Hovedvarianten i russisk forsvar
Indledning
Denne åbning opstår, når sort, efter trækkene 1.e4 e5 2.Sf3, reagerer på angrebet på sin e-bonde med modangrebet 2…Sf6. Som næsten alle åbne partier var denne åbning allerede kendt i skakkens “middelalder”, men det var først i 1842, at den blev undersøgt i detaljer af de russiske mestre Carl Friedrich Jänisch (1813-1872) Alexander Petroff (1794-1867) og fik sit nuværende navn på baggrund heraf. I nogle lande bliver åbningen også nævnt som Petroff, men vi holder os til, russisk forsvar.
1.e4 e5 2.Sf3 Sf6 3.Sxe5 d6 4.Sf3 Sxe4 5.d4 Den normale fortsættelse, som vi vil kigge på. Hvis 5.d3 Sf6 6.d4 d5 så fremkommer den harmløse franske afbytningsvariant. 5…d5 6.Ld3
En interessant stilling. Hvis sort kan blive tvunget til at trække sin springer tilbage til f6 før eller siden, er det, der fremkommer – i det væsentlige – afbytningsvariant i fransk parti, men med et tempo mere for hvid. Sort skal derfor forsøge at beholde sin springer på e4 så længe som muligt. Denne taktik kan føre til attraktive forviklinger, men i sidste ende er det hvid, der har den større indflydelse, som tingene er nu.
Relativt bedst for sort er et kompromis; han må kun holde sin springer på e4 så længe dette er muligt uden nogen risiko. Men da forsvarspunktet er tilbagetoget Se4-f6, må konklusionen være, at diagramstilling 2 er fordelagtig for hvid. Det er ikke den store fordel, men det får et permanent initiativ.
Sort har tre mulige fortsættelser fra stillingen i diagram 2:
6…Ld6; 6…Le7; 6…Sc6. Vi kigger dog kun på 6…Ld6. Kombineret med sorts to efterfølgende træk, en skarp metode til at fastholde Se4 på sin stærke forpost, havde til formål at indlede et angreb på kongen. Marshall brugte denne metode med fornøjelse og med succes. De seneste erfaringer viser dog, at hvid kan få en stor fordel.