Rosenwald turneringen, New York 1956

Robert James Fischer, af alle kaldet Bobby, blev født den 8. marts 1943 i Chicago, USA. Hans far var fysiker, amerikaner af tysk afstamning. Hans mor er født schweizer, men opvokset i USA. Da Bobby var 2 år, skiltes hans forældre. Moderen holder hjemmet oppe som læreinde. Der er en søster Joan med i billedet. Faderen ser de ikke mere til.

I 1949 flytter familien til New York, hvor moderen ernærer sig som sygeplejerske. De bor i Brooklyn med alt, hvad det indebærer, og kampen for tilværelsen i storbyen sætter sine uudviskelige mærker på drengen. Hans karakter hærdes til det aggressive. Hans selvbevidsthed vokser til det unaturlige. Han er tilsyneladende i alle henseender af jævnt gennemsnit. I skolen udmærker han sig ikke, og nogen afsluttet skolegang får han ikke bag sig. Han synes bestemt til at traske den vej, som millioner af jævne fyre har trådt før ham og vil træde efter ham. At det er et svaneæg, der er udruget i andegården, viser sig først senere.

Da han er i seksårs-alderen stifter han bekendtskab med skak gennem søsteren, der har købt et skakspil. Ikke længe efter falder en skakbog i hænderen på drengen, og moderen, der ikke er tabt bag en vogn, sender et brev til en avis, der har en skakrubrik, for at få at vide, om der er andre drenge, som Bobby kan spille med. Det bliver afgørende for Bobbys liv og fremtid. Herman Helms, fremtrædende amerikansk skakpersonlighed, svarer, at Bobby kan spille med i en simultanforestilling, som den internationale mester Max Pavey vil give.

Blandt tilskuerne var præsidenten for Brooklyn Chess Club, Carmine Nigro, der henvendte sig til Bobby, og indbød ham til at blive medlem af hans klub. Klubspil er vejen til spillestyrke. De såkaldte hjemmespillere kommer aldrig af stedet. Bobby fik undervisning og øvelse og nogle år gik med at komme over begynderstadiet. Vejen til spillestyrke går gennem turneringerne, og Bobby tager fat allerede i tiårs-alderen. Mange turneringer af jævn styrke må han igennem. Præmier får han også, men endnu aner ingen, at det er Amerikas kommende stjerne, der slår sig vej frem, selv om der naturligvis lægges mærke til ham.

Da han er 12 år, bliver han medlem af Manhattan Chess Club, der vel nok er USA’s stærkeste. Her giver han som 12-årige sin første simultanforestilling mod jævnaldrende kammerater. I 1955 begynder han at gøre sig gældende mellem virkeligt stærke spillere. Han vinder juniormesterskabet for USA med 8½-1½ og deltager i det såkaldte åbne mesterskab for USA, dog uden at placere sig.

Rosenwald er navnet på en kendt amerikansk skakmæcen, der blandt sine fortjenster har den, at han i sin tid tog sig af vidunderbarnet, Reshevesky. Han er for længst død, men har efterladt sig midler, der strækker sig til blandt andet at arrangere de kendte Rosenwald-turneringer. Den tredie af disse blev afviklet i 1956, og Bobby var med for første gang. Han endte som nr. 8. Vinder blev Reshevsky foran Bisquier, Feurstein, Mednis, Bernstein og Donald Byrne. Byrne slog i starten Reshevsky og lignede en vinder, indtil han mødte Bobby. Partiet gik verdenspressen rundt og henledte for første gang skakverdenens opmærksomhed på den kommende stjerne. Lad os se på det.

