Afsnit 1:

Som vi allerede har forklaret i den foregående oversigt, kan vi teoretisk opdele materialet i dette afsnit i tre sektioner:

  • A: Konge og officerer mod konge

  • B: Konge og bonde mod konge

  • C: Konge og officerer og bønder mod konge

Vi ignorerer de meget enkle tilfælde og kommer derefter med en lille ændring af den klassificerede klassificering til følgende underopdeling af emnet “Kongen alene”, der skal behandles i dette afsnit:

  • Hovedafsnit 1: Matsætning af kongen

  • Hovedafsnit 2: Konge og bonde mod konge

  • Hovedafsnit 3: Forskelligt materiale mod konge

Efter vores gennemgang af Konge, løber og bonde mod konge, vil vi nu behandle et afsnit omkring:

3B: Konge, springer og bonde mod konge

I dette hovedafsnit vil vi behandle de tilfælde, hvor kongen alene skal kæmpe mod materiale, hvormed matsætning ikke kan håndhæves uden at forvandle en bonde. Dette er følgende muligheder:

  • 3A: Konge, løber og bonde mod konge

  • 3B: Konge, springer og bonde mod konge

  • 3C: Konge og to eller flere bønder mod konge

Hvis du har en let officer (springer eller løber) såvel som en bonde, er gevinst næsten altid sikret; men vi er nødt til at påpege en række undtagelser, også i betragtning af randbondens lave “evne til at forvandle”. Nedenfor er oversigten:

  • a) c-, d-, e- og f-bonden, understøttet af en løber eller springer, altid vinder,

  • b) b- og g-bonden vinder altid, hvis de understøttes af en springer,

  • c) med hensyn til b- og g-bonde, understøttet af en løber, er en undtagelse mulig,

  • d) randbonden, understøttet af en løber, der står eller kan kontrollere forvandlingsfeltet, altid vinder,

  • e) randbonden understøttet af en løber, der ikke har farven på forvandlingsfeltet, regnes generelt remis og kan kun vinde i undtagelsestilfælde,

  • f) forvandlingen af ​​en randbonde understøttet af en springer sikres, hvis bonden endnu ikke har nået den næstsidste række; på den anden side, hvis bonden allerede er på den næstsidste række, kan remis ikke udelukkes.

Kampen mellem konge og to bønder mod konge holder kun remis i sjældne undtagelsestilfælde. Disse ekstraordinære tilfælde kan være på følgende måder:

  1. At uskadeliggøre bønderne
  2. Dobbeltbønder
  3. Pat

Hvis den hvide konge er langt væk, er dækning af bonden vanskeligere i dette slutspil end i 3A. Springeren er altid svagere end løberen i to henseender, for det første, fordi springeren ikke dækker bonden på afstand og på den anden side er der ingen mulighed for at springeren og bonden dækker hinanden. Muligheden for at angribe med denne officer er derfor en omstændighed af stor betydning her.

Lad os først lige se på nogle diagrammer:

Diagram 1:

(Remis, da den sorte konge “i det mindste” erobrer bonden). Det er klart, at hvid ikke har nogen måde at undgå remis her.

Lad os se på nogle træk:

1.c5 Kxc5 (Også 1…Kxe5 holder remis efter 2.c6 Kd6 3.c7 og efter Kxc7 er stillingen remis.) 2.Sd3+ Kb5 med remis, da konge og springer mod konge ikke kan vindes.

Heller ikke 1.Kg2 Kxe5 2.Kf3 Kd4 3.c5 Kxc5 kan vinde.

Diagram 2:

Springeren er angrebet, men kan ikke tages, fordi kongen derved kommer uden for kvadrat. Det er dog lige så klart, at stillingen i Diagram 2 er vundet for hvid.

I det væsentlige er stillingen ifølge diagram 2 med stillingen i diagram 1 i overensstemmelse med hinanden. Hvis vi sammenligner stillingen i nr. 1 og nr. 2, kommer vi til en regel, der er meget vigtig for slutspillet konge, springer og bonde mod konge. Denne regel er:

Hvis den forsvarende konge angriber bonden, og ens egen konge ikke kan skynde sig at hjælpe, kan man kun vinde, hvis springeren kan beskytte bonden bagfra (diagram 2). Springeren kan derefter ikke slås. Hvis kongen angriber springeren og bonden på samme tid, har dækningen forfra ingen værdi, da springeren i dette tilfælde på ingen måde er ukrænkelig. Men der er en undtagelse, nemlig når bonden ikke er en randbonde og allerede er på næstsidste række.

