Nxe4 {heller ikke, da sort efter} Nxe4 7. Bxe7 Qxe7 8. fxe4 Qh4+ {vinder en bonde}) 6... Nxe4 7. Bxe7 Nxc3 {vinder en bonde}) 5... Nfd7 6. Bxe7 Qxe7 { [#]Dette er udgangsstillingen i hovedvarianten i det franske forsvar. Hvid står en anelse bedre, da sort har et udviklingsproblem med sin løber på c8. Hvid har nu flere fortsættelser til sin rådighed. Lad os se på nogle af dem: 7.f4 Steinitz-angreb 7.Dd2 Rubinstein-angreb 7.Ld3 Tarrasch-angreb 7.Sb5 Alapin-angreb 7.Dg4 Nimzowitsch-angreb. Da vi senere skal kigge på både Steinitz-, og Nimzowittsch-angreb, vil vi derfor fortsætte med, 7.Dd2 Rubinstein-angreb.} 7. Qd2 O-O ({Denne variant er et forslag fra Grünfeld} 7... Nb6 8. f4 Bd7 9. Nf3 c5 10. Bd3 c4 11. Be2 Na4) (7... f6 $142 8. Nb5 Kd8 9. f4 fxe5 10. fxe5 Qh4+ 11. g3 $1 Qe4+ 12. Be2 $1 h6 $1 ({Ikke} 12... Qxh1 { da hvid efter} 13. Qg5+ Ke8 14. O-O-O Nxe5 15. Nxc7+ Kd7 16. Qxg7+ Kd8 17. Nb5 Nf7 18. Qf6+ Ke8 19. Nc7+ Kd7 20. Qxf7+ Kd8 21. Nxa8 {vinder partiet}) 13. Nf3 {Hvid har gode chancer}) 8. f4 ({Et forslag af Maróczy} 8. Nb5 a6 $1 9. Nxc7 $2 Ra7 10. c4 dxc4 $1 11. d5 Qc5 $1 {og sort vinder mindst en bonde} 12. dxe6 Nxe5 13. exf7+ Nxf7 14. Nd5 Rd8 15. Rd1 Be6 {Sort har et udviklingsforspring, og står klart bedre}) (8. Nd1 c5 9. c3 f6 10. f4 Nc6 11. Nf3 cxd4 12. cxd4 fxe5 13. fxe5 {Vi følger nu partiet Gottschall-Tarrasch, Frankfurt, 1887. Partiet fortsatte med} Rxf3 $1 {Et chancerigt kvalitetsoffer fra Tarrasch. Der fulgte} 14. gxf3 Qh4+ 15. Nf2 ({Hvis} 15. Qf2 {så følger} Nxd4 $1) 15... Nxd4 16. O-O-O Nxf3 17. Qe3 Nfxe5 18. Nd3 Qf6 $1 {og sort har fordel}) (8. Nce2 { Et forslag fra Tartakower. Der kan følge} c5 9. c3 f6 10. f4 Nc6 11. Nf3 cxd4 12. cxd4 fxe5 13. fxe5 Nb6 14. Ng3 Bd7 {med lige chancer til begge sider}) 8... c5 9. Nf3 (9. Nb5 $2 Nc6 {Kraftløst} (9... a6 $142 $1 10. Nd6 cxd4 $1 { sort har her en lille fordel} 11. Qxd4 $2 (11. Nf3 Nc6 12. Nxd4 Ndxe5 $1 13. fxe5 Qh4+ 14. Qf2 Qxf2+ 15. Kxf2 Nxd4 16. c3 Nc6 {og sort står klart bedst}) 11... Nc6 12. Qd2 f6) 10. c3 $1 f6 11. Nf3 {og hvid har gode udsigter (Wolf-Speilmann, Mährisch-Ostreau, 1923)} fxe5 12. fxe5 a6 13. Nd6 cxd4 14. cxd4 Rxf3 $2 15. gxf3 Qh4+ 16. Qf2 Nxd4 17. Qxh4 Nxf3+ 18. Kf2 Nxh4 19. Rc1 $1 Nb6 20. Rc7 $1 {og hvid har fordel}) 9... Nc6 10. g3 (10. O-O-O {Dette er tvilsomt, at spille, da sort efter} c4 (10... Nb6 11. h4 Bd7 12. Rh3 Nxd4 13. Nxd4 cxd4 14. Ne2 ({Bedre for hvid, er} 14. Qxd4 f6 15. Bd3 Rac8 16. Ne2 Na4 17. h5 {med lige spil}) 14... f6 15. Nxd4 fxe5 16. fxe5 