Caro-Kann

Løberspil, hovedvarianten

Denne åbning blev – som tidligere skrevet – opdaget af wienerspilleren Marcus Kann og senere (1886) anbefalet af Horatio Caro fra Berlin. Navngivningen af ​​Caro-Kann-Forsvar er resultatet af disse to navne.

Det gamle Caro Kann forsvar, med det såkaldte løberspil som hovedvarianten, fremkommer efter følgende træk:

1.e4 c6 2.d4 d5 3.Sc3 dxe4 4.Sxe4 Lf5 5.Sg3 Lg6.

Den for løberspillet karakteristiske stilling. Hvid kan her vælge mellem tre forskellige fortsættelser: 6.h4; 6.S1e2; 6.Lc4. Vi vælger at fokusere på: 6.h4; Den klassiske fortsættelse truer 7.h5. Nogle teoretikere er af den opfattelse, at teksttrækket kun svækker hvids stilling. Det kan ikke bevises. Med f.eks. 6.Sf3 Sd7 kommer der i hvert fald lidt ud af det, som vi vil vise i nedenstående partieksempel.

  • 4…Lf5 – den klassiske hovedvariant. Sort spiller sin løber frem, før han opretter en meget stærk bondeformation i centrum med …e7-e6. Efter standardtrækkene 5.Sg3 Lg6 udnytter hvid ofte Lg6s trange position til at vinde plads på kongefløjen med 6.h4 (truende h5) h6 7.Sf3 Sd7 8.h5 Lh7. Han udveksler derefter den irriterende Lh7 ved hjælp af 9.Ld3 Lxd3 10.Dxd3 og forbereder sig på at rokere langt. Sort udvikler sig mest efter …Sf6, …Le7/d6/b4, …Dc7/a5, også ofte i forbindelse med …0-0-0. Disse varianter er blevet afprøvet i adskillige partier.

 

Göring Gambit

Hvids bondeoffer er helt korrekt ud fra et teoretisk synspunkt og giver gode praktiske odds. Under alle omstændigheder skal man være…