Caro-Kann

Nimzowitsch-varianten

1.e4 c6 2.d4 d5 3.Sc3 dxe4 4.Sxe4 Sf6;

Denne fortsættelse blev især forsøgt af Nimzowitsch og Tatarkower. Som skrevet i indledningen til Caro-Kann, blev denne fortsættelse også flittigt benyttet af Bronstein og Larsen. Den er skarpere, men også mere risikabelt end 4…Lf5 (se hovedvarianten). Hvid har her fire muligheder, at vælge imellem: 5.Ld3; 5.Dd3; 5.Sg3; 5.Sxf6+.

5.Sxf6+; En fortsættelse, der også er almindelig og også konsekvent. Hvid opnår en svækkelse af den sorte bonde-stilling og ønsker at profitere på det. Men at udnytte denne profit er ret svært. Der er to muligheder: 5…exf6; 5…gxf6.

Nimzowitsch-varianten:

5…gxf6. Denne afvisning blev spillet af Nimzowitsch. Det ser bedre ud end 5…exf6 ved første øjekast; men det har også sine farer: Sort er noget handicappet af, at han altid skal sørge for sin konges sikkerhed i spillets videre forløb. 6.c3. Hvid har ret mange valgmuligheder i denne stilling. Det er ikke nemt at afgøre, hvilken udviklingsplan der er den bedste.

  • 4…Sf6 fører efter 5.Sxf6+ til fordoblede bønder på f6/f7. Sort kan svare 5…exf6, men det efterlader hvid med bondemajoriteten på dronningfløjen. Det provokerende 5…gxf6, Bronstein-Larsen-varianten, er blevet spillet oftere. Dynamisk officersspil (den semi-åbne g-linje) er beregnet til at kompensere for “defekterne” i sorts bondestruktur.

 

Hovedvarianten i åben spansk

1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 a6 4.La4 Sf6 5.0-0 Sxe4. Dette træk skaber det åbne forsvar, også kendt som Morphy eller Tarrasch Forsvar…