Rac8 {med tilfredsstillende spil for sort}) 11. g4 ({Bedre er} 11. f5 $1 Rb8 12. Qg5 Qxg5+ 13. Nxg5 Nb6 14. fxe6 fxe6 15. Be2 {og hvid har et bedre slutspil (L. Steiner-Purdy, Adelaide 1947)}) 11... Rb8 12. Bh3 b5 {Det sorte angreb på dronningfløjen, er farligere end det hvide på kongefløjen}) (10. dxc5 { Det er ikke en bedre fortsættelse for hvid, da sort efter} Nxc5 11. Bd3 f6 12. exf6 Qxf6 13. g3 Nxd3+ $1 14. cxd3 e5 $1 15. O-O (15. Nxe5 Qf7 $1) 15... Bh3 16. Rfe1 Rae8 {og i følge Aljechin står sort bedst efter} 17. Nxd5 Qf7) 10... f6 11. exf6 Nxf6 (11... Qxf6 12. O-O-O {Det giver hvid store udsigter, hvilket følgende viser} a6 13. Bg2 Nb6 14. Rhe1 Nc4 15. Qf2 b5 16. dxc5 Nxb2 17. Kxb2 b4 18. Nd4 bxc3+ 19. Ka1 Nxd4 20. Qxd4 {og hvid har stor fordel}) 12. O-O-O Bd7 13. Re1 cxd4 14. Nxd4 Qc5 15. Nb3 {Vi har fulgt partiet Stoltz-Keres, og der fulgte} Qd6 16. Nb5 Qb8 17. Nc5 a6 18. Nd4 Nxd4 19. Qxd4 Qd6 20. Bh3 Rfe8 21. Nxb7 {Hvid har vundet en bonde. Resten af partiet vises uden kommentarer.} Qc7 22. Nc5 Rac8 23. b4 a5 24. a3 Re7 25. Qe5 Qb6 26. c3 Ne4 27. Rxe4 dxe4 28. Rd1 Ra8 29. Rxd7 Rxd7 30. Bxe6+ Rf7 31. Bxf7+ Kh8 32. Bd5 1-0 [Event "Staunton Memorial"] [Site "Groningen"] [Date "1946.08.13"] [Round "1"] [White "Boleslavsky, Isaak"] [Black "Guimard, Carlos Enrique"] [Result "1/2-1/2"] [ECO "C14"] [Annotator "Jensen, John Oland"] [PlyCount "81"] [EventDate "1946.08.13"] [EventType "tourn"] [EventRounds "19"] [EventCountry "NED"] [SourceTitle "MCL"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] [SourceVersion "1"] [SourceVersionDate "1999.07.01"] [SourceQuality "1"] {Vi kigger nu på 7.f4 - Steinitz-angreb. Her følger vi partiet Boleslavsky-Guimard, Staunton Memorial, Groningen, 1946} 1. e4 e6 2. d4 d5 3. Nc3 Nf6 4. Bg5 Be7 5. e5 Nfd7 6. Bxe7 Qxe7 7. f4 {[#]Steinitz-angreb. Sort har her tre muligheder: 7.-,c5.7.-,0-0. og:} a6 ({Lad os kaste et blik på fortsættelsen} 7... c5 8. Nb5 $1 O-O 9. c3 (9. Nc7 cxd4 (9... f6 10. Nf3 $1 Nxe5 11. Nxa8 Nxf3+ 12. Qxf3 cxd4 13. O-O-O) 10. Nxa8 f6 11. Nf3 fxe5 12. fxe5 Nc6 13. Bd3 Ndxe5 14. O-O Ng4 15. Nd2 $1 Nf6 16. Qe1 e5 17. Qh4 e4 18. Rae1 Be6 19. Nxe4 $1 dxe4 20. Bxe4 Rxa8 {Sort har materiel fordel, men kan ikke modstå det hvide angreb} 21. Bf5 $1 Nd8 22. Bxh7+ Kf7 23. g4 $1 {Hvid står til gevinst. Første gang dette tårnoffer blev udført, var i partiet mellem Löwenfisch-Fahrni, Karlsbad 1911}) 9... Nc6 10. Nf3 f6 11. Bd3 fxe5 12. fxe5 cxd4 13. cxd4 Qb4+ (13... Nb6 14. O-O Bd7 15. Nd6 $1 Be8 16. Qc2 h6 $2 17. Nh4 $1 Nd7 (17... Qxh4 $4 18. Bh7+ Kh8 19. Rxf8#) 18. Rxf8+ Nxf8 19. Qf2 Nb4 20. Be2 Ng6 21. Nxg6 Bxg6 22. Qg3 {og hvid står en anelse bedre}) 14. Qd2 Nb6 15. Nd6 Bd7 16. b3 {og hvid har gode udsigter}) 8. Nf3 c5 9. dxc5 (9. Bd3 $2 { Trækket fører til et ukorrekt bondeoffer, Lasker-Löwenfisch, Moskva 1925} cxd4 10. Nxd4 Qb4 $1 11. Nde2 Qxb2 12. O-O Qb6+ 13. Kh1 Nc6 {og sort har fordel }) 9... Nc6 $1 (9... Qxc5 {vil blive mødt med det stærke træk} 10. Qd4 $1 Nc6 ({Ikke} 10... Qxd4 {da hvid efter} 11. Nxd4 Nc6 12. Nce2 Nxd4 13. Nxd4 Nb8 $1 14. Kf2 $1 Nc6 15. Ke3 Nxd4 16. Kxd4 {har fordel i slutspillet}) 11. Qxc5 Nxc5 12. Bd3 Ke7 13. Kd2 g6 14. Ne2 {og hvid har en lille, men klar positionsfordel. Vi fulgte partiet Konstantinopolsky-Lilienthal, Moskva 1936}) 10. a3 {Her har hvid andre muligheder. Lad os kigge på nogle af dem} (10. Bd3 Qxc5 11. Qd2 b5 12. Qf2 ({Bedre er her} 12. a3 Bb7 13. Qf2 O-O-O 14. Ne2 f6 15. Qxc5 Nxc5 16. Ned4 Kb8 17. O-O Rc8 18. b4 Nxd3 19. cxd3 {Hvid har klar fordel i slutspillet. Frydman-Ståhlberg, Buenos Aires 1941}) 12... Bb7 13. Qxc5 Nxc5 14. Ne2 d4 $1 15. Nexd4 Nxd4 16. Nxd4 O-O-O $1 {og sort har generoberet den tabte bonde, og har fået et befriende spil}) (10. Ne2 Qxc5 11. Qd2 b5 (11... f6 12. Ned4 Nxd4 13. Nxd4 Qb6 14. O-O-O fxe5 15. fxe5 Nxe5 16. Qg5 Ng6 { I følge Pachman er der lige chancer til begge parter}) 12. Ned4 Nxd4 13. Nxd4 Nb6 14. b3 Bd7 15. Qe3 $1 Rc8 16. Bd3 {Med fordel til hvid, Eliskases-Ståhlberg, Podebrad 1936}) 10... Qxc5 11. Qd2 b5 12. Qf2 Bb7 13. Qxc5 Nxc5 14. Ne2 f6 15. Ned4 $2 (15. exf6 $142 $14 gxf6 16. Ned4 Nxd4 17. Nxd4 e5) {For god ordens skyld vises hele partiet. Resten er dog uden kommentarer} 15... Nxd4 16. Nxd4 fxe5 17. fxe5 Ke7 18. O-O-O Raf8 19. Be2 Rf4 20. Bf3 Rc8 21. Kb1 Bc6 22. g3 Rff8 23. Rhf1 Bd7 24. Be2 Rxf1 25. Rxf1 Be8 26. Rf3 Nd7 27. Re3 Bg6 28. Kc1 Be4 29. Bf3 Nxe5 30. Bxe4 dxe4 31. Rxe4 Kd6 32. c3 Kd5 33. Re2 Rf8 34. Kc2 Rf6 35. Kb3 Nd3 36. Rd2 Nc5+ 37. Kb4 Ne4 38. Rd1 Nf2 39. Rd2 Ne4 40. Rd1 Nf2 41. Rd2 $10 1/2-1/2 [Event "Christmas Congress 1957/58-33 Premier"] [Site "Hastings"] [Date "1958.01.02"] [Round "6"] [White "Gligoric, Svetozar"] [Black "Filip, Miroslav"] [Result "1-0"] [ECO "C18"] [WhiteElo "2447"] [BlackElo "2465"] [Annotator "Jensen, John Oland"] [PlyCount "32"] [EventDate "1957.12.28"] [EventType "tourn"] [EventRounds "9"] [EventCountry "ENG"] [SourceTitle "EXT 1999"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1998.11.16"] [SourceVersion "1"] [SourceVersionDate "1998.11.16"] [SourceQuality "1"] {Vi kigger nu på Nimzowitsch-varianten i det franske forsvar. Vi følger partiet Gligoric-Filip} 1. e4 e6 2. d4 d5 3. Nc3 Bb4 {[#]Det er en meget gammel fortsættelse, der så lyset første gang i partiet, L. Paulsen-Schwenkenburg, Düsseldorf 1862. Senere tog Nimzowitsch varianten op, og gjorde den populær. I diagramstillingen, har hvid 7 fortsættelser, at vælge imellem. Det er, 4.exd5, 4.Ld3, 4.Sge2, 4.Dg4, 4.a3, 4.Ld2 og 4.e5. Vi kigger udelukkende på den sidste fortsættelse, altså:} 4. e5 {Teksttrækket er den bedste fortsættelse i denne variant.} c5 {Den bedste fortsættelse for sort.} ({Der er dog andre muligheder, at vælge imellem. Lad os kigge på nogle af dem:} 4... f6 {Svækker den sorte kongefløj. Der kan følge:} 5. Nf3 c5 6. a3 Ba5 7. b4 $1 cxb4 8. Nb5 Nc6 ({Ikke} 8... bxa3+ {da det giver hvid angrebschancer efter} 9. c3 {efterfulgt af 10.Lxa3}) 9. axb4 Bc7 10. c3 Nge7 11. exf6 gxf6 12. Bd3 O-O {med gode udsigter for hvid. Botwinnik-Ragosin, Moskva 1927}) ({Ikke den bedste fortsættelse for sort} 4... f5 {da hvid efter} 5. Bd2 $1 Ne7 6. a3 Bxc3 7. Bxc3 O-O 8. f4 b6 9. Nf3 c5 10. Bd3 Nbc6 11. O-O cxd4 12. Bxd4 Bd7 13. Be3 {har fordel, partiet Bogatirtschuk-Ragosin, Moskva 1935}) (4... b6 {En ide af Nimzowitsch.} 5. Qg4 (5. a3 Bxc3+ (5... Bf8 6. Nf3 Ne7 7. Bd3 Nbc6 8. O-O Bb7 9. Bd2 Qd7 10. b4 Ng6 11. Re1 O-O-O 12. Qe2) 6. bxc3 Qd7 7. Qg4 f5 8. Qg3 Ba6 9. Bxa6 Nxa6 10. Ne2 O-O-O 11. a4 Kb7 12. O-O Qf7 13. c4 Ne7 14. Bg5 dxc4 15. Qc3 {med godt spil for hvid, partiet Fischer-Bisguier, De amerikanske mesterskaber 1957}) 5... g6 ({Ikke} 5... Bf8 {da hvid efter} 6. Bg5 Qd7 7. O-O-O Ba6 8. Nh3 Bxf1 9. Rhxf1 Nc6 10. f4 Nge7 11. Bxe7 Nxe7 12. Qe2 h5 13. Ng5 {har fordel, partiet Alexander-Aljechin, Margate 1938}) 6. h4 h5 7. Qg3 Ba6 8. Bxa6 Nxa6 9. Nh3 Nh6 {Bedre er nok c5} 10. Bg5 Qc8 11. Bxh6 Rxh6 12. Ng5 Be7 13. Qf3 Bxg5 14. hxg5 Rh7 15. Rh4 {med gunstig spil for hvid, partiet Becker-Müller, Wien 1932. Der truer g4}) (4... Ne7 {En god fortsættelse for sort} 5. a3 (5. Qg4 Nf5 6. Nf3 Nc6 $5 7. Bb5 Bd7 8. Bg5 h5 9. Qxf5 exf5 10. Bxd8 Nxd8 {med lige chancer, som i partiet Spasskij-Kortchnoj, Riga 1958}) 5... Ba5 6. b4 Bb6 7. Na4 $1) 5. a3 Bxc3+ (5... cxd4 6. Qxd4 (6. axb4 $1 dxc3 7. bxc3 Qc7 8. Nf3 Ne7 (8... Qxc3+ 9. Bd2 Qc7 10. Bd3 Nd7 11. Qe2) 9. Bd3 Ng6 10. O-O Nd7 11. Re1 Qxc3 12. Bd2 Qc7 13. Qe2 O-O {Hvid har kompentation for bonden, Lasker-Maróczy, New York 1924}) 6... Nc6 7. Bb5 (7. Qg4 $1 Bxc3+ 8. bxc3 Nxe5 $2 9. Qxg7 Qf6 10. Bh6 $1 {og sort vinder en kvalitet, som i partiet Kashdan-Tartakower, London 1932}) 7... Ba5 $1 (7... Bd7 8. Bxc6 Bxc3+ 9. Qxc3 Bxc6 10. Qg3) 8. Nf3 Nge7 {med godt spil for sort, som i partiet Judowitsch-Botwinnik, Moskva 1931}) (5... Ba5 6. Qg4 (6. dxc5 Bxc3+ 7. bxc3 Ne7 8. Qg4 Nd7 9. Nf3 Qc7 10. Be2 Nf5 11. O-O O-O {sort står en anelse bedre, Keres-Dückstein, Zürich 1959}) (6. Bd2 Nc6 (6... Ne7 7. dxc5 $1) (6... cxd4 7. Nb5 Bc7 8. f4 Nc6 9. Qg4) 7. Nf3 Nge7 8. dxc5 Ng6 9. Bb5 Bd7 10. Qe2 Qb8 11. Bxc6 bxc6 12. O-O-O) 6... Ne7 7. dxc5 Bxc3+ 8. bxc3 Nd7 9. Qxg7 Rg8 10. Qxh7 Qc7 11. Be2 Nxe5 12. Bd2 Qxc5 13. Nf3 Nxf3+ 14. Bxf3 e5 15. Bh5 Bf5 $1 { med gode udsigter for begge spillere, Reshewsky-Botwinnik, Landskamp USA-Rusland 1946}) 6. bxc3 Ne7 (6... Qc7 7. Qg4 f5 8. Qg3 Ne7 9. Qxg7 $1 (9. Bd2 O-O 10. Bd3 b6 11. Nh3 Ba6 {giver sort godt spil, som i partiet Smyslow-Botwinnik, 14. matchparti, VM 1957}) 9... Rg8 10. Qxh7 cxd4 11. Kd1 $1 Nbc6 12. Nf3 Nxe5 13. Bg5 $1 N5g6 $1 (13... Nxf3 14. Bb5+) 14. Bxe7 Nxe7 15. cxd4 Bd7 16. Bd3 Qd6 17. Qh5+ Ng6 18. Ne5 O-O-O $1 19. Nxg6 Be8 {ud over sort vinder den tabte officerer tilbage, har sort en positionel fordel trods en bonde mindre, Gligoric-Petrosjan, Kandidatturneringen, Jugoslavien 1959}) 7. Qg4 cxd4 (7... Nf5 {er en sikker fortsættelse, der kan følge:} 8. Bd3 h5 9. Qf4 (9. Qf3 Nc6 (9... cxd4 10. Bxf5 exf5 11. Qg3 Kf8 12. cxd4 Nc6 13. c3 Qa5 14. Ne2 b6 $1 15. e6 $1 Ba6 $1 16. Qd6+ Ne7 17. a4 Bxe2 18. Ba3 Qxc3+ 19. Kxe2 Qc4+ {remis ved evig skak med damen}) 10. Bxf5 exf5 11. Qg3 g6 12. Bg5 h4 13. Qe3 Qa5 14. Ne2 cxd4 15. Nxd4 Nxd4 16. Qxd4 Be6 17. Rb1 $1 {med gode angrebsudsigter for hvid, som i partiet Penrose-Van den Berg, England-Holland 1952}) 9... Qh4 (9... cxd4 10. cxd4 Qh4 11. Qxh4 Nxh4 12. g3 Nf5 13. Ne2 Nc6 14. Bb2 Na5 15. f3 Bd7 {med et befriende slutspil for sort. Bronstein-Liberson, Leningrad 1960}) 10. Ne2 $1 Qxf4 11. Nxf4 Ne7 12. Be2 h4 ({Det rigtige er} 12... g6) 13. Nh5 Kf8 14. Bg5 cxd4 15. cxd4 b6 16. g4 $1 {Hvid har fordel, som i partiet Gligoric-Pachman, OL München 1958}) 8. Qxg7 (8. Bd3 {en interessant ide fra Bontsch Osmolowski. Der kan følge:} Qc7 9. Ne2 dxc3 10. Qxg7 Rg8 11. Qxh7 Qxe5 12. Bf4 Qf6 13. h4 $1 {og hvid har en stærk fribonde på h-linjen}) 8... Rg8 9. Qxh7 Qc7 (9... Qa5 10. Rb1 Qxc3+ 11. Bd2 Qc7 12. f4 Nbc6 13. Nf3 Bd7 14. Ng5 $1 Rxg5 15. fxg5 O-O-O 16. Qxf7 Qxe5+ 17. Kd1 {og hvid har fordel}) 10. Ne2 Nbc6 11. f4 Bd7 12. Qd3 dxc3 13. Be3 ({Dette er ikke en