Tårn; 2 bønder mod 2 bønder

I almindelighed anses tårnslutspillet for den vigtigste del af slutspillet. Dette synspunkt er i mange henseender rigtigt. Op mod halvdelen af alle slutspil er tårnslutspil. Det kan derfor fastslås, at et indgående kendskab til denne form for slutspil er en absolut nødvendighed for enhver, der vil gøre sig håb om at klare sig overfor gode spillere. Man ser derfor også, at de store mestre alle behersker tårnslutspillet til fuldkommenhed. Nogle har specialstuderet det. Rubinstein, Flohr og Capablanca anses for eksperter på dette område, og det er rent ud utroligt, hvad Alekhine undertiden tillod sig i forvisning om, at går det galt i midtspillet, kan der altid reddes remis i tårnslutspillet.

Disse slutspil indeholder på en måde mange flere muligheder end f.eks. slutspil med lette officerer, som indeholder et forfladigelsesmoment. Det er nemlig muligt i mange stillinger at ofre en officer mod den sidste eller de sidste af modstanderens bønder, for derefter at opnå remis, da man som bekendt ikke kan sætte mat med en enkelt let officer, eller med to springere eller med to lette officerer mod én. I tårnslutspillet udelukkes denne remismulighed.

Der skal så uhyre lidt til for at tabe et tårnslutspil eller til at holde det remis. De mindste nuancer spiller her en afgørende rolle. I praksis er det meget vanskeligt i en givet stilling straks at se disse små detaljer, hvorfor man også ser mestrene anvende særlig omhu og megen hovedbrud i tårnslutspillet. Det gælder her i lighed med, hvad der gælder i bondeslutspillet, at man ved reduktion kan komme frem til stillinger af ganske enkelt udseende. Disse stillinger må man kende grundigt. En undersøgelse af tårnslutspillet må derfor begynde med en analyse af Tårn; 2 bønder mod 2 bønder, hvor vi kigger på to eksempler fra praktisk spil efterfulgt af et studie af Richard Réti:

Begge sider har to forbundne fribønder, men de hvide bønder mangler stadig otte træk for at blive forvandlet, mens de sorte har brug for ti. Derudover betyder den hvide konges placering tættere på midten en lille fordel, da kongen herfra hurtigst kan gribe ind på begge fløje. Hvid i trækket har således fremragende chancer for at vinde, da hastighed under disse omstændigheder er af afgørende betydning (se regel 8). I partiet formåede hvid dog ikke at vende sin fordel til en sejr.
1.b4 g5 2.c6

Som udgangspunkt mindre godt. Forbundne fribønder skal, undtagen under særlige omstændigheder, altid rykke frem på en sådan måde, at de ikke et øjeblik mister kontakten til hinanden. Stærkere havde 2.b5! været. To andre grunde taler også for dette tiltag, nemlig

De grundlæggende unøjagtigheder i det nu antydede teksttræk har dog kun ringe praktisk betydning, fordi selv dette træk kunne have ført til en gevinst. 2…Ke7 3.b5? (Efter dette svage træk kan sort opnå en remisstilling. Det var næsten en selvfølge, at hvid her skal trække 3.Td4! for, at afskære den fjendtlige konge, således ville gevinsten være sikret. Lad os se på nogle varianter: 1) 3.Td4 Tc2 4.b5 Tb2 5.c7 Tc2 6.b6 efterfulgt af 7.Td8 og hvid vinder. 2) 3.Td4 Tc2 4.b5 f5 5.Tb4 Kd8 6.b6 Kc8 7.b7+ Kb8 8.Tb6 og truslen Tb6-a6-a8+ er afgørende. 3) 3.Td4 Tc2 4.b5 Tc5 5.Tb4 med overgang til variant 2. 4) 3.Td4 Tb2 4.Kd3, og sort kan ikke parere truslen 5.c7; på 4…Tb3+ eller 4…Tb1 afgør 5.Kc2 efterfulgt af 6.c7.) 3…Tb2! Redningen, da hvid nu skal spilde tid på at bevare sine bønder. Hvis det hvide tårn allerede var på d4, så ville 4.c7 afgøre. Efter teksttrækket fulgte yderligere: 4.Tc4 Kd8! 5.Tc5 g4 6.Kf4 Tb4+ 7.Kg3 Kc7 8.Kh4 Kc8 9.Th5 (På 9.Kh5 følger g3!) 9…Kc7 10.Th7+ Kc8! 11.Tb7 Tc4 12.Kg3 f5 13.Kh4 Tc5 og remis.

