Dobbeltbonden
Det er umuligt at fremkomme med en almindelig teori om det vanskelige spørgsmål dobbeltbonden, da mangfoldige forhold kan spille ind. En dobbeltbonde er ikke noget entydigt begreb. Der må skelnes mellem den mobile dobbeltbonde og den fastlagte dobbeltbonde, mellem en normal dobbeltbonde og en isoleret, mellem en dobbeltbonde på minoritetsfløjen og en på majoritetsfløjen, og endvidere er det af stor betydning, hvorvidt dobbeltbonden befinder sig ved rokadestillingen eller ikke.
Spørgsmålet om en dobbeltbonde er svag, må som regel besvares med nej; selv om man kan tale om en indirekte svaghed eller måske om en vis devaluering af bonden, idet dobbeltbonden hæmmer bøndernes bevægelsesfrihed. Det forekommer i særdeleshed, dersom den befinder sig på majoritetsfløjen. I så fald kan det være vanskeligt at bringe den pågældende majoritet til udfoldelse. Derimod er dobbeltbonden på minoritetsfløjen som regel ikke så slem, da den defensive kraft af en sådan fløj normalt ikke formindskes. Dog forekommer der i dette tilfælde en indirekte svaghed, idet der næppe kan sættes et minoritet angreb i scene af den, der har dobbeltbonden.
Erfaringen har lært, at både den direkte og den indirekte svaghed ved dobbeltbonden tiltager, hvis den blokeres af modparten. I afsnittet om den såkaldte “Wywill-formationen” har vi undersøgt: hvid c4, c3, d4; sort c7, d6, e5. Vi fastslog, at denne formation gav visse ulemper; men at disse – positionelle – skavanker som regel blev kompenseret ved disse angrebschancer. Dersom sort imidlertid kan fremtvinge fremstødet d4-d5, ser vi bagsiden af medaljen: den direkte svaghed forøges, fordi den taktiske mulighed c4-c5 oftest er udelukket, og den indirekte svaghed kommer navnlig til udtryk i frigørelsen af det udmærkede støttepunkt c5 til brug for sorts officerer.
I nogle vigtige åbningsvarianter er dobbeltbonden et dominerende kendetegn. Kendt er således stillingen 1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 a6 4.Lxc6 dxc6 5.d4 exd4 6.Dxd4 Dxd4 7.Sxd4, hvorefter sorts dronningfløj er alvorlig svækket på grund af dobbeltbonden. Heldigvis er sort indehaver af løberparret, og det pynter så meget på det, at chancerne er lige.
I den kendte variant af Caro-Cann: 1.e4 c6 2.d4 d5 3.Sc3 dxe4 4.Sxe4 Sf6 5.Sxf6+ exf6 har sort derimod i teoretisk henseende overhovdet ingen kompensation for dobbeltbonden. Dette er vel grunden til, at denne variant er forsvundet fra repertoiret, skønt det ikke står helt fast, om hvids fordel er afgørende.
En isoleret dobbeltbonde er som regel en fæl en, da disse bønder er særlig sårbare. Ganske som ved den isoleret dronningbonde er det for angriberen af betydning at beherske feltet foran den forreste bonde. Dobbeltbonden på rokadefløjen er et alvorligt handicap. Det er dog klart, at svagheden ikke så meget ligger i dobbeltbonden som i kongens udsatte stilling.
I almindelighed kan vi konkludere, at dobbeltbonden ofte er en større eller mindre skavank. Den eneste fordel er i virkeligheden den tårnlinje, der åbnes ved dobbeltbondens fødsel. At denne linje af og til kan få betydning, vil man selv opdage ved studiet af de følgende eksempler.