Hovedvarianten

1.e4 e5 2.Sc3

I omkring halvtreds år, mellem omkring 1870 og 1920, var Wiener-parti ret almindeligt, men i moderne turneringer møder vi det relativt sjældent, da folk er kommet til at tro, at sort sagtens kan udligne. Det viste sig, at Falkbeers idé om at besvare fremstødet f2-f4 med modangrebet d7-d5 er ganske velegnet til at tage brodden af ​​Wiener-parti. Denne idé er endnu lettere at anvende her end i den egentlige Kongegambit, fordi sort ikke behøver at ofre sig; han besvarer 2.Sb1-c3 med 2…Sg8-f6 og kan på fortsættelsen 3.f2-f4 følge op med 3…d7-d5. For sorts vedkommende har hvid ingen mulighed for at forberede f2-f4 bedre, fordi planen om at spille 3.Lf1-c4 for at forhindre d7-d5 og følge det op med d2-d3 efterfulgt af f2-f4 bliver afvist med skinofret 3…Sf6xe4.

Falkbeer-varianten

Falkbeers træk 2…Sg8-f6 er også den bedste fortsættelse for sort. Omkring 1920 blev rigtigheden af ​​2…Sg8-f6 overbevisende demonstreret, og siden er åbningen kun blevet accepteret, hvis hvid ikke sigter mod remis fra starten.

Vi vil illustrere denne åbning med et parti fra praksis:

  • 1.e4 e5 2.Sc3 Sf6. Hovedvarianten; Falkbeer-varianten. Denne fortsættelse er den bedste og helt sikkert den vigtigste. Andre muligheder er: 2…f5? 3.exf5! med en klar fordel for hvid, fordi Accepteret Kongegambit ikke kan spilles i forhånden med et tempo mindre. 2…Lb4, spansk med et tempo mindre! Vi vil følge partiet, Spielmann-Réti, Wien 1922.

 

Mikhail Botvinnik (1911-1995)

Botvinnik’s stil kendetegnes ved dyb originalitet. Han er ikke nervøs for at få splittet sin bondestilling, hvis dette kan give hans officerer frit…