Hvis begge parter opnår bondeforvandling, kan “den i forkøbet” blive afgørende. Oven i dette efterlader den følgende diagramstilling med hvid i trækket et mærkeligt eksempel.

Partiet endte remis, men H. von Gottschall viste, at hvid kunne vinde således: 1.c8D f1D (På 1…g1D afgør 2.Dxf8+ Kxf8 3.b8D+ efterfulgt af 4.Da7+) 2.Dg4+ Kh8 (Eller 2…Kf7 3.Td7+ Kf6 4.Td6+ og mat i få træk: 4…Ke5 5.Te6+ Kd5 6.De4+ Kc5 7.De5#) 3.Dh3+ Kg7 (For at forhindre, at g7-bonden går i dronning med skak, f.eks. 3…Kg8 4.Txf1 gxf1D 5.Dxf1 Txf1 6.b8D+ og hvid vinder. Efter teksttrækket duer denne variant ikke, da 6.b8D uden skak strander på 6…Tb1+) 4.Td7+ Tf7 (Efter 4…Kf6 5.Dh6+ Ke5, vinder hvid nemmeste med 6.Dd6+ Ke4 7.De7+ efterfulgt af 8.Dxf8+) 5.Dg4+ Kh7 (Eller 5…Kh6 6.Td6+ Tf6 7.Txf6+ Dxf6 8.Dh3+ Kg6 (eller 8…Kg7; eller 8…Kg5) 9.Dxg2+ efterfulgt af 10.b8D osv.) 6.De4+! Kg7 7.b8D! Man må konstatere, at nu kan sort slet ikke give skak. 7…g1D 8.De5+ Df6 (Eller 8…Kg8 9.Da8+! Tf8 10.De6+ efterfulgt af mat i to træk.) 9.Dxf6+ Kxf6 10.Df4+ og vinder.

Altså egentlig et mellemspil, men en særlig slags mellemspil, karakteristisk som en mulig konsekvens af et tårnslutspil. Udsigten til, at den nye dronning sammen med tårnet vil lancere et matangreb, er generelt ret høj, mens udsigten til, at et lignende afgørende angreb vil komme ud af et løber- eller springerslutspil, er meget mindre.

Det ser ud som om sort står bedst: hans konge og tårn står rigtig godt, f-bonden truer med at marchere frem, og det hvide tårn kan ikke flyttes. Værdien af ​​disse fordele er dog ophævet af to alvorlige ulemper: den hvide fribonde er allerede på næstsidste række, og det sorte tårn, som er sårbar, kan ikke flyttes. Hvid bruger dette sammen med en smuk taktisk vending, at stoppe fremrykningen af ​​den sorte fribonde (se regel 11), erobre b-bonden for til sidst, at vinde med c-bonden.
1.Kb5. Kongen går efter at angribe Te7. 1…f4 2.Kc6! (Efter 2.Kxb6? f3 ville hvid blive tvunget til at kæmpe for remis med 3.c4 f2 4.Tf8.) 2…Kf2 (Relativt bedst, som det fremgår af følgende flotte vending: 2…f3 3.Kd6 f2 (på 3…Te4 vinder 4.Tf8) 4.Kxe7!! f1D 5.Tf8! og sort kan ikke forhindre 6.h8D. Dette er den taktiske drejning, som diskuteret ovenfor. Med teksttrækket får sort den ønskede bevægelsesfrihed til sit tårn, men dette på bekostning af fribondes mobilitet.) 3.Kxb6 (3.Tf8 Txh7 4.Txf4+ Ke3 5.Td4 Th6+ fører blot til remis. Ej heller 3.Kd6 Ta7 har nogen værdi.) 3…f3 4.Kc6!! (Igen en særlig “finesse”. Det mere nærliggende 4.c4 fører efter 4…Ke2 til remis, fx: 5.c5 f2 osv. eller 5.Kc6 f2 6.Kd6 Txh7! etc. Det smukke teksttræk tjener til at tvinge den sorte konge til stadig at blokere bonden f3; på 4…Ke2 afgør nu igen vendingen 5.Kd6! f2 6.Kxe7! f1D 7.Tf8, mens 4…Kf1 besvares med 5.Tf8 Txh7 6.Txf3+ Ke2 7.Tg3 Kf2 8.Tg6 Ke3 9.Td6 osv.) Partiet fortsættes i nedenstående:

4…Tf7 (Truer nu 5…Kf1, f.eks. 6.c4 Kf1 7.c5 f2 8.Kd6 Tf6+! 9.Kd5 (hvis 9.Ke5 eller 9.Ke7, så ligeledes 9…Ke1!) 9…Ke1 10.Te8+ Kd2 11.h8D f1D 12.Dh2+ Kc1, og hvid kan ikke vinde.) 5.Kd6! (Med samme hensigt som det forrige træk. På 5…Kf1 afgør nu 6.Ke6! Tc7 (6…Tf4 besvares med 7.Tg8) 7.Tf8 Txh7 8.Txf3+ Ke2 9.Tg3 Kf2 10.Tg4 Kf3 11.Tb4 osv.) 5…Tf6+ (Dette træk giver hvid de største vanskeligheder. Efter f.eks. 5…Ta7 6.c4 Kf1 7.Tf8 ville hvid nemt vinde.) 6.Kd5!! (For at forstå dette træk korrekt, skal følgende tages i betragtning: 1) Den hvide konge står ikke godt på syvende række, fordi hans position dér giver mulighed for at slå h7-bonden med skak. Derfor ikke 6.Ke7?, som besvares med Th6! med truslen 7…Kf1 8.Tf8 Txh7+!. Spiller hvid 7.Kf7, så følger 7…Th4! 8.Kg7 Kg2 9.Tf8 Tg4+! efterfulgt af 10…f2 med remis. 2) Med 6.Ke5 Tf7 7.Ke6 Tc7 8.Kd6! Tf7 9.c4 hvid vinder bestemt et tempo, men han kan ikke gentage denne manøvre, fordi efter 9…Tf6+ 10.Ke5 Tf7 11.Ke6 Tc7 12.Kd6?, kan c4-bonden tages (se forrige note). Hvid ville således i denne variant under alle omstændigheder skulle spille 12.Kd5 (i st. f. 12.Kd6?) 12…Td7+ 13.Kc6 Tf7 14.Kd6 Tf6+ 15.Kd5!, for at komme til hovedvarianten.) 6…Tf5+ (Efter 6…Tf7 fortsætter hvid med 7.c4) 7.Ke6! (Dette er det rigtige tidspunkt at angribe det sorte tårn på, da denne brik nu ikke kan nå skæringspunktet f7, alt imens faren for, at bonden h7 bliver taget med skak, er elimineret på forhånd. Sorts næste træk er tvunget.) 7…Th5 8.Kd6!! (Det sidste problem løses med dette træk. Nu, med det sorte tårn stående på h5, hvor denne brik blot holder h7-bonden i skak og ikke – som før fra f7 – understøtter f3-bonden, marcherer den hvide konge til b4 for at forberede den afgørende fremrykning med c-bonden . Det skal bemærkes, at hvid straks skal rydde e-linjen for at have svaret 9.Te8+ ved hånden efter 8…Ke2.) 8…Th6+ 9.Kc5 Th5+ 10.Kb4 Th4+ 11.c4 og hvid vinder.