Kampen om diagonalerne
Hvad den åbne linje er for tårnet, er den åbne diagonal for løberen, der dog gennemgående har langt lettere ved at komme til at spille en aktiv rolle, da denne brik i en normal stilling næsten automatisk finder et felt, hvorfra den kan deltage i kampen. De moderne åbninger såsom kongeindisk og siciliansk har dog trukket diagonalerne ganske særligt frem i rampelyset. Således er adskillige modevarianter baseret på kampen om diagonalerne. Vi kan nævne de talrige muligheder i kongeindisk, hvor sort med e5xd4 overlader centrum til modstanderen, udelukkende for at forøge aktiviteten af Lg7.
Løberens fordel ligger i, at den kan virke på lang afstand. Fra sit højre på den ene fløj kan den med held deltage i striden på den modsatte fløj. Det har vist sig i praksis, at et stormløb med bønderne virker som mirakelkur i retning af at forlænge løberlinjen. Vi illustrere med nogle partieksempler.
[Event "World Amateur-ch"]
[Site "The Hague"]
[Date "1928.07.26"]
[Round "7"]
[White "Nilsson, Allan"]
[Black "Euwe, Max"]
[Result "0-1"]
[ECO "B25"]
[Annotator "Jensen,John Oland"]
[PlyCount "72"]
[EventDate "1928.07.21"]
[EventType "tourn"]
[EventRounds "15"]
[EventCountry "NED"]
[SourceTitle "EXT 2002"]
[Source "ChessBase"]
[SourceDate "2001.11.25"]
[SourceVersion "1"]
[SourceVersionDate "2001.11.25"]
[SourceQuality "1"]
{Stormløb af sorte bønder på dronningfløjen for at kunne beherske
diagonalen a1-h8.} 1. e4 c5 2. Nc3 Nc6 3. g3 g6 4. Bg2 Bg7 5. Nge2 d6 6. O-O {
[#]} Rb8 7. d3 {Hvid har behandlet åbningen lidt unøjagtigt. Han havde
således gjort klogt i straks at d3 og Le3, for at holde modstanderen i ånde
med truslen d3-d4. Da han har undladt dette, kommer sort ham i forkøbet.} b5
8. Nd5 e6 9. Ne3 Nge7 10. c3 b4 11. Bd2 O-O 12. Qc1 bxc3 13. bxc3 ({Sort får
også efter} 13. Bxc3 Nd4 14. Bxd4 cxd4 15. Nc2 Qb6 {gode chancer; men
alligevel fortjente denne fremgangsmåde fortrinnet fremfor partitrækket, da
hvid i det mindste havde kunnet holde den farlige diagonal spærret.}) 13...
Ba6 14. Qc2 Qa5 15. Rab1 Ne5 $1 16. c4 {Sort har med den definitive åbning af
diagonalen nået sit mål.} Qa3 17. Bc3 N7c6 18. f4 Nd4 $1 {Fremtvinger en for
sort fordelagtig afvikling.} 19. Bxd4 cxd4 20. fxe5 dxe3 21. exd6 Qxd6 22. Rxb8
Rxb8 23. Rb1 Rb4 $1 24. Rb3 {24.Txb4 Dxb4 ville sætte sorts dronning i stand
til at gribe ind via e1 eller d2.} Qb6 25. Bf3 Qa5 26. Nc1 Bd4 27. Kf1 e5 28.
Rxb4 Qxb4 29. Nb3 Bc8 30. Ke2 a5 $1 {Det afgørende fremstød, der tvinger
hvid til at åbne adgangen til sin stilling, således at fjendens stødtropper
kan trænge ind.} 31. Nxd4 exd4 32. c5 a4 33. c6 a3 34. c7 Qb2 35. Kd1 Qa1+ 36.
Ke2 Qg1 $1 0-1
[Event "Moscow International-03"]
[Site "Moscow (Russia)"]
[Date "1936.05.23"]
[Round "8"]
[White "Capablanca, Jose Raul"]
[Black "Lilienthal, Andor"]
[Result "1-0"]
[ECO "A12"]
[Annotator "Jensen,John Oland"]
[PlyCount "107"]
[EventDate "1936.05.14"]
[EventType "tourn"]
[EventRounds "18"]
[EventCountry "URS"]
[SourceTitle "HCL"]
[Source "ChessBase"]
[SourceDate "1999.07.01"]
[SourceVersion "2"]
[SourceVersionDate "1999.07.01"]
[SourceQuality "1"]
{Gæsteoptræden på flere diagonaler.} 1. Nf3 d5 2. c4 c6 3. b3 Bf5 4. Bb2 e6
5. g3 Nf6 6. Bg2 Nbd7 7. O-O h6 8. d3 Be7 9. Nbd2 O-O 10. Rc1 a5 11. a3 Re8 12.
