Endelig stod Alekhine foran porten til sine drømmes mål. Endelig skulle det vise sig, om mange års skoling tålmodigt arbejde rakte til at nedlægge den sagnagtige cubaner, som han hadede med hele sin sjælekraft.

Capablanca var selvsikker, og de fleste gav ikke Alekhine nogen chance. Navnlig efter New York turneringen var der ingen tegn i sol og måne på, at der ville komme en ny verdensmester. Matchen blev gigantisk. Der skulle 34 partier til, før afgørelsen faldt.

Den var vinder, der først scorede 15½ points, deriblandt seks gevinstpartier. Flere af remispartierne var rene salonremiser, hvilket ikke kan undre, når matchen trak så langt ud. Der stilledes uhyre fordringer til spillernes fysik. Men mange af remispartierne var også hårde kamppartier, hvor udfaldet til det sidste hang i en tråd.

Det er indtrykket, at Capablanca blev knækket psykisk. I moderne tider har der på Cuba rejst sig røster, der siger at Capablanca led af en hjertesygdom, der rent fysisk var afgørende for udfaldet. Denne sygdom var dog ikke værre, end at den tillod Capablanca at dyrke tennisspillet ivrigt. Han døde ganske vist af en hjertelammelse, men det var i hvert fald fald mange år efter. Sandheden er nok en anden.

Capablanca var gennem hele livet kommet let til sine sejre. Enhver, der har set ham spille eller har spillet mod ham, kan bevidne, at han spillede svære partier mod gode mestre, som om han gav en simultanforestilling. Denne gang kom han ud for en modstander, der ikke kunne behandles på den måde. Modstanden var uventet hård. Efterhånden som matchen skred frem, og Capablanca ikke vandt, som han plejede, blev han nok først forundret, men siden rystet. Han var ikke vant til at skulle tage sig sammen og arbejde hårdt. Han var presset og blev usikker. I flere partier lavede han grove fejl eller undladelser. Lad os gennemgå matchen parti for parti for at lære hele sandheden at kende.

I første parti vandt Alekhine for første gang et parti fra Capablanca. Sejren var regulær. En fiks kombination overrumplede modstanderen. Næste parti blev en kort remis, men allerede i det tredje parti fik Capablanca sin første gevinst. I fjerde parti var der tilløb til kamp, men det hele ebbede ud i remis. Femte parti blev remis efter usikkert slutspil fra Capablancas side. Han havde fordel. I det sjette parti var rollerne ombyttede. Capablanca sloges for remis og fik det.

Så vandt Capablanca det syvende ret overbevisende og endnu tre partier endte remis. Efter ti partier var stillingen: Capablanca 2, Alekhine 1, 7 remis. Derefter skete omsvinget. Alekhine vandt 11. og 12. parti. Det første spillede Capablanca rystende usikkert, og i det andet lavede han en regulær gedebuk. Alekhine førte nu med 3-2. Derefter kom 8 remiser, hvoraf der kun var kamp i de to.

I det 21. parti lavede Capablanca igen en buk og tabte, og nu var Alekhines føring klar: 4-2. Capablanca var lidt rystet. De to næste partier holdt han kun med møje remis. Men nu begyndte Capablanca at vokse. 24. og 25. parti var hårde kampe, hvor han sloges bravt og havde tag om spillet. Men han fik kun to remis. Så kom en kort remis og derefter det 27. parti, som efter min mening var det, der kækkede Capablanca. Alekhine var helt nedspillet. Sejren var i sigte, men igen lavede Capablanca en buk, og Alekhine holdte partiet remis.

Det er i høj grad et spørgsmål, om Alekhine havde vundet matchen, hvis Capablanca på dette tidspunkt, hvor han spillede godt, havde vundet dette parti. Derefter kæmpede Capablanca for sit liv. Det 28. parti var han lige ved at vinde, men Alekhine smuttede ud mellem fingrene på ham. Det 29. parti gik til Capablanca, der vandt en bonde og vandt slutspillet forbilledligt. Nu stod det kun 4-3 til Alekhine.

Det 30. parti blev remis uden særlige begivenheder, men også i det 31. stod Capablanca i betænkelig nærhed af gevinsten og måtte se Alekhine bjerge sig i land. Så var enden nær. I det 32. parti vandt Alekhine en bonde og førte slutspillet til gevinst med stor dygtighed. 5-3 til Alekhine. Derefter var Capablanca endeligt knækket. Det 33. parti spillede han som hvid temmelig mat og farveløst og efter kun 18 træk var remis i land. 25 remispartier. Verdensrekord.

Sidste parti, det 34: Alekhine er sejrsikker, Capablanca er en skygge af sig selv. I det 12. træk spiller Capablanca c6-c5, hvilket bringer ham små sorger om end afgørende. Men så kommer de uundgåelige unøjagtigheder, der ikke går mod en spiller, der er som en tiger efter byttet. Alekhine vinder en bonde. Capablanca forsvarede sig i 81 træk, før han må og vil erkende, at partiet er tabt, og verdensmesterskabet er ikke længere hans.

Alekhine sejr var retfærdig, og han havde den fornødne medbør, der ikke blot var et resultat af held, men i høj grad en følge af en aldrig afslappende fight. Da Capablanca var i færd med at vende krigslykken i partierne 27 til 31, kridtede Alekhine skoene og stod fast. Capablanca ønskede revanche, og Alekhine lovede ham det. Det blev naturligvis aldrig til noget. Det var muligvis meget klogt af Alekhine. Man kan kun gætte.

PARTIEKSEMPLER FRA MATCHEN CAPABLANCA-ALEKHINE
Vi viser i nedenstående matchtabellen fra matchen, samt en lille oversigt over de partier, der vil blive gennemgået fra matchen mellem de to gamle mestre. Vi viser i alt to partier fra matchen; alle er med kommentarer af den danske IM Jens Enevoldsen.

Lidt omkring de fire partier, der vil blive gennemgået:

Disse matcher om verdensmesterskabet, hvor tronen skifter ejer, er skelsættende begivenheder i skakhistorien. En ny mand og hans spillestil kommer til at præge skakverdenen. Omtrent på dette tidspunkt var en ny generation på vej med meget forskellig spillestil. Capablancas spillemåde overtogs af mestre som Flohr, Kashdan, Reshevsky og tildels Fine. Alekhines stil ser vi gå igen hos Stolz, Kurt Richter og Keres. Andre kan nævnes. En mester som Euwe er den typiske Steinitz-Tarrasch efterkommer.