god fortsættelse for hvid} 13. Nxc3 a6 14. Rb1 ({Heller ikke} 14. g3 {duer, da sort efter} Rc8 15. Bd2 Na5 16. Nd1 Nc4 17. Bc3 Bb5 {har sort stor fordel, Kupper-Lothar Schmid, Zürich 1954}) (14. Bd2 Nf5 (14... Rc8 15. Ne2 Nf5 16. g4 Nxe5 $1 17. fxe5 Qxe5 18. Bc3 Rxc3 $1 19. Qxc3 d4 20. Qd3 Ne3 21. Kd2 Rxg4 22. a4 Qg5 23. Kc1 Nc4+ 24. Kb1 Bb5 $1) 15. g4 Rxg4 $1 16. Bh3 Nxe5 17. fxe5 Qxe5+ 18. Kf2 Rd4 19. Qe2 Qf6 20. Bxf5 Qxf5+ 21. Ke1 Rc8 22. Rf1 Qh7 23. Qe5) 14... Rc8 15. Bd2 Na5 {Sort har fordel, Lilienthal-Löwenfisch, Moskva 1936}) 13... Nf5 14. Nd4 Nfxd4 15. Bxd4 O-O-O 16. g3 f6 $1 1-0

Kan Euwe slå den store Alekhine?

Matchen skulle spilles i flere af Hollands byer. Matchen startede ganske efter Alekhines forventninger. Han vandt første parti nydeligt og…

Skakopgaver (Problemskak)

Problemskak er en speciel kategori inden for skak, hvor man komponerer skakopgaver ved hjælp af et skakbræt og brikker. Den enkelte opgave kaldes et skakproblem. Det er ikke det, der vises i nedenstående links. Her er det opgaver med stillinger fra praktiske partier, der bliver benyttet i de tre kategorier, Matsætning, Find kombinationen og Praktiske slutspil. Der er link til de pågældende kategorier i nedenstående inddeling:

  • Matsætning: Ortodokse skakproblemer involverer stillinger, der kan være en komposition, men det kan også opstå fra det praktiske spil. Det mest almindelige ortodokse skakproblem har form af skakmat i x-antal træk, men det kan også være opgaver med kombinationer, der kan fører til en vunden stilling – eller materielt gevinst.

  • Find kombinationen: En kombination er et samspil mellem flere brikker med en eller anden pointe. Alle skakspillere mener at vide, hvad en kombination er, men det er aldrig lykkedes eksperterne at blive enige om en definition. Skal der være et offer? Skal kombinationen tvinge modstanderen til et eller andet? Skal den udnytte en tilfældig, forbigående opstilling af modstanderens brikker?

  • Praktiske slutspil: Dette er ikke nogen teoribog, og heller ikke en samling slutspilstudier. Altsammen af psykologiske og pædagogiske grunde. Det lader til at være meget få skakspillere, der gider studere slutspilteori. Man koncentrerer sig om åbningsteori. Åbningen skal man jo igennem i hvert parti, medens det ikke er altid, man når frem til slutspillet.

Skakturneringen i London 1851

Vi nærmer os nu året 1851, der er et vendepunkt i skakspillets historie. Efterhånden voksede den tanke sig stærk, at man ville arrangere ikke…