Rc2 Bh7 {[#] Diagonal "dublering" var typisk for den opreklamerede
"hypermoderne" skakstil, der blev indført i turneringspraksis omkring 1920 af
mestre som Réti og Breyer. Tanken var at undlade at besætte centrum med
bønder, hvorimod disse felter skulle beherskes af langtrækkende officerer.}
13. Qa1 Bf8 {Et passivt forsvar. Bedre var et aktivt forsvar ved hjælp af 13..
.Ld6 i forbindelse med e5.} 14. Re1 Qb6 15. Bh3 Bc5 16. Rf1 Bf8 17. Rcc1 Rad8
18. Rfe1 Bc5 19. Rf1 Bf8 20. Bg2 Bd6 21. Ne5 {Hidtil har begge parter søgt
med lys og lygte efter en bestemt plan; men efter teksttrækket når partiet
hurtigt et stadium, hvor kampen om diagonalerne bliver altoverskyggende.} Bxe5
22. Bxe5 Nxe5 23. Qxe5 Nd7 24. Qb2 Nf6 $2 {Sort fortsætter sin nølerpolitik,}
({men nu havde han med} 24... c5 $1 {måtte rykke frem i centrum} 25. cxd5 exd5
26. Bxd5 Rxe2) 25. b4 $1 axb4 26. Qxb4 Qxb4 27. axb4 Ra8 28. Ra1 Nd7 29. Nb3
Kf8 30. Ra5 {Vi har allerede i de foregående afsnit stiftet bekendskab med
denne idé, der går ud på, at hvid fremtvinger en forklaring ved at besætte
det fjerneste felt på denne linje.} dxc4 $2 {Det havde været nødvendigt at
spille 30...Ke7. Teksttrækket er kun vand på hvids mølle, da diagonalen
h1-a8 bliver yderligere åbnet.} 31. dxc4 Nb6 32. Rxa8 $1 {Dette er stærkt nu,
hvor hvid kan arbejde med taktiske vendinger.} Rxa8 33. Na5 Ra7 34. Rd1 Ke8 ({
På} 34... Ke7 {afgør} 35. Bxc6 $1 {ligeledes.}) 35. Nxb7 $1 {Den lange
diagonal åbnes på drastisk vis.} Rxb7 36. Bxc6+ Rd7 37. c5 Ke7 38. Bxd7 Nxd7
39. c6 {og efter} Nb6 40. c7 Bf5 41. Rd8 e5 42. Rb8 Nc8 43. b5 Kd6 44. b6 Ne7
45. Rf8 Bc8 46. Rxf7 Nd5 47. Rxg7 Nxb6 48. Rh7 Nd5 49. Rxh6+ Kxc7 50. e4 Ne7
51. f3 Kd7 52. h4 Ke8 53. Rf6 Ng8 54. Rc6 {overgav sort sig.} 1-0
[Event "Budapest Maroczy Memorial"]
[Site "Budapest"]
[Date "1952.03.18"]
[Round "9"]
[White "Szabo, Laszlo"]
[Black "Keres, Paul"]
[Result "1-0"]
[ECO "E19"]
[Annotator "Jensen,John Oland"]
[PlyCount "79"]
[EventDate "1952.03.03"]
[EventType "tourn"]
[EventRounds "17"]
[EventCountry "HUN"]
[SourceTitle "MCD"]
[Source "ChessBase"]
[SourceDate "1999.07.01"]
[SourceVersion "1"]
[SourceVersionDate "1999.07.01"]
[SourceQuality "1"]
{En karakteristisk finesse.} 1. d4 Nf6 2. c4 e6 3. Nf3 b6 4. g3 Bb7 5. Bg2 Be7
6. O-O O-O 7. Nc3 Ne4 8. Qc2 Nxc3 9. Qxc3 Be4 10. Bf4 d6 11. Qe3 Bb7 12. Rfd1
Nd7 13. b4 Nf6 14. a4 Qd7 15. a5 b5 $2 {[#] Som vi ser, har hvid påbegyndt
det kendte bondestormløb på dronningfløjen for at forøge
fianchettoløberens virkning samt eventuelt at jage den sorte løber væk fra
den lange diagonal. Sorts sidste træk er en fejl, der giver modstanderen
lejlighed til på en original måde at komme i fordel.} 16. Ne5 $3 dxe5 17.
dxe5 {Naturligvis ikke 17.Lxb7 af hensyn til mellemtrækket 17...exf4.} Qc8 ({
Forsøg på med} 17... Nd5 {at lukke diagonalen er utilfredsstillende, hvilket
fremgår af} 18. cxd5 {hvorefter:} Bxd5 (18... exd5 19. a6 Bc6 20. Qc3 {
efterfulgt af Tc1.}) 19. Qd4 {truende e4;}) 18. exf6 Bxf6 19. Rac1 Bxg2 20.
Kxg2 {Som følge af hvids kombination udviser den fjendtlige dronningfløj
alvorlige, svage punkter, navnlig på c-linjen. I partiet vandt hvid efter} e5
21. Bg5 Bxg5 22. Qxg5 Qb7+ 23. Kg1 Rae8 24. cxb5 Qxb5 25. Rxc7 Qxe2 26. Qd2 Qa6
27. Qd3 Qe6 28. Rxa7 e4 29. Qe3 Rd8 30. Rxd8 Rxd8 31. Qd4 Qe8 32. Qc5 Rc8 33.
Qe7 Qxe7 34. Rxe7 f5 35. a6 h5 36. a7 h4 37. Rb7 Kh7 38. Kg2 e3 39. fxe3 Rc2+
40. Kf3 {en bonde og til syvende og sidst partiet.} 1-0
Man kan ikke have undgået at bemærke, at det taktiske element spiller en forholdsvis større rolle ved kampen om diagonalerne end når talen er om tårnlinjerne. Årsagen ligger i styrkeforskellen mellem tårn og løber. Tårnet er stærkt nok til at lave ulykker i fjendens geledder, når det først er trængt ind i den fjendtlige stilling; men en enlig løber kan ikke udrette nær så meget og må have hjælp af de øvrige stridskræfter. I partiet Nilsson-Euwe, Haag 1928, drejer det sig f.eks. om kampen om diagonalen samtidig med oplukning af b-linjen for tårnet.