[Event "New York Rosenwald"] [Site "New York"] [Date "1956.??.??"] [Round "?"] [White "Byrne, Donald"] [Black "Fischer, Robert James"] [Result "0-1"] [ECO "D97"] [Annotator "Enevoldsen, Jens"] [PlyCount "82"] [EventDate "1956.10.07"] [EventRounds "11"] [EventCountry "USA"] [Source "ChessBase"] [SourceDate "1999.07.01"] {Første gang vi herhjemme hørte om Fischer var i 1957, hvor et parti han havde spillet i en turnering i New York mod Donald Byrne efter en verdensomsejling havnede i skakspalterne her til lands. Turneringen den såkaldte Rosenwald-turnering, fandt sted året før, da Bobby Fischer var 13 år. Hans senere karriere inden for skak er velkendt. Vi lader partiet tale.} 1. Nf3 Nf6 2. c4 g6 3. Nc3 Bg7 4. d4 O-O 5. Bf4 d5 {En af hovedvarianterne i denne åbning. Da det ikke er en lærebog i åbningsspil, vil vi gå let hen over varianterne, indtil vi kommer frem til det, der er det egentlige for os i dette parti: Bobbys funklende gevinstkombination. Partiet fortsatte med:} 6. Qb3 dxc4 7. Qxc4 c6 8. e4 Nbd7 {Dette påstår Euwe ikke er så godt. Det er kendt, at Smyslov gerne spiller Sfd7. Nogle foretrækker b5.9. Db3, Da5.} 9. Rd1 Nb6 10. Qc5 {?} ({Det normale er} 10. Qd3 Be6 11. Be2 Bc4 12. Qc2 Bxe2 13. Qxe2 Qc8 14. O-O {og det siges at Hvid står bedst. Helt til rotterne er Sort nu ikke. Man spørger sig: Har Hvid undervurderet sin unge modstander? Trækket Dc5 er temmelig udfordrende. Hvid må vide, at Sf6-d7 samt e7-e5 ligger i luften, hvorfor hjælpe Sort i gang? Bobbys næste træk er forberedelse til den nævnte manøvre.}) 10... Bg4 11. Bg5 {?}{Meningen med dette træk er at hindre e5, da bonden på e7 angribes, hvis Sort spiller Sfd7. Men Bobby får nu lejlighed til at anbringe en kombination af højeste klasse. Man kan ikke bebrejde Byrne, at han ikke forudså dette. Men at en dreng på 13 år kan finde alt dette, er forbløffende.} 11... Na4 {!!} 12. Qa3 {Nu begynder fyrværkeriet. Byrnes første spørgsmål til sig selv har været: Hvorfor kan jeg ikke slå den springer? Lad os se på det.} (12. Nxa4 Nxe4 {Der truer Se4xc5. Damen må gå. Så følger Lg4xf3 og Sc5xa4, , og der er tjent en bonde, dersom løberen ikke er dækket. Vi prøver derfor først forsvaret.} 13. Qc1 ({Det næste vi ligger mærke til, er, at Hvid kan slå på e7 med såvel løber som dronning. Vi prøver begge muligheder.} 13. Bxe7 Nxc5 14. Bxd8 Nxa4 {Løberen på d8 må gå fx.} 15. Ba5 Bxf3 16. gxf3 Nxb2 {med klart vundet slutspil for Sort.} )({Endelig er der} 13. Qxe7 Nxg5 { og alt taber for Hvid fx.} 14. Qxg5 Re8+ 15. Be2 Rxe2+ 16. Kf1 Bxf3 17. Qxd8+ Rxd8 18. gxf3 Rc2 {og alt håb er ude. Hvid må derfor afslå offeret.})13... Qa5+ 14. Nc3 Bxf3 15. gxf3 Nxg5 {og Sort har vundet en bonde samt ødelagt den hvide bondestilling.}) 12... Nxc3 13. bxc3 Nxe4 14. Bxe7 Qb6 {Mer ofring. Der er kvalitet at hente på f8.} 15. Bc4 Nxc3 {!}{Slår Hvid springeren, vinder Sort løberen på e7 med et tårn.} 16. Bc5 {Hidtil har det mest drejet sig om små usle bønder og bedre eller dårligere slutspil. Men som et crescendo skyller sorts kombinationsspil frem. Nu er det den hvide, konge det gælder.} 16... Rfe8+ 17. Kf1 Be6 {!!}{Så er vi klar til finalen. Hvid har en bonde mindre, og hvis det ender med, at sort trækker sig tilbage med sit bytte, har alle hvids krumspring været forgæves. Det kunne hvid nu vælge ved at spille Ld5, hvorefter sort svarer Sb5. Mange ville vælge dette og slæbe videre i håb om, at "noget vil vise sig". Men Byrne ville føle naglegabene, hvilket tjener til hans uvisnelige hæder. Der skal som bekendt to til for at spille et glansparti. Pointen er, at på Lxe6 følger Db5+ med den berømte kvalte mat. På Dxc3 følger ganske enkelt Dxc5.} 18. Bxb6 {Nu følger først en serie tvangstræk.} 18... Bxc4+ 19. Kg1 Ne2+ 20. Kf1 Nxd4+ 21. Kg1 Ne2+ 22. Kf1 Nc3+ 23. Kg1 axb6 {Nu skal hvid passe godt på, hvor han går hen med sin dame. Hvis han kan få en af de sorte officerer for sit tårn, var der endnu et spinkelt håb, men må han aflevere tårnet for intet, er sorts overvægt så stor, at alt håb ude. Der kan kun blive tale om løberen på c4. Tårnet kan ikke døkkes, og hvid spiller følgelig} 24. Qb4 Ra4 25. Qxb6 Nxd1 26. h3 Rxa2 27. Kh2 Nxf2 {Han plukker alle fjer af ham, nu mangler vi bare at se øksen falde.} 28. Re1 Rxe1 29. Qd8+ Bf8 30. Nxe1 Bd5 { Naturligvis kunne Hvid roligt opgive her, men den fine sportsmand, Byrne, lader drengen tømme triumfens bæger til bunden.} 31. Nf3 Ne4 32. Qb8 b5 33. h4 h5 34. Ne5 Kg7 35. Kg1 Bc5+ {Her kunne Byrne godt have opgivet, men som den store sportsmand han er, tømmer han bægeret med giftdråberne, og lader drengen sætte ham mat.} 36. Kf1 Ng3+ 37. Ke1 Bb4+ 38. Kd1 Bb3+ 39. Kc1 Ne2+ 40. Kb1 Nc3+ 41. Kc1 Rc2# {Man sidder lidt tavs efter dette. Det har en 13-årig dreng spillet mod en mester af international styrke. Det er ikke sidste gang, at skakverden ser sådanne flotte partier fra Bobby Fischer. Som bekendt blev Bobby Fischer også verdensmester, efter han på Island i 1972 besejrede den regerende russiske verdensmester, Boris Spasskij.} 0-1
  • Man sidder lidt tavs efter dette. For det første må man erindre, at Bobby var 13 år, og det er spillet mod en mester af international styrke. Det var ikke sidste gang, at man havde hørt fra Bobby Fischer! Som bekendt blev Fischer jo verdensmester ved at slå den russiske stormester, Boris Spassky, på Island i 1972.

Ny verdensmester

Det måtte jo komme en dag, således som det kommer for alle. For Alekhine kom det som en overraskelse. Han havde aldrig i sin…