Diagram 3:

(Dækning forfra – faktisk forkert – men fører til gevinst, fordi springeren er uden for bondens kvadrat). I ovenstående regel kræver sætningen og ens egen konge ikke “kan skynde sig at hjælpe” en mere detaljeret forklaring.

Lad os se på det:

Partieksempel – konge, springer og bonde mod konge

[Event "Springer, bonde mod konge"] [Site "?"] [Date "????.??.??"] [Round "?"] [White "Alekhine, Alexander"] [Black "Tartakower, Saviely"] [Result "1-0"] [Annotator "Jensen,John Oland"] [SetUp "1"] [FEN "8/1N6/8/8/2Pk4/8/8/7K w - - 0 1"] [PlyCount "23"] [SourceVersionDate "2021.07.10"] {[#] Hvid i trækket vinder, fordi hans konge kan hjælpe.} 1. Na5 $1 {vinder, fordi det tager for lang tid, før den sorte konge kan angribe springeren og bonden på samme tid. Lad os se på nogle andre muligheder for hvid:} ({Efter} 1. Nd6 $2 {er det remis, da bonden tabes efter, f.eks.} Kc5 2. Kg2 Kxd6 3. Kf3 Kc5 $11 {osv.}) (1. c5 $2 Kd5 2. Kg2 Kc6 3. Kf3 Kxb7 4. Ke4 Kc6 5. Kd4 $11 { fører kun til remis, selvom hvid beholder bonden.}) 1... Kc5 2. Kg2 Kb4 3. Kf3 $1 Kxa5 4. Ke4 Kb6 5. Kd5 $1 Kc7 6. Kc5 $1 {Lige til tiden. Kongen står nu foran bonden, og har oppositionen. Nu kommer vi til undtagelsen nævnt i punkt f) i indledningen til dette afsnit.} Kb7 7. Kd6 {Hvid har her andre muligheder, som også vinder. Det tager blot lidt længere tid med at opnå gevinsten. Lad os se på nogle af dem:} ({Også} 7. Kb5 {vinder, men det tager lidt længere tid. Der kan f.eks. følge:} Kc7 8. Kc5 Kb7 9. Kd6 {Heller ikke} Kb8 {kan redde sort, der kan følge:} (9... Kb6 10. c5+ Kb7 11. c6+ ({Naturligvis ikke} 11. Kd5 $2 {da sort efter} Kc7 12. c6 Kc8 13. Kd6 Kd8 14. c7+ Kc8 $11 {holder remis.}) 11... Kb8 12. Kd7 Ka7 13. c7 {og bonden er klar til forvandling efter} Ka6 14. c8=Q+ $18) 10. Kd7 Kb7 11. c5 {Bonden starter nu jagten til forvandligsfeltet} Kb8 12. c6 Ka8 13. c7 Ka7 14. Kc6 Ka6 15. c8=Q+ Ka5 16. Qg4 Ka6 17. Qa4#) (7. Kd5 {kan også bruges for hvid - men igen - det tager lidt længere tid. Der kan følge:} Kb6 8. Kd6 ({Her duer} 8. c5+ $2 {absolut ikke, da sort efter} Kc7 9. c6 Kc8 10. Kd6 Kd8 11. c7+ Kc8 $11 {har opnået remis.}) 8... Kb7 9. c5 {Bonden går nu efter forvandlingsfeltet} Kc8 10. Kc6 Kb8 11. Kd7 Ka7 12. c6 $18 {og vil snart blive forvandlet, og dermed også vinde partiet.}) 7... Kb8 8. Kd7 Ka7 9. c5 {Jagten på forvandlingsfeltet går nu ind i den sidste fase. Der kan følge:} Ka6 10. c6 Kb5 11. c7 Kc4 12. c8=Q+ $18 {og efter forvandlingen, er alt håb for sort ude.} 1-0
  • Vi vil afslutte afsnittet om konge, springer og bonde mod konge med et par diagramstillinger, som er værd at vide noget om. Lad os kigge på dem:

Diagram 4:

Hvid i trækket kan ikke vinde, fordi han er tvunget til at flytte bonden for tidligt. Det er en stilling, som man skal være opmærksom på.

1.a6-a7 Kb6-b7 2.Kb4-b5 Kb7-a8 ,og hvid kommer ikke længere, for efter 3.Ka6 eller Kb6 er sort sat pat, og det samme er tilfældet, hvis den hvide konge marcherer til c7 eller c8 (hvilket for resten ikke giver mening). Lad os se på nogle andre muligheder:

1.Sb8 Ka7 (Her duer 1…Kc7? naturligvis ikke, da det bliver besvaret med 2.Sd7 Kc8 3.Kc5 Kc7 4.Kd5 Kc8 5.Kd6! Kd8 6.a7 og bonden kan ikke stoppes, og stillingen er vundet for hvid.) 2.Ka5 Kxb8 3.Kb6 Ka8 4.Ka5 Ka7 5.Kb5 Ka8 og stillingen er remis.

Diagram 5:

(Sort i trækket fremtvinger remis, fordi den hvide konge kan holdes fanget på h8). Ved første øjekast er dette et særligt vanskeligt problem. I virkeligheden er løsningen dog ret enkel, hvis man logisk tænker igennem det. Det er klart, at hvid vinder, hvis den sorte konge ikke kan holde sig på felterne henholdsvis f7 og f8. Men hvordan kan den sorte konge tvinges væk fra disse redningsfelter? Der er to måder at gøre dette på:

1. Det er sort i trækket, mens hans konge er på f8, og springeren har kontrol over f7-feltet;
2. Sort i trækket, mens hans konge er på f7, og springeren har kontrol over f8-feltet.

I begge disse tilfælde skulle den sorte konge rydde g7-feltet for sin kollega. Nu hvor vi har erkendt faren, er det ikke længere vanskeligt at afværge den. Hvis vi tager i betragtning, at den sorte konge skal bevæge sig frem og tilbage på to felter i forskellige farver (f7 og f8), mens springeren afhængigt af situationen også veksler mellem et hvid og et sort felt, kommer vi til følgende konklusion:

Så snart springeren kontrollerer et sort felt, skal kongen have et hvidt felt til rådighed (f7!). Baseret på denne viden er det tilsyneladende vanskelige spørgsmål, om den sorte konge i diagramstilling nr. 5 skal starte med 1…Kf7 eller 1…Kf8, er let at besvare. I øjeblikket lander springeren på sorte felter, så den sorte konge skal nu komme ind i et hvidt felt (blot til info: i diagramstillingen vil springeren ved sit første træk lande på et sort felt, ved næste træk vil det lande på et hvidt felt osv.).

Springeren kan bestemt ikke dække et sort felt med sit næste træk. Ingen yderligere beregning er nødvendig, vi starter med 1…Ke7-f7! og hvid har ikke længere mulighed for at jage den sorte konge fra et af de kritiske felter, f.eks. 2.Sb1-c3 Kf7-f8 3.Sc3-e4 Kf8-f7 4.Se4-g5+ Kf7-f8 5.Sg5-e6+ Kf8-f7 6.Se6-d8+ Kf7-f8 osv.

Hvid kan give skak hele tiden, men det betyder ingenting. Men hvis den sorte spiller er “farveblind” og i stedet begynder med 1…Ke7-f8??, befinder han sig hurtigt i træktvang: 2.Sd1-c3 Andre springertræk er lige så gode. Hvid beholder et tempo. 2…Kf8-f7 3.Sc3-b5 Kf7-f8 4.Sb5-d6 Kf8-e7 5.Kh8-g7 og vinder.

  • Det var det sidste i afsnittet om konge, springer og bonde mod springer. Vi kaster os nu ud i afsnittet, Konge og to eller flere bønder mod konge. Tilstedeværelsen af ​​en anden bonde gør generelt forsvarskongens job håbløst, er sammen med meget andet, det vi vil kigge på.