Spansk

Hovedvarianten – åben spansk

1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 a6 4.La4 Sf6 5.0-0 Sxe4. Dette træk skaber det åbne forsvar, også kendt som Morphy eller Tarrasch Forsvar. Det åbne forsvar udgør et af de vigtigste systemer i det spanske spil, selvom det ikke er så populært i dag, som det var for omkring 25 år siden. Dens relativt skarpe gang gør den meget velegnede til teoretiske undersøgelser, og der er derfor mange sideveje i dette interessante forsvar. 6.d4 b5 7.Lb3 d5 8.dxe5 Le6 9.c3 Le7.

Dette er udgangsstillingen for den åbne hovedvariant. Hvid skal fokusere sit spil på at fjerne den stærkt placerede Se4 og derefter stræbe efter kontrol eller besættelse af d4- og c5-felterne. Den anden mulighed er at skubbe f-bonden til f5 for at iscenesætte et angreb på kongen. Sort skal forsøge at bringe sin c-bonde til c5 for at kunne bruge sin bonde-majoritet på dronningefløjen. På kongefløjen må sort normalt snart ty til f7-f5 eller f7-f6 for at være bevæbnet mod f2-f4-f5 fremrykningen. Sammenfattende kan det siges, at hvid i denne stilling har en lille positionsmæssig fordel, mens sort har en lille fordel i udviklingen. Vi behandler fra ovenstående diagramstilling: 10.Sbd2.

  • 10.Sbd2. Den logiske fortsættelse. Hvid ønsker at bytte den centralt placerede Se4 eller drive den væk fra feltet e4. Hvordan det går, kan ses i nedenstående partieksempel. Vi benytter partiet, Botvinnik-Euwe, Leningrad 1934, som illustration til denne variant.

Sort har ingen problemer med at udligne (eller bedre) undtagen efter 11.De2! Det er bestemt værd at overveje proceduren for 12…Dd7. Hvis du stadig mener, at hvid altid får det bedste spil, vil det måske hjælpe at vide – når alt kommer til alt, kan selv ikke verdensmestre score point med de hvide brikker, hvorfor skulle enhver anden spiller så være i stand til det?

Den aktive- og den dårlige løber

En løber, der behersker en vigtig diagonal, er langt mere nyttig end en kollega, der skjuler sig bag egne bønder, hvorfor vi